Europæisk. Danskernes EU-skepsis er en myte

Danskerne er måske ikke jubeleuropæere. Men vi har taget samarbejdet til os og er varme, omend kritiske tilhængere af EU. Det ved vi bare ikke selv.

Danskerne har ry for at være særdeles forbeholdne over for samarbejdet i EU. Men reelt er det en myte, at en enestående EU-skepsis skulle eksistere i det danske folkedyb. Faktisk er det modsatte snarere tilfældet. Siden 1973 er der vendt op og ned på danskernes holdninger til medlemskabet af EU - og i dag hører den danske befolkning til de varmeste tilhængere af det europæiske fællesskab.

En toneangivende del af den danske offentlighed dyrker ellers fortsat forestillingen om, at beboerne i det lille nordiske velfærdssamfund vrænger på næsen ad alt, der kommer ' nede fra EU'. Eksempelvis hed det for nylig i en leder i Politiken, at »Danmark er et af de nu 27 lande, der har haft sværest ved at finde sig til rette i rollen som medlemsland«, samt at danskerne »vender sig indad« og »aldrig har taget samarbejdet til sig«. SER VI PÅ de meningsmålinger, som Eurobarometer har gennemført siden 1973, kan vi konstatere, at danskernes holdninger til medlemskabet har gennemgået en dramatisk udvikling i de seneste fire årtier. Udviklingen falder i tre faser: I den første fase fra 1973 til omkring 1985 mente kun ca. hver tredje dansker, at medlemskabet af fællesmarkedet var ' en god idé'. I denne fase skilte danskerne sig således markant ud fra de øvrige medlemslande som kølige europæere.

I anden fase fra 1985 til 2010 blev danskernes forhold til samarbejdet markant varmere, så vi siden midten af 1990' erne har været blandt fællesskabets varmeste tilhængere. Andelen, der mente, at medlemskabet af EU var ' en god idé', steg i denne fase fra ca. en tredjedel til to tredjedele ( med to højdepunkter i 1986 og 1992 op til folkeafstemningerne om henholdsvis EF-pakken og Maastrichttraktaten).

Modsat gik udviklingen blandt EU's borgere under ét. I samme periode fra 1985 til 2010 faldt tilslutningen blandt EU-borgerne fra omkring 60-70 pct. til ca. 50 pct.

Endelig kan vi identificere en tredje fase, der for alvor satte ind i 2010, og som stadig pågår. I denne fase sker der et brat fald i befolkningernes opbakning til medlemskabet. Dette skal naturligvis ses i lyset af det økonomiske tilbageslag, kollapset i Grækenland, hjælpepakkerne, debatten om euroens mulige sammenbrud og senest finanspagten, der er kommet til verden uden megen involvering af befolkningerne.

Tilbage står imidlertid et ubestrideligt faktum: Siden midten af 1990' erne har danskerne bakket mere op om medlemskabet af EU end gennemsnittet i EU. De tektoniske plader i den danske europadebat har forskubbet sig - uden at ret mange synes at have opdaget det.

Betyder det så, at ' EU-skepsis' ikke længere er et relevant begreb i en dansk kontekst? Nej, pointen er snarere, at dens omfang er reduceret, samt at den har ændret karakter. Andelen, der i maj 2011 bedømmer Danmarks medlemskab af EU som ' en dårlig idé' ligger på 16 pct., hvilket er lavere end EU-gennemsnittet på 18 pct. Tesen om danskernes notoriske EUskepsis kan manes i jorden.

Men ikke alene forrykkes holdningerne til EU; modstanden ændrer som nævnt også form. Forskeren Catharina Sørensen påpegede i sin ph. d.-afhandling i 2007, at vi må sondre mellem forskellige former for skepticisme; nemlig økonomisk, suverænitetsbaseret, demokratisk og social EU-skepticisme.

Alle disse fire former for EU-skepticisme forekommer i en ' hård' udgave (hvor man ønsker at forlade samarbejdet) og en ' blød' udgave (hvor man blot er kritisk over for bestemte udviklingstendenser). I dette skema placerer den danske EUskepsis sig overvejende i kategorien blød, suverænitetsbaseret EU-skepsis. Det vil sige en skepsis over for yderligere skridt i retning af øget integration - men uden et ønske om ligefrem at forlade unionen.

Danskerne føler generelt, at de drager økonomisk nytte af EU-medlemskabet, at demokratiet i EU fungerer nogenlunde, samt at der tages højde for sociale hensyn.

Men afgivelse af yderligere suverænitet antænder en gnist af modstand hos mange. En gnist, der som bekendt har kunnet antænde en bredere, folkelig modstand under valgkampe op til EU-folkeafstemningerne.

Danskerne er samtidig blandt de befolkninger i Europa, der føler sig bedst informerede om EU-anliggender. I marts sendte Eurobarometer en ny måling på gaden, der viste, at 44 pct. af danskerne alt i alt føler sig »velinformerede om europæiske forhold«. EU-snittet lå til sammenligning på kun 33 pct.

Endelig er det en myte, at danskerne gaber kæberne af led og zapper væk, når nyhedsmedierne viderebringer historier fra Bruxelles og omegn. 41 pct. af danskerne mener, at EU bliver omtalt for lidt i dansk tv, godt halvdelen finder dækningen tilpas og kun 3 pct. synes, EU-stoffet fylder for meget - en oplysning man bør notere sig på landets nyhedsredaktioner.

SAMLET SET er danskerne kritiske, men ganske varme tilhængere af EU. Den skepsis, der bestemt stadig eksisterer, er beskeden i sammenligning med andre EUlandes befolkninger. 1970' ernes fodslæbende og kræmmeragtige danske holdning til Fællesmarkedet synes afløst af 2010' ernes mere nuancerede og kritiske internationalisme.