Social dumping er kommet, men skal ikke blive

Selvom social dumping oftest foregår i en gråzone og kan være svært at definere helt præcist, er det en realitet, som der skal gøres noget ved. Det er både dårligt for dem, der rammes af det, og for ambitionerne om en sund og retfærdig økonomi, skriver Ceveas direktør Kristian Weise.

Den seneste uge er der blevet stillet spørgsmål ved, om social dumping reelt findes eller om det er noget, fagbevægelsen har opfundet for at føre skræmmekampagne. Anders Samuelsen har stillet det spørgsmål, og Berlingske har bakket ham op i det.

Selvom social dumping oftest foregår i en gråzone og kan være svært at definere helt præcist, er det en realitet, som der skal gøres noget ved.

Udfordringen er ikke til at overse. Der ér flere og flere, der arbejder i Danmark til løn og øvrige standarder, som er under det normale i Danmark, og som man ikke kan leve ordentligt for.

Derfor rejser og vinder fagbevægelsen også flere og flere sager på området. Sidste år var det flere end 250 sager, viser en opgørelse fra 3F. I de sager er danske og udenlandske virksomheder samlet set blevet dømt til at betale og har indgået forlig for 29 mio. kr. Penge de blandt andet skal betale i efterbetaling til de ansatte.

Læs indlægget på Altinget.dk