Interessemodsætningerne lever i bedste velgående

Velkommen til Kraka! Danmark får dette efterår endnu en tænketank. Det bekræfter behovet for en dybere debat om samfundets store udfordringer og understreger, at politikerne og embedsværket ikke kan klare det alene. Konstruktiv politisk analyse fra så mange parter som muligt er nødvendigt, hvis et årti præget af symbolpolitiske diskussioner skal afløses af en mere seriøs håndtering af Danmarks fremtid. Så man kan kun klappe i hænderne over, at endnu en spiller har meldt sig på banen for at hæve debatniveauet og tænke i langsigtede løsninger.

Det er dog noget overraskende, at udgangspunktet – som formanden for initiativet, Peter Nedergaard udtrykker det – er, at det er ”gammeldags” at se samfundet som præget af interessekonflikter. ”I et moderne netværkssamfund er sådanne interesser mere eller mindre opløst”, mener han. Det ligner et vildskud.

Samfundet udvikler sig løbende og præges af ny teknologi, nye produktionsformer og nye typer af relationer mellem mennesker. I dag er vi forbi fortidens industri- og landbrugssamfund. Servicefagene dominerer og finansmarkederne sætter kursen for økonomiens op- og nedture. Der er flere såkaldte videnarbejdere og færre, der slides op af fysisk krævende arbejdsliv.

Men det udvisker ikke interessemodsætningerne – faktisk er de kun blevet styrket de seneste årtier. Den økonomiske ulighed er stigende, lønningerne for almindelige mennesker er stagneret mange steder i verden, og selv i Danmark ser vi en ny gruppe af ’arbejdende fattige’. De senere år har den gennemsnitlige skatteborger måttet betale en stadigt stigende regning for at redde verdens bankdirektører og finansfolk ud af deres egen suppedas. For første gang i hundrede år står vi sågar i en situation, hvor vi ikke kan forvente, at kommende generationer automatisk får et bedre liv end de foregående. Fremgangen for de mange er simpelthen gået i stå.

Derfor er der også en verden til forskel mellem den politik, der tilgodeser samfundets eliter, og den, der igen kan sikre social fremgang og øgede livsmuligheder for det store flertal. At tro, at der findes neutrale og objektive alternativer, der på alle planer og i alles interesse kan imødekomme de store udfordringer er ikke bare naivt, det er også farligt.

Det 20-århundredes største økonom, John Maynard Keynes, advarede således mod at undervurdere de herskende ideer og deres betydning for samfundsudviklingen. ”Verden regeres stort set ikke af andet. Praktiske mænd, der ser sig selv som uden nogen intellektuel påvirkning, er normalt slaver af en fortidig økonom”, noterede han.

Hvis Kraka fastholder sin totale afvisning af interessemodsætninger, kan initiativet nemt blive slave af ideen om, at vi på nuværende tidspunkt har fundet den bedste og til alle tider mest optimale balance mellem markedsøkonomi og velfærdsstat. Og at alt der derfor er tilbage, er at regne på hvordan indtægter og udgifter går op. Det skulle finanskriser, stigende ulighed og manglende social fremgang, være klare beviser på ikke er tilfældet.

Kampen om ideerne og samfundets retning fortsætter. Hvis man som tænketank ikke forholder sig til den, spiller man reelt på de dominerende, neoliberale ideers hold. Det er vi mange, der håber, ikke bliver tilfældet for Kraka.