Medlemsdemokrati - trods åndenød

»Hvad har I egentlig gang i i SF? Hvorfor er det hele så rodet og totalt uprofessionelt?« Sådan lød spørgsmålet til en ung SFer fra en ledende politisk journalist på et af de store danske dagblade i en korridorsnak fornylig. Spørgsmålet gik på den valgkamp, som netop afsluttes i dag. Den politiske professionalisme er øjensynlig blevet så stærk og altafgørende, at de politiske journalister ønsker medlemsinddragelse og den levende politiske debat hen, hvor peberet gror. Det giver i hvert fald ikke stjerner i journalisternes og kommentatorernes karakterbøger, når de politiske partier inddrager medlemmerne. Puh. Bvadr! Den etablerede opfattelse hos de politiske journalister og kommentatorer synes at have reduceret demokrati til en form for professionelt underholdningsorgan, der alene skal tjene til deres personlige fornøjelse. Jo mere professionelt, koreograferet, iscenesat og spinnet desto bedre.

Det er spil for galleriet.Og det er styring, som vi bedst kender den fra Mærsk og andre erhvervsvirksomheder.

DE DEMOKRATISKE LÆREPENGE, som er investeret i disse fortabte proces-sjæle i medieverdenen, burde helt alvorligt kræves tilbage. Vores stolte demokratiske historie i Danmark har nemlig en ganske anden oprindelse. For Hal Koch, der stadig er blandt Danmarks allerstørste demokratitænkere, var demokrati først og fremmest en livsform. Demokrati er ikke et system eller en teori, men en livsform og et sindelag, som langsomt og gradvis udvikler sig. Han betragtede det således som rent forfald, hvis et flertal blot lader som om man diskuterer, før man trumfer sine beslutninger igennem.Derfor er det heller ikke godt for demokratiet, når et parti som DF lynhurtigt gennemtrumfer et formandsskift uden at bruge blot et eneste minut på medlemsinddragelse og diskussion af partiets fremtidige linje.

Men det er netop denne form for topstyring, der helt absurd lovprises.

PÅ DEN BAGGRUND var det både kærkomment og vigtigt, at en af landets førende kommentatorer og valgforskere, Sigge Winther Nielsen, for nylig udviste noget så sjældent som selverkendelse: »I den sammenhæng kan kommentator-bluesen blive en selvopfyldende profeti - og så bliver der formentlig endnu mere strategisk klumpspil i dansk politik.« Hverken kommentatorer eller politiske journalister er neutrale agenter, men tværtimod afgørende nøglespillere, som med deres manglende forståelse af demokratiet kun bidrager til at skævvride den politiske debat.

Budskabet til alle SFere bør derfor være, at lige meget hvem der i dag bliver formand, så har valget bevist, at topstyringen har sine begrænsninger og at medlemsinddragelse er afgørende for partiernes succes.STÆRKT AF SF at vælge den demokratiske vej, selvom den kan være rodet og beskidt.