Gudskelov for kommunerne!

Mens politikerne på Slotsholmen nøler og embedsmændene gror fast, så er det ude i kommunerne og lokaldemokratiet, at troen på fremtiden skal findes. Det er her der handles, her der tænkes nyt, og det er her de kvalificerede beslutninger træffes tæt på borgerne.

 Kommunalvalget 2013 var på forhånd udråbt som en fiasko. Forventningerne blandt medier og valgforskere var et valg, hvor danskerne ville blive hængende i sofaen, hvor kommunalpolitikerne ville blive underløbet af forvaltningerne og hvor det kommunale selvstyre igen-igen ville blive gjort til grin af regnedrengene fra Finansministeriet.

Men alle disse forfaldsmyter og skræmmehistorier blev om noget gjort til skamme. Selv den forventede bundskraber på stemmeprocenten blev højest overraskende vendt til det næstbedste resultat siden mit eget fødselsår i 1981. En stemmeprocent på 71,9 for 2013 var således hele 6,1 procentpoint højere end ved sidste valg i 2009. En uventet interesse fra danskernes side fra noget vi ellers burde have fnyset og hånet ad.

Men selvom det blandt medier, meningsdannere og magtsyge embedsmænd kun er den nationale politik på Slotsholmen og ’Borgen’, der giver brownie points og highfives ved djøf-fredagensbaren, så viste danskerne en helt anden vej. Og det gjorde de netop med gode grunde fordi kommunalpolitik, hvor mærkeligt det end kunne lyde for det postmoderne øre, faktisk er stedet HVOR DET SKER.

Mens man på Slotsholmen griner af landsbytosser, mores over konstitueringer og lokale protestpartier, så er det på trods af dets mange mangler og skørheder, ude lokalt at mange vigtige beslutninger træffes og nye tanker tænkes.

Og det på trods af at netop det politiske parnas i København gør sit for at begrænse det lokale råderum, det kommunale selvstyre og muligheden for at løse problemer tættest muligt på hverdagen. En pointe som bekræftes af forskning fra SDU, hvor kommunalpolitikere selv bekender, at de største stigninger i deres frustration skyldes statslig styring, embedsapparatets rolle og særligt de skærpede økonomiske sanktionsregler som pålægges stift fra centralt hold.

Lokalpolitikken er således at betragte som salten i Danmarks demokrati, hvis man er tilhænger af konkrete løsninger, handling og direkte ansvar. For mens borgerne afventer nye svar og konkrete løsninger fra Borgen, så sker der noget ude i kommunerne. Her er man netop så tæt på problemerne, at man ikke bare kan vente på, at de løser sig selv, eller at man får lov til at diskutere dem i de stadig mere topstyrede folketingsgrupper. Så selvom man måske ikke har studeret statskundskab ude i kommunerne, så er man netop ikke hævet over hverdagens problemer

Et godt eksempel på både handlekraft og muligheder kan findes i en af ungdommens absolutte kerneudfordringer – manglende praktikpladser og stigende passivitet. For mens ungdomsgenerationen venter på politisk svar hos Christiansborgpolitikerne angående landets udfordringer, så er der både høje ambitioner og visionære politiske tanker hos de lokale politikere, som er ved at finde sig til rette udi landets kommuner.

Op til Kommunalvalget var jeg qua min daglige jobgang blevet bedt om at kigge på løsninger rettet mod ungdommens beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder – altså grundlæggende hvordan man kunne og burde bekæmpe manglen på praktikpladser og den stigende risiko for ungdomsløshed. Det betød, at vi i Cevea fik mulighed for at besøge en række kommuner og hører hvad de havde fat i af redskaber til at løse de konkrete udfordringer.

Netop de unges fremtidsmuligheder giver samtlige af landets kommuner en massiv udfordring. Vi står for tiden med et kæmpe ungdomsarbejdsløshedsproblem. Omtrent 13,5 procent af de unge står uden arbejde. De unge har derfor i den grad behov for handling i en tid, hvor borgens politikere mere har rettet blikket mod en hypotetisk fremtidig mangel på arbejdshænder.

Og på trods af at de unge bliver fortalt, at de skal uddanne sig ud krisen, så er der ikke lærerpladser nok til rådighed til, at de unge der har påbegyndt en erhvervsuddannelse, kan færdiggøre uddannelsen. Det drejer sig i skrivende stund om 4.876 erhvervsskoleelever.

Kommuner med visioner og konkrete løsninger

Ude i landets kommuner er lokalpolitikerne meget bevidste om at ’ungesituationen’ er uholdbar. Derfor har de smidt fløjlshandskerne, når det drejer sig om de dystre fremtidsudsigter for vores unge generation.

En af kommunerne, som vi havde mulighed for at besøge var Gladsaxe kommune, hvor man målrettet havde prioriteret at skabe fremtidsperspektiv for kommunens unge. Ud fra den politiske vision om, at ”ingen ung må lave ingenting”, har kommunen igangsat en omfattende indsats, hvor unge der rammes af ledighed, bliver mødt med en hurtig hjælp.

Dertil har kommunen udarbejdet en konkret handlingsplan, med en lang række forskellige initiativer, hvor blandt andet civilsamfund, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner spiller en markant rolle. Antallet af langtidsledige i Gladsaxe er siden faldet med 26 procent.

Et andet eksempel var Lejre kommune, hvor deres officielle ungestrategi var blevet en af kommunens allervigtigste politiske prioriteter. Den nu genvalgte borgmester Mette Touborg havde i sin valgperiode søgt politisk opbakning til, at ingen unge i Lejre skal gå ledige. Skal de unge situations forbedres, så skal der handles lokalt. Nu står hele byrådet bag kommunens initiativer, der er målrettet de unge.

Med massiv politisk opfølgning og med opbakning i ryggen har Jobcenteret i Lejre igangsat en massiv vifte af tiltag og forløb - og de ser ud til at virke. Erkendelsen er, at de unge der rammes af ledighed er vidt forskellige, og derfor skal mødes af forskellige indsatser. Indsatser der ikke kun handler om økonomisk pisk og gulerod og om hvorvidt 2.000 kr. gør det ’rentabelt’ at arbejde.

Og selvom Lejre er en lille kommune, har de skabt store resultater. Langtidsledigheden blandt Lejres unge er faldet med hele 66,7 procent. Modtagere af a-kasse dagpenge er faldet med 25 procent, og unge jobklare kontanthjælpsmodtagere er faldet med 20,9 procent.

Virkelighedsnære løsninger opstår i kommunalt regi

I Aarhus kommune tænkes der også i helt nye baner. Her har kommunen eksempelvis etableret en ”Virksomhedsskole” for uafklarede unge. Idéen med virksomhedsskolen er, at skabe forløb for unge mennesker, hvor en langt mere praktisk tilgang kombineret med teoretisk undervisning skal bringe de uafklarede unge videre i et perspektivrigt forløb. Selve skolen placeres derfor på en byggeplads.

I et samarbejde med en byggeentreprenør, produktionsskole, fagforeninger og uddannelsesvejledere vil elever, der har brug for et afklaringsforløb, blive undervist samtidig med, at de laver praktiske struktøropgaver på byg­gepladsen. I stedet for at de unge tabes på gulvet, har Virksomhedsskolen dermed hjulpet de unge videre i uddannelse. Virksomhedsskolen er et konkret eksempel på de idéer, der vokser ud af de lokale fællesskaber, som vores lokalvalgte stiller sig i spidsen for.

Og mens politikerne på borgen stadig diskuterer, hvordan vi kan forbedre erhvervsuddannelserne oppefra og ned. Så er kommunerne allerede i gang med at handle.

Flere kommuner har i samarbejde med de selvejende erhvervsskoler oprettet erhvervsuddannelseslinjer i de kommunale folkeskoler, hvor en folkeskoles 8—9. klasser kobles med erhvervsskoleforløb på teknisk skole. På samme måde tænkes der også nyt i forhold til 10. klasserne, hvor flere kommuner placerer 10. klasserne på erhvervsskoler og handelsgymnasier. Tiltag der skal forbedre overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse.

Dertil kunne der listes utallige andre konkrete initiativer, som landets 98 forskellige kommuner har i gangsat. For hver kommune er forskellig, og har derfor selvsagt brug for forskellige løsninger.

Kommunalvalget har og skal have stor betydning for vores hverdag

Vi kan ikke komme uden om, at kommunalvalget har stor betydning for vores hverdag, og for hvilken retning vores samfund skal gå. Det er altafgørende for Danmarks fremtid, at vi har lokalpolitikere, der har politiske visioner og tager lokalsamfundet alvorligt.

Alt imens kommunerne er underlagt de rammer og regler, som Christiansborgpolitikkerne udstikker, så viser kommunerne samtidig, at det er muligt at gøre en forskel på lokalt plan. Det er betryggende, at vores lokalpolitikere går forrest, når staten og landspolitikere nøler eller direkte går i stå.

Et eksempel på statsligt nølen er (den manglende) brug af sociale klausuler, hvor der aktivt stilles samfundsmæssige krav til brugen af de offentlige fællesmidler. Det er direkte pinligt, at se hvordan staten har svigtet i forhold til at understøtte det opgør med social dumping, som flere og flere kommuner har lagt sig i selen for.

Men alt imens staten først og fortsat stærkt fodslæbende synes på vej i offensiven, har flere kommuner gået forrest og over længere tid benyttet sociale klausuler, hvor der eksempelvis stilles krav om lærepladser, når private selskaber udfører opgaver for kommunen.

Samtidig har 73 ud af de 98 kommuner også valgt at benytte arbejdsklausuler, der skal forhindre at løn- og arbejdsforhold ræser mod bunden. Det næste skridt for flere kommuner er indførelsen af kædeansvar, som skal sikre, at arbejdsklausulerne ikke løber ud i sandet – men derimod overholdes.

Ovenstående eksempler er løsninger og tiltag, der vokser ud af lokalpolitiske visioner og handlekraft. De bekræfter, at gode beslutninger ofte skabes ud fra det såkaldte ’subsidiaritetsprincip’, som blot betyder at politiske beslutninger træffes tættest muligt på virkeligheden.

Også efter valget, skal vores lokale demokrati være i centrum. Det skal udvikles og det skal bringes tættere på borgerne.

Læs indlægget på JP her

Forfatter: Jens Jonatan Steen.