Hvad er ' nødvendig' politik?

Vi hører konstant, at vi skal gøre det »rigtige«, foretage de »ansvarlige« prioriteringer, vælge de »realistiske« løsninger og frem for alt satse på de »nødvendige« reformer. Men hvad er egentlig en nødvendig reform? Hvis man konsulterer Den Danske Betydningsordbog, så vil man vide, at den officielle definition af en reform er: »ændring af en eksisterende samfundsmæssig ordning med det formål at gøre den bedre og mere tidssvarende«. Ifølge den klassiske ordbogsdefinition handler en reform altså om at forandre noget til det bedre.

En definition, der i udgangspunktet lyder som noget, der ligger milevidt fra regeringens forestillinger om »nødvendige reformer«. Dens reformer handler tværtimod om at begrænse folks ferier ( øget arbejdsudbud), reducere dagpengeperioderne, reducere selskabsskatten, fortsætte nedskærings-fetichismen og stække indflydelsen fra arbejdsmarkedets parter. Altså: mere om at tage noget fra nogen end om at give noget til nogen.

DET ER MED andre ord som om vi lever i en tid, hvor politikerne alene gør ting fordi de er nødvendige og ikke fordi de inderligt brænder for dem, fordi de bekræfter deres ideologi eller fordi de skaber en bedre verden. Hvis sådanne forklaringer findes, så er det hvert fald sjældent, at vi bliver præsenteret for dem.

Onde tunge ville sågar sige at ' nødvendighedens politik', som føres fra begge sider af det politiske spektrum alenekan oversættes til at gøre alt det, som man bliver hvisket i øret af Dansk Industri og landets førende over-teknokrater.

Men det grundlæggende problem er bare at ' nødvendighedens politik' slet ikke findes.

DER FINDES IKKE nogen neutrale og objektive løsninger, som gavner alle mennesker lige godt. Det, der gavner direktøren, vil ikke nødvendigvis gavne den arbejdsløse. Og det der gavner velfærdsmedarbejderne, ville ikke nødvendigvis gavne Djøf'erne. Interessemodsætning og konflikt er grundvilkår i al politik.

Hvis man på venstrefløjen sidder dette faktum overhørig, så vil resultatet være det, som vi er vidner til netop nu: forfærdelige meningsmålinger, voksende intern uro, rekordhøj tilslutning til højrepopulisterne og politisk kurs uden kompas. Et kort og præcist bud på en beskrivelse af nødvendighedens politik fra den belgiske politolog Chantal Mouffe, lyder således: »Centrum-venstre er i moderniseringens navn rykket ind mod den politiske midte.

Her har man satset på en teknokratisk, konsensusorienteret og lidenskabsløs politik. En nødvendighedens politik, der skal tilpasse os til ' udviklingen', og som ikke har været til at skelne fra de borgerliges. Det er kedeligt, farveløst og helt igennem fatalt.

En politisk falliterklæring.