Aristokratisk paranoia

"Vi er på vejen mod enden". Det kunne lyde som en kendt sang fra det amerikanske band The Doors, men er i virkeligheden et udbrud fra Lars Seier Christensen, der, ligesom David Karsbøl, her i Børsen forsvarer deres store idol Ayn Rand.

Med sans for store ord giver Seier mig den voluminøse betegnelse "venstreekstremist". Min ekstremisme går øjensynligt på, at jeg ikke mener, at en roman skrevet i 1957 kan give alle svar på, hvorledes vi skaber vækst og beskæftigelse i Danmark anno 2012.

Ifølge Seier er vi altså på vej mod undergangen, nøjagtig som den bliver forudsagt i romanen "Atlas Shrugged". De producerende overmennesker underkues af den danske pøbel.

Derfor er det paranoide aristokratiske svar Randisterne, at vi skal sikre den kreative intelligentsia mod den snyltende masse. Seier selv er gået forrest og har søgt tilflugt i Schweiz.

Der findes, ifølge Rand og åbenbart også Seier, supermænd, som hævet over alle os andre, har svarene på fremtiden.

Denne forestilling om supermænd stemmer godt overens med et nyt begreb i USA og Storbritannien, hvor storbanken HSBC er blevet udråbt som "too big to prosecute".

På trods af at være dømt for at hvidvaske penge for mexicanske narkobaroner og islamiske terrorister, så kan man ikke føre en straffesag mod folkene bag. Disse finansfolk er som repræsentanter for de randianske supermænd hævet over os alle.

Dommedag ville for længst have ramt Danmark og det meste af den vestlige verden, hvis Rands økonomiske filosofi virkelig var den eneste vej til succes.

I Danmark og de fleste andre vestlige lande, har vi haft succes med en blandingsøkonomi, hvor markedsliberalisme, statsregulering, omfordeling og velfærd er gået hånd i hånd.

Rand og Seiers drømme er en ahistorisk vækststrategi, som ikke er og aldrig har været opskriften på succes i Danmark.