Drop TINA-politikken!

»There Is No Alternative«, sådan lød det igen-og-igen fra den britiske premierminister Margaret Thatcher da hun i 80’erne dominerede den globale politiske scene med dette slogan. Forkortelsen TINA er således (desværre) ikke en reference til den amerikanske super-sangerinde Tina Turner, men betegnelsen for en særdeles magtfuld og skadelig politisk tænkning.

Når Thatcher talte om »TINA - There is no alternative«, så betød det, at der ikke længere var noget alternativ til den hardcore økonomiske liberalisme. Pointen fra den glorificerede premierminister var således, at gennemgribende liberaliseringer, uregulerede markeder og total frihandel var eneste vej frem.

DENNE TINA-TÆNKNING havde store konsekvenser i 80’erne, men dens indflydelse fornægter sig ikke i dag, hvor danske politikere og medier flokkes om at komme ned i det såkaldte politiske maskinrum. Men forestillingen om »maskinrummet« udgør en fatal misforståelse af, hvad politik er. Når hele besætningen har stillet sig i kø til maskinrummet, så glemmer vi nemlig behovet for den klare kurs, som kaptajn og styrmand skal sætte på broen. Politik uden kurs - bliver politik på vildveje. Et godt eksempel på TINA-politikken herhjemme er forestillingen om at »offentlig nulvækst« skaber velstand. Tanken er, at vi skal reducere den offentlige velfærd for at kunne sænke skatterne og styrke den private sektor, som igen vil forbedre vores konkurrenceevne.

SÆRLIGT VENSTRE HAR stået stejlt på denne »nulvækst«-strategi siden genopretningsaftalen fra 2010. Og det på trods af, at strategien ikke har fået gang i væksten og heller ikke har udsigt til at gøre det. De tørre tal viser nemlig, at vores nabolande Tyskland, Norge og Sverige fra 2007-2012 har haft en offentlig vækst på henholdsvis 10, 12,4 og 7,7 procent, mens Danmark i samme periode har haft en offentlig vækst på 2,2 procent. Hvilket er en af hovedårsagerne til, at den samlede danske økonomi for samme periode er skrumpet med -5 pct., mens alle vores nabolande har haft langt bedre vækst-rater.

RESULTATET HAR VÆRET, at vi har trukket penge ud af dansk økonomi og kvalt det spirende opsving. De fyrede lærere og pædagoger sænker privatforbruget, statens udgifter til understøttelser stiger og de samlede bruttoinvesteringer siden krisen indtraf, er faldet med hele -20,4 pct. Alt i alt har vi altså holdt fast i en strategi, som direkte har skadet dansk økonomi.

Og grundlæggende viser udviklingen i vores nabolande, at der rent faktisk findes et meget konkret og meget virkeligt alternativ til den fejlslagne danske nulvækststrategi, som Venstre forblændet holder fast i.

POINTEN ER ALTSÅ, at der altid hersker et alternativ og at det koster ufatteligt dyrt, hvis man fastholder en blind kurs uden at forstå det farvand, som man færdes i.

Læs indlægget på Berlingske her.
 
Forfatter: Jens Jonatan Steen.