Arbejdsmarked

Alle debatindlæg i denne kategori
3. March 2014

Mere respekt for de ledige

23.675 sider. Så mange sider rummer de danske dagpenge- og beskæftigelsesregler. Det viser meget godt nødvendigheden af at reformere vores beskæftigelsessystem, som desværre både er alt for stift og druknet i regler og bureaukrati.

31. January 2014

Obama tør, hvor Danmark tier

”Amerika står ikke stille, og det gør jeg heller ikke. Så uanset hvor og hvornår jeg kan tage skridt i retning af at udvide mulighederne for flere amerikanske familier, så har jeg tænkt mig at gøre det”, lød det fra Præsident Obama natten til torsdag, hvor han holdte sin ’State of The Union’-tale til det amerikanske folk.

22. January 2014

Pisk hjælper ikke de arbejdsløse

DEBAT: En ny beskæftigelsesindsats skal fokusere mindre på økonomiske incitamenter og mere på et generelt kompetenceløft blandt ledige, skriver direktør i tænketanken Cevea Kristian Weise. Af Kristian WeiseDirektør i tænketanken Cevea 23.675 sider. Så meget fylder de danske dagpenge- og beskæftigelsesregler. Det er blevet billedet på et system, alle er enige om, må kunne indrettes mere hensigtsmæssigt. For beskæftigelsessystemet er druknet i bureaukrati og regler, mens den led

8. January 2014

Debat: Der skal mere tryghed i arbejdet

I 2014 SKAL vi have trygheden tilbage på arbejdsmarkedet. Den økonomiske krise har betydet større arbejdsløshed, og mange har fået dårligere vilkår på deres arbejde. Der er rigtig mange, som er bekymrede for at miste deres arbejde og nervøse for, at de bliver tvunget til at gå ned i løn. VI SKAL HAVE lavet en dagpengeløsning, som tager højde for danskernes udfordringer. Jeg mener, man skal lave en ordning, som tager hensyn til, om det er muligt at finde arbejde. Når der er krise, skal man kunne få dagpenge i længere tid end i perioder, hvor der ikke er krise. For at sikre at vi bliver ved med at have et godt arbejdsmarked, skal vi sætte fokus på efteruddannelse. Vi er på vej i en retning med mindre efteruddannelse, og det betyder, at den danske arbejdsstyrke ikke bliver fremtidssikret. VI HAR FÅET lidt mere fokus på social dumping i 2013, men vi skal have meget mere styr på arbejdsmarkedet næste år. Vi skal indføre regler om kædeansvar og sociale klausuler, som kan give ordentlige arbejdsforhold og sørge for, at lønnen ikke bliver presset. I DET NYE år må vi vælge mellem en discountvej og en kvalitetsvej. Hvis vi siger ja til lavere mindsteløn, vil det lægge pres på alle andre lønninger, og det vil betyde, at Danmark bliver fattigere. Når arbejdskraften ikke er billig, betyder det også, at arbejdsgiverne er motiveret til at bruge arbejdskraften på en ansvarlig måde.

7. January 2014

Debat: Arbejdskraft. Lønpres sætter sine spor nu

ANALYSE Hver fjerde af alle nye danske job sker til en løn på under 75 procent af gennemsnitslønnen. Er vi på vej til at få ' arbejdende fattige' i Danmark?

9. December 2013

Højrefløjens meningsmaskiner vil have dig ned i løn

Politikere og partier i Danmark bliver ofte skudt i skoene, at de er for ens. At de i bund og grund mener det samme. Men hvis man skulle være i tvivl om, at der er reelle politiske forskelle her i landet, og at der foregår en noget nær ideologisk kamp om fremtidens Danmark, så er det blot at læse dagens ledere i Jyllands-Posten og Berlingske. Så er man ikke i tvivl længere.

27. November 2013

Hvorfor arbejder vi?

Det kan betale sig at arbejde for langt størstedelen af danskerne. En ny opgørelse fra Finansministeriet viser, at der er 18.100 mennesker i Danmark, som ville få det samme i løn, som vedkommende ville få på kontanthjælp.

18. November 2013

Kamp i valgkampen: For eller imod social dumping?

Det har måske været svært at gennemskue den nuværende valgkamp i kommunerne. Temaerne og diskussionerne er forsvundet som sand mellem hænderne på vælgerne.

18. November 2013

Hvor gemmer du dig, Claus Hjort?

Tyske eksportlønninger er 11 kr. højere end de danske. Så det er måske ikke så mærkeligt, at højrefløjen ikke vil svare på deres myter om danske vs. tyske lønninger.

15. November 2013

Overklassen overser social dumping

Over halvdelen af danskerne mener, at social dumping er et problem for det danske arbejdsmarked. Men ikke alle anser problemet som værende lige stort. Én gruppe danskere bekymrer sig mere end andre, nemlig dem, der har en uddannelsesbaggrund på erhvervsskolerne og allerede nu mærker presset i deres arbejde. Denne gruppe mener samtidig ikke, at politikerne gør nok for at løse de store problemer i samfundet. Folk med lange uddannelser, som politikere og andre beslutningstagere, bekymrer sig ikke i samme grad om social dumping. Det er tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft, der presser det danske arbejdsmarked. Siden 2008 er antallet af østeuropæere, som arbejder i Danmark, steget med 60 procent til i alt knap 56.000 personer i slutningen af 2012. Samtidig viser nye tal, som analyseinstituttet Userneeds har indsamlet for Cevea, at over halvdelen af danskerne frygter konsekvenserne af det stigende antal udenlandske arbejdstagere. 59 procent af danskerne erklærer sig enige i, at den udenlandske arbejdskraft trykker lønnen, og 54 procent er enige i, at udenlandsk arbejdskraft udgør et væsentligt problem for det danske arbejdsmarked. Men der er store uligheder i befolkningens bekymring. Den fordeler sig nemlig tydeligt efter respondenternes uddannelsesbaggrund. Næsten tre fjerdedele af dem med en erhvervsfaglig uddannelse ser udenlandsk arbejdskraft som en udfordring for det danske arbejdsmarked. Blandt dem med en lang videregående uddannelse på mindst fem år er det kun godt en tredjedel, som betragter tilstrømningen som et problem. Det er altså dem med de korteste uddannelser, som frygter for, hvad udenlandsk arbejdskraft kan gøre ved arbejdsforholdene i fremtidens Danmark. En stor del af forklaringen kan formentlig findes i beskæftigelsesstatistikkerne. Det er særligt brancher som landbrug og skovbrug, fiskeri, bygge og anlæg, hotel og restauration samt rengøring, der har oplevet en markant vækst i både antal beskæftigede udlændinge og i den andel, de udgør af den samlede beskæftigelse i branchen. Blandt journalister, embedsmænd og konsulenter skal man stadig lede længe for at finde folk, der har været direkte berørt af problemet. Samlet set tegner sig et billede af, at det i første omgang er visse dele af arbejdsmarkedet, som presses af underbydning og unfair konkurrence. Hos de faglærte og ufaglærte, hvis job ikke nødvendigvis kræver store danskkundskaber, mærker man, hvordan indtoget fra øst og syd presser dem til daglig. Der er altså en klar sammenhæng mellem længde af færdiggjort uddannelse, tillid til politikerne og holdning til social dumping. Har man en lang uddannelse, har man større tillid til politikerne og bekymrer sig ikke om presset på arbejdsmarkedet udefra.   ”Politikerne beskæftiger sig med de store problemer i samfundet” ”Udenlandsk arbejdskraft er en udfordring for det danske samfund” ”Politikerne træffer ikke gode beslutninger” ”Udlændinge trykker lønnen på det danske arbejdsmarked” Lang uddannelse 50 pct. 36 pct. 30 pct. 43 pct. Erhvervsuddannelse 23 pct. 73 pct. 42 pct. 76 pct. I alle tilfælde er der tale om statistisk sikre forskelle på de to grupper. I spørgsmålet om social dumping er der således en bestemt gruppe, der skiller sig særligt ud: De mistillidsramte danskere. Der er nemlig klart sammenfald mellem dem, der bekymrer sig mest om social dumping og dem, der har lavest uddannelse. Samtidig er det også denne gruppe, som har den laveste tillid til, at politikerne beskæftiger sig med de rigtige ting og til demokratiet i det hele taget. Der er en gruppe mennesker i samfundet, som fortrinsvist arbejder som ufaglærte eller faglærte, for hvem det er nærliggende ikke at stemme, og som ikke føler sig knyttet til et parti. De bekymrer sig om social dumping – formentlig fordi det truer deres job – og de har ingen tiltro til, at politikerne kan løse problemet. Over for de mistillidsramte står folk med lange videregående uddannelser og lav bekymring for social dumping som et fremtidigt problem på det danske arbejdsmarked. Denne gruppe er samtidig dem, der har størst tillid til politikerne og det politiske system. Ved udførelse af korrespondanceanalyse kan man nemlig se, hvordan gennemførelse af en lang videregående uddannelse korresponderer med en følelse af at være nært knyttet til et parti og altid stemme ved valg. Modsat heraf findes dem der ikke føler sig knyttet til et parti og for hvem det ikke er udelukket ikke at stemme. Det er samtidig en gruppe, hvori langt flere erhvervsuddannede befinder sig end folk med lange videregående uddannelser. At der er denne korrespondance viser altså, at det ikke bare er holdningen til politikernes arbejde, men også den konkrete deltagelse i demokratiet og altså tillid hertil, som der er forskel i. Social dumping optager langt de fleste danskere, og det optager særligt dem, der har de laveste uddannelse og er mest bekymret over for politikernes indsats. Dem, det ikke optager er således de højtudannede, som samtidig synes, at politikerne gør det fint. Det er måske heller ikke så mærkeligt, at advokaten, økonomen og journalisten ikke frygter for deres job, når truslen for social dumping er ikke til stede i deres hverdag. Men det er til gengæld disse grupper, der har magten til at sætte den politiske dagsorden og gøre noget ved problemerne. Indlægget er bragt i Politiken.Forfatter: Jens Jonatan Steen. 

24. October 2013

Fonas sicilianske tilbud er ikke Danmarks fremtid

Nok en gang sender en større dansk virksomhed regningen for direktionens manglende økonomiske formåen videre til de ansatte.

11. October 2013

Den nødvendige redningskrans!

»Den store opvågning« er nok den mest præcise beskrivelse af politikernes altopslugende interesse for de forsømte erhvervsuddannelser.