Udviklingen skabes gennem fællesskab

Alle danskere bør kende til og forholde sig til de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, skriver Frank Skov, analysechef på Cevea. Selv tror han på, at den rette udvikling skabes gennem fællesskabet.

 

I de seneste måneder har vi i Cevea arbejdet med at lave en måling af Danmarks opfyldelse af mål 10 om mindre ulighed, der er et af de 17 verdensmål om bæredygtig udvikling.

Resultaterne af målingen præsenterer vi på folkemødet, og de er interessante i sig selv. Men det, der i særdeleshed er interessant, er den refleksion, vi har haft omkring verdensmålene og delmålene, og de sammenhænge man finder.

En parallel til dansk historie

Det, der har slået mig, er, at jo mere vi graver ned i at forstå de 17 verdensmål, sammenhængen mellem dem og baggrunden for, hvorfor de er lavet og vedtaget, jo mere ser jeg en klar parallel til vor egen historie her i Danmark i overgangen fra enevælde til demokrati og fra landbrugs- til industrisamfund.

Humlen heri er Grundtvigs tanke om, at folket oplyses og hermed myndiggøres til gennem et demokrati at udvikle samfundet til gavn for sig selv og det fælles bedste.

Grundtvig bag verdensmålene

Det er præcis den samme tanke, der går igen i verdensmålene, hvor alle verdens lande har skrevet under på at samles i bestræbelserne på at skabe en verden, der er god for alle, hver især og som helhed. Måske er det dansk stolthed, men hvis man vil finde en opfinder af tankerne bag verdensmålene, så er det Grundtvig. Hvis man vil finde et sted, som har realiseret hans tanker, er det her i Danmark og de Nordiske lande.

Derfor er det også naturligt, at vi i Danmark og Norden gerne stiller os op som ambassadører for de 17 verdensmål og går forrest i udviklingen. Her er det afgørende, at det er os som folk, der stiller op, for det er os alle sammen, der over generationer har skabt vore samfund og skaber fremtidens samfund.

Civilsamfundets rolle

Hvad der også er interessant er at sammenligne datidens overgang til industrisamfundet og nutidens overgang til den næste digitale og industrielle tidsalder. Egentlig er de bredere træk, vi ser i samfundet overraskende ens, især i civilsamfundet og i civilsamfundets rolle.

I dag ser vi stadig flere melde sig ind som medlemmer i NGO’er. Vi ser flere deltage i det frivillige arbejde. Vi ser nye lokale fællesskaber blomstre op. Samtidig deltager civilsamfundet og civilsamfundsorganisationer i stigende grad i samfundets opgaver, eller danner modpol til markedet og det politiske etablissement.

Delebilsløsninger, 20 familier, der går sammen om en ko, en eksplosiv vækst i markedet for genbrug og fællesspisningsordninger er blot nogle få af de mange nye eksempler på ”andels-” eller fælleskabsløsninger, der pibler frem.

Grundstenene i vor demokratiske tradition

I 1840 – 1890, så vi faktisk præcis den samme udvikling i samfundet. Det var i de år, vi skabte andelsbevægelsen, fagbevægelsen, boligforeningerne og idrætsklubberne. Selv store infrastrukturinvesteringer og nyskabelser som elektrificeringen og El-nettet blev udviklet af andelsselskaber. Det var netop et oplyst myndiggørende og myndiggjort folk, der med disse tiltag lagde grundstenene i udviklingen af vor demokratiske tradition for sammen at finde løsninger.

Civilsamfundet er altså igen ved at transformere samfundet og opskriften er i bund og grund den samme som i Grundtvigs tid.

Oplysningen, myndiggørelsen og deltagelsen af den enkelte er igen omdrejningspunktet for nye demokratiske, fælles løsninger.

Alle skal kende de 17 verdensmål

Lad os derfor i civilsamfundsorganisationerne ære Grundtvig ved at sikre, at alle i Danmark, høj som lav, ung som gammel, kender til og forholder sig til de 17 verdensmål. Lad os alle deltage og bidrage, og gøre vores til, at vi kan nå målene. Lad os presse på for, at de mange politiske valg, der skal træffes, støtter op om disse mål.

Vi tror på, at vi med den kendte danske opskrift af oplysning, myndiggørelse og deltagelse gennem fællesskaberne kan skabe den rette udvikling.    

Læs indlægget i Altinget Civilsamfund her