Er det virkelig mediernes skyld

Vi har således brug for en løbende debat og refleksion over mediernes helt afgørende rolle i den danske offentlighed. Det er en del af ethvert godt demokrati. Så langt så godt.

Men samtidig kan man ikke undlade at tænke, at kritikken af medierne som røde eller blå lejesvende er smule billig og letkøbt. Det er i bedste fald kun en del af svaret på, hvorfor de venstreorienterede tanker og visioner ikke fylder mere i det danske mediebillede. Faktisk kommer kritikken mest til at lyde som et ekko af Marianne Jelved og Mogens Lykketoft, der i starten af 00erne gav medierne skylden for alverdens problemer, der for det meste handlede om dem selv.

Hvis man skulle grave et spadestik dybere end Socialdemokraternes ordfører, som åbenbart undrer sig over, at de venstreorienterede meningsdannere ikke fylder mere i den danske offentlighed, så kræver det selvrefleksion. Følgende tre indspark kunne være oplæg til denne refleksion.

For det første, så er store dele af venstrefløjen inficeret af en tilgang til politik, der bedst kan beskrives som magt for magtens skyld. På venstrefløjen bliver politikerspirer ikke opdraget til at tænke i store visioner og nye ideer, men i langt højere grad i enkeltsager, kampagneteknik og magtkampe. Man kan således sige, at venstrefløjen er bedre skolet i at vide, hvordan man kan overtage magten frem for, hvordan man kan bruge den. For det andet, så betyder den destruktive debatkultur, at ethvert forsøg på at tage en diskussion eller afsløre en uenighed bliver betegnet som selvpromovering eller redepisseri. Man er enten med eller imod. Det lægger et massivt pres enhver konstruktiv debat om politiske visioner og nye ideer. Det er således bedre at tie stille og rette ind. For det tredje, så er venstrefløjen blevet systembevarende. Man kæmper for at bevare det, man har opnået, i stedet for tackle de store udfordringer fra globalisering, immigration og identitetskamp. Når det handler om at bevare fremfor at forandre og forny, så går idéudviklingen også i stå.

Hvis Henrik Sass Larsen virkelig ville bane vejen for flere meningsdannere, så skulle han starte med at gøre op med ovenstående. Det ville sikre den langsigtede og ideologiske debat, der kunne sikre, at det igen piblede frem med progressive venstreorienterede debattører.