Til helvede med lokalpolitikken

Det nære, lokale og kommunale er kun til gene. Væk med det. Sådan lyder parolen mod landets lokalpolitikere. Vores stolte kommunalstyre er altså under langsom afvikling, men der findes et alternativ til den danske centralisme.

I krisens navn har embedsmænd og landspolitikere kastet sig over det kommunale selvstyre, hvor man ønsker at spare på antallet af kommunalpolitikere, stramme den kommunale økonomistyring og generelt sætte turbo på den politiske centralisering, så dekreterne fra Slotsholmen opnår total dominans.

Det nære, lokale og kommunale er kun til gene. Væk med det.

I denne uge kunne Nyhedsmagasinet Danske Kommuner med en ny undersøgelse blandt små 1.000 kommunalpolitikere netop afsløre, at høje lixtal og snørklede dagsordner bevirker, at en fjerdedel af byrådspolitikere har været nødsaget til at stemme i sager uden at forstå, hvad det præcis var, der blev stemt om.

EN BÅDE CHOKERENDE og tragisk nyhed, men også en nyhed, der bakkes op af andre undersøgelser. Eksempelvis har analyseinstituttet AKF vist, at tre ud af fire kommunalpolitikere oplever, at arbejdsbyrden er steget, og at opgaver er blevet mere komplekse. Det vil således have konsekvenser, når en dagsorden for et almindeligt byrådsmøde i Aarhus Kommune typisk fylder omkring 500 sider.

Desværre passer disse eksempler alt for godt med den generelle udvikling, hvor der bliver færre politikere, større kommuner, flere opgaver og stærkere bureaukrati.

En analyse fra Cevea har tidligere vist, at antallet af kommunalpolitikere har været massivt faldende. I 1962 var der således 24,9 kommunalpolitikere pr. 10.000 borger, i 1970 var samme tal 7,9, mens der efter den seneste strukturreform var blot 4,5 politikere. Det svarer - alene fra 2001 til 2009 - til et procentvist fald i antallet kommunalpolitikere på 48 pct. Men det er kun begyndelsen, en række kommuner barsler med at skære på antallet af byrødder for at holde udgifterne nede.

VORES STOLTE KOMMUNALE SELVSTYRE er altså under langsom afvikling med det gradvise underløb af kommunalpolitikernes indflydelse. Men spørgsmålet er, om Danmarks svar på den bankskabte finanskrise, de kommende års nedskæringer og bureaukratiets magtfuldkommenhed virkelig skal være mindre lokal indflydelse? Nej! En politik, der alene bliver dikteret oppefra, bliver for det første illegitim og for det andet blind over for den resterende befolknings problemer. Og samtidig viser erfaringer fra forfatningsprocessen på Island, sygehusbudgetlægning i Toronto og massiv satsning på »lokalisme« i England, at der findes et klart alternativ til den danske centralisme.

Politikerne bør altid agere ud fra det såkaldte subsidiaritetsprincip, hvor politiske beslutninger skal træffes på det lavest mulige politiske niveau.