Arbejdsmarked

Alle debatindlæg i denne kategori
30. September 2013

Den danske model gavner alle

Debatten om den danske model er fyldt med fordomme og misforståelser. Siden Vejlegårdssagen ryddede landets avisforsider sidste sommer, har kritiske røster stillet spørgsmålstegn ved modellen, men denne kritik har været bundet op på overlagte misforståelser eller decideret misbrug af de statistiske argumenter. Det er nemlig et ubestrideligt faktum, at den danske model er en lige så stor fordel for arbejdsgiver som for arbejdstager. Den er en grundpille for dansk erhvervsliv. Det viser en helt ny rapport fra Tænketanken Cevea, som har kortlagt, hvad den danske model helt faktuelt bidrager med til det danske samfund.   Danske virksomheder høster store konkurrence- og produktionsmæssige fordele ved at have et system, hvor det er et let at hyre og fyre i takt med konjunkturerne. Hvor medarbejderne er de bedst efteruddannede i Europa, og hvor lovreguleringen er rekordlav, så det er i stedet er aftaler, tillid og dialog, der sætter tonen på arbejdsmarkedet.   Samtidig har det danske arbejdsmarked aldrig været mere fredeligt end i dag, og vi danskere er det folkefærd i EU, som er mest tilfredse med deres arbejdsvilkår. Alt sammen noget, som gavner alle parter på arbejdsmarkedet og Danmark som helhed. Det giver veluddannede, motiverede, trygge og ekstremt opstillingsparate arbejdstagere, som i modsætning til de myter, som højrefløjen forsøger at fremmane, udgør en helt afgørende konkurrencefordel for dansk erhvervsliv.   Danmark har verdens mest fleksible arbejdsmarked takket være den danske model. I gennemsnit er vi ansat 8,5 år i det samme job, mens tallet i Tyskland er 11,5. Samtidig har vi også det arbejdsmarked, hvor suverænt flest arbejdstagere er i det samme job i mindre end ét år. Men denne rekordhøje fleksibilitet er truet.   Presset på vores sikkerhedssystemer i form af dagpenge og understøttelse kan -hvis den nuværende udvikling fortsætter -betyde, at arbejdstagerne bliver tvunget til at stille nye krav til ansættelseskontrakter, som vi ellers kun kender det fra Sydeuropa. Og det skal vi passe på med. Mindre sikkerhed er lig med mindre fleksibilitet, hvilket vil resultere i et mere rigidt og ufleksibelt dansk arbejdsmarked.   Derfor må vi ikke tage den danske model for givet. Den sikrer fleksible og sikre arbejdsforhold for os alle og er samtidig en grundsten i dansk økonomi og en forudsætning for et stærkt erhvervsliv i vækst.   Indlægget er bragt i:Flensborg AvisSjællandske NæstvedMidtjyllands AvisNordvestnyt KalundborgFrederiksborg Amts AvisForfatter: Jens Jonatan Steen  

30. September 2013

Tyskland på vej mod social deroute

»Alting har sin pris«. Sådan lyder en fast, dansk vending, som netop er blevet aktualiseret af det tyske valg, der kulminerede i søndags med et klart genvalg af Angela »Mutti« Merkel.   Den afgørende dagsorden under valgkampen byggede nemlig på den økonomiske og sociale udvikling, som skaber stadig større skel mellem befolkningen i Tyskland, Europas største land og økonomiske lokomotiv.   Det er således den stigende gruppe af »arbejdende fattige« tyskere, som har betalt prisen for den udvikling, som en række højre orienterede ideologer misvisende har betegnet for det tyske mirakel.   Det politiske slag i Tyskland var på mange måder tabt på forhånd. Det blev nemlig aldrig troværdigt, at de samme socialdemokrater, som for 10 år siden var med til at vedtage og implementere de såkaldte Hartzreformer, nu skulle være dem, som for alvor kunne bekæmpe dem. Det blev de tyske socialdemokraters Waterloo. Selv om de tyske socialdemokrater og kanslerkandidat Peer Steinbrück, som tilbage i begyndelsen af 00erne selv var en af hovedmændene bag Hartz-reformerne, havde fokuseret deres valgkamp på at indføre lovfastsat mindsteløn og sikre større social retfærdighed, så var skaden sket. Derfor var tyske valg ikke alene et valg mellem to kandidater, to personligheder eller to partier. Det var også et valg af den vej, der går på, hvordan man fremover vil skabe og fordele vækst og velfærd i Tyskland.   Den nuværende vej bygger på lavere lønninger, svagere fagforeninger og frem for alt utroligt mange former for atypiske og løse ansættelser.   De sørgelige fakta om det tyske arbejdsmarked taler deres tydelige sprog om den skræmmende udvikling. I dag er 7,3 millioner tyskere ansat i såkaldte minijob, hvor de tjener under 3000 kroner om måneden. Og for næsten fem millioner tyskere er det deres eneste eller primære job. Samtidig tjener seks millioner tyskere mindre end 60 kroner i timen, og hver femte tysker i fuldtidsbeskæftigelse tjener så lidt, at de har krav på en eller anden form for offentlig ydelse.   Og det er en udvikling, der netop nu forvandler i tusindvis af tyskeres liv med rekordfart. Fra 2000 til 2012 er antallet af job på nedsat tid steget med over 3,6 millioner, og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er faldet med tre timer.   Alt sammen noget som har været med til at skabe en helt ny klasse af arbejdende fattige. En ud af seks deltidsansatte tyskere er fattig. Men eksplosionen af deltids-og vikarjob har også haft en anden effekt: De pynter gevaldigt på de tyske arbejdsløshedstal.   En ny analyse fra Cevea viser, at den lave officielle tyske arbejdsløshed i høj grad skyldes den massive stigning i deltidsjobs. Hvis man således forestiller sig, at de mange deltidsjob blev opnormeret til fuldtidsstillinger svarende til det antal timer, vi arbejder i Danmark, så ville den tyske arbejdsløshed næsten blive tredoblet og ligge på 17 procent.   Denne beregning kunne retfærdigvis udlægges som et tankeeksperiment, men ikke desto mindre bekræfter det, at der er en anden virkelighed bag historien om det tyske mirakel, som vi normalt præsenteres for i medierne. 7,3 millioner deltidsansatte tyskere betaler altså prisen for dette mirakel hver eneste dag ved lavere løn, forringede rettigheder og usikre ansættelser.   Udover at påvirke millioner af menneskers personlige skæbne og fastholde hårdtarbejdende tyskere i fattigdom bruges de mange deltidsansættelser samtidig til at maskere det tyske arbejdsmarkeds sande tilstand.   En maskering, der er lykkes så godt, at den danske højrefløj er blevet forført og ofte taler varmt om Tysklands måde at gøre tingene på. Dette statistiske tankeeksperiment er blot ét ud af mange beviser for, at den tyske økonomi nok buldrer derudaf, men at det også har betydelige sociale konsekvenser.   Den tyske kurs kan meget vel vise sig at være den direkte vej mod social deroute. Den vej skal vi i Danmark holde os langt fra. Derfor er det bekymrende, at virksomheder i særligt industrien begynder at bruge flere vikarer end for to år siden. Vi kan lære meget af Tyskland, blandt andet når det kommer til at skabe succesrige eksportarbejdspladser, men vi skal hverken efterligne deres lave lønninger, deres delte arbejdsmarked eller deres usikre og atypiske ansættelsesformer.   Læs indlægget på Politiko her. 

19. September 2013

Tysk mirakel, dansk katastrofe

Søndag er der valg i Tyskland. Hvad enten vinderen bliver socialdemokratiske Peer Steinbrück eller konservative Angela Merkel, vil der komme mere fokus på tysk fattigdom og lave tyske lønninger.

16. September 2013

Vi er verdensmestre i fleksibilitet

Når Danmarks største fagforening 3F i dag har samlet repræsentanterne for deres 320.000 medlemmer til kongres, så vil kritiske røster spørge, hvad der er at fejre? Hvis man kigger på de empiriske og statistiske nøgletal, er der rigeligt at ranke ryggen over, viser en ny Cevea-rapport, »Den danske models styrker«. Det danske arbejdsmarked er nemlig på podiet i stort set alle discipliner, når det kommer til fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Ser man på fleksibilitet målt som jobsk

3. September 2013

Stop social dumping i Danmark

Problemet med firmaer som Ryanair er, at deres lyssky metoder hurtigt breder sig, fordi markant lavere lønninger giver ulige konkurrencevilkår. Med andre ord er vi nødt til at sætte en bremser for udviklingen – og det kan ikke gå for hurtigt.

2. September 2013

Hvorfor handler DF's patriotisme ikke om arbejdere?

Når DF taler om patriotisme, er det et fænomen, der gør sig som skåltale til vordende konfirmander, men intet gør for arbejderne på byggepladserne.

28. May 2013

Med sociale klausuler skal fremtiden bygges

De danske kommuner og virksomheder er for tiden inde i en dyr læreperiode. Hvis der ikke handles, risikerer vi at en hel generation mister forbindelse til arbejdsmarkedet og aldrig får en erhvervsuddannelse. Det vil hverken være til gavn for de danske kommuner, virksomheder eller samfundsøkonomien i al almindelighed. Det er et rent tab. I dag står over 11.000 unge erhvervsskoleelever og mangler en lære- eller elevplads. Samtidig viser nye fremskrivninger, at Danmark i fremtiden vil stå og

17. May 2013

Gennemforhandlede alliancer

Ud fra de tyske erfaringer er det ganske enkelt langsigtet og strategisk samarbejde mellem arbejdsmarkeds parter, der er det bedste bud på en ny dansk strategi. Dansk Arbejdsgiverforening kræver yderligere forringelser af de sociale satser, og Venstre mener, at vi skal tage ved lære af de tyske Hartz-reformer. De peger på en »tysk løsning« for Danmark, men spørgsmålet er, hvad den virkelige opskrift på den tyske succes er? Den lange vinters kulde er veget, varmen og forårssolen er kom

17. May 2013

Det falske tyske mirakel

Den tyske vækst skyldes ikke de meget omtalte reformer, men snarere aftaler på de tyske virksomheder. Prisen for reformer har været øget ulighed. De seneste måneder har den danske højrefløj med Venstre i spidsen peget på det tyske mirakel i form af stigende beskæftigelse og vækst både før og under krisen. Vi er blevet stopfodret med en myte, der har dikteret, at forklaringen på det tyske mirakel er Hartz-reformerne og deres barbering af de sociale satser og den deraf massive stigni

13. May 2013

Ja, ny reform vil skabe mere vækst

Poul Nyrup plejer at sige, at man altid skal lave reformer i gode tider, men her har man valgt at gøre det modsatte. Det betyder, at dagpengereformen har medført, at der i Danmark er nogle mennesker med alvorlige problemer, fordi de står til at miste deres indtægtsgrundlag. Derudover er det uheldigt, at man har gennemført dagpengereformen under krisen, da dette har gjort, at nogle danskere har færre penge mellem hænderne eller har været bange for at miste deres indtægtsgrundlag.

2. May 2013

Tryghed og tillid skal vindes tilbage

Arbejdskampen handler ikke kun om løn, arbejdstid og andre arbejdsforhold. Den handler også om, hvilke eksistensvilkår man lever under: tryghed og tiltro til fremtiden eller utryghed og frygt for, hvad morgendagen bringer. Med den fortsatte krise, svag udsigt til flere job, pres på lønnen og høj ungdomsarbejdsløshed er utrygheden voksende. Flere ser med mismod mod fremtiden og forventer ringere arbejdsvilkår eller et mere usikkert arbejdsliv. Og i dag er kampen for tryghed for mange almi

7. January 2013

Opgør med lighedstegnspolitikken

Social kommentar: Der kan ikke sættes lighedstegn mellem lavere løn og højere beskæftigelse. Når man sammenligner på tværs af 30 europæiske lande, så er der ingen sammenhæng mellem lave lønomkostninger og høj beskæftigelse. Selve målet om balance på det offentlige budget bliver vanskeligere at nå, fordi budgetbesparelserne fører til et fald i produktionen og lavere skatteindtægter.Det følges af flere besparelser for at nå målene for den offentlige gæld, hvilket fø