Før Folkemødet på Bornholm


Igen står Folkemødet for døren.

Med den noget pompøse titel burde den årlige festival for politik og demokrati være en platform for præsentation af nye politiske visioner og et mødested for revitalisering af danskernes demokratiske deltagelse. Desværre lever Folkemødet ikke op til de folkelige idealer.

Det er stadig alt for meget en elitær og lukket fest. Men ikke desto mindre er Folkemødet stadig en kærkommen lejlighed og unik mulighed for at adressere den alt overskyggende udfordring: Folkets politiske afkobling.

Over de seneste år har teknokratismen og 'nødvendighedens politik' kastet lange sorte skygger over dansk politik. Vi er således endt i et politisk morads, hvor de politiske løsninger ensrettes og hvor stemmer, der ikke matcher embedsmændenes regneark, udelukkes.

Danskerne føler sig frem for alt overhørt og de politiske løsninger ligger milevidt fra hverdagens konkrete oplevelser. Denne demokratiske afkobling er ikke bare en simpel følelse. Det viser et nyt studie fra professorerne John L. Campbell og Ove K. Pedersen, der har brugt fire år på at undersøge de grundlæggende idéer bag et lands økonomiske politik. Deres konklusion peger på eksistensen af et egentligt 'økonomisk broderskab' i Danmark:

"Enigheden blandt danske økonomer om metoder, prognoser, data og så videre har øget deres troværdighed og indflydelse i den forstand, at hvis broderskabet er nået til enighed, så er det meget svært for andre at kritisere deres synspunkt. Det fremskynder kompromis og politisk enighed senere hen. Vi fandt ikke noget lignende i de andre lande."

Et dybt skræmmende resultat, der tyder på ensretning og demokratisk indsnævring.
Men samtidig et billede, der langtfra bliver udfordret af den fjerde statsmagt - medierne - som naivt og ureflekteret spiller med på broderskabets melodi. De accepterer økonomi som en eksakt og objektiv videnskab, hvor klassisk mainstream økonomi spiller solo.

Medierne fejler, hvor de netop burde levere. Kommentatorer og såkaldte eksperter udtaler sig skråsikkert og stålsat frem for nuanceret og virkelighedsnært. Det viser et opsigtsvækkende studie fra to amerikanske økonomistuderende, som bekræfter, at flertallet af ' eksperterne' tilstræber at lyde skarpe og præcise, selvom de ofte tager fejl. I økonomiens verden svarer det til at fastholde prognoser og teorier, selvom vi ved, at de gentagne gange har taget fejl.

Det burde netop være Folkemødets fornemste opgave og 'claim to fame', at det skal være det sted, hvor de bestående sandheder udfordres, og hvor danskerne bliver inddraget i de politiske diskussioner. Det kan nås endnu!