Højrepopulisterne tager endnu en skalp!

Så har Socialdemokraterne igen fået ørerne i den højrepopulistiske maskine.

Denne gang er det dog ikke herhjemme i den danske andedam, at frygten for de fremmede, afkoblingen fra den centraliserede elite, modstanden mod EU og forsvaret for de svage ældre har slået igennem. Slaget står i den politiske korrektheds eget hjemland. Denne gang er det svenskernes utryghed for fremtiden, der har knækket den nyvalgte Statsminister i Sverige, som har været tvunget til at udskrive nyvalg ovenpå et decideret miserabelt forløb om forhandlingen af finansloven i sidste uge.

Store dele af det politiske centrum-venstre herhjemme har forsøgt at slå partiformand Stefan Löfvens opsigtsvækkende nederlag hen med forklaringen om, at man gik til valg på en alt for ideologisk og urealistisk platform. »Det var som at gå til valg på Fair Forandring«, lød det hoverende. Det er korrekt, at Stefan Löfven har spillet højt spil og har haft svært ved at tælle til de 175 mandater, som et flertal i Sverige kræver. Men det er en eklatant fejlslutning.

Det politiske kaos i Sverige kan ikke forklares med for høje ambitioner eller for Socialdemokratisk en politik. Løfter i det politiske S-program var mere klassiske, end de var vidtgående. Udfordringerne med en hastigt voksende højrepopulisme kunne aldrig have været løst i forhandlingerne om den svenske finanslov. Det er ikke »bare« taktiske fodfejl.

Det ville være så nemt, hvis man bare kunne joine det politisk-korrekte-hylekor og afvise Sverige Demokraterne (SD) som antisemitter, højre ekstremister, racister, nazister, nyfacister eller det, der er endnu værre. Problemet er, at de højrepopulistiske partier indeholder så uendeligt meget mere end den simple fremmedfrygt.

I den mere seriøse ende synes der at være tre strategier til at håndtere de skandinaviske højrepopulister. Den svenske model, hvor man vil tie dem ihjel, den danske model, hvor man som parlamentarisk flertal har accepteret dem som en legitim politisk aktør, og endelig den norske model, hvor de er blevet tungen på vægtskålen som regeringsbærende parti. Kun den sidste strategi har for alvor skabt problemer for højrepopulisterne, som i Norge har oplevet en massiv nedgang i vælgeropbakningen.

Det betyder ikke, at vi skal overlade Statsministeriet til DF i Danmark, men det betyder, at vi skal tage de højrepopulistiske vælgere alvorligt og frem for alt forsøge at ansvarliggøre deres politikere. Vores eneste måde at udstille DF på er ved at give dem politisk medindflydelse og invitere dem med indenfor, når venstrefløjen laver reformer. DF skal tvinges til at levere mandater til det danske velfærdssamfund, som de så højt lovsynger.

Venstrefløjens opgør med højrepopulisterne kræver, at vi tør erkende deres legitime eksistens, at vi tør forpligte dem på samarbejde og endelig, at vi igen vælger at gøre tryghed til en venstreorienteret mærkesag. Det er for sent bare at lukke øjnene.

Læs indlægget i Berlingske her

Forfatter: Jens Jonatan Steen.