Der er behov for idépolitisk og kritisk talentudvikling

Der er behov for idépolitisk og kritisk talentudvikling

I en tid hvor den politiske debat mangler idealisme, samfundskritik og reel idékamp, er der brug for at kvalificere meningsdannere til at tale konsensus-Danmark midt imod. Tænketanken CEPOS udbyder neoliberale kurser til unge politisk engagerede - hvilket i sig selv har skabt et åbenbart behov for et idémæssigt modspil. Derfor lancerer Cevea nu en idépolitisk talentuddannelse.


Kampen om idéerne er samfundets grundlæggende dynamo. Idékampen sørger for, at samfundet og dets borgere ikke går i stå, men konstant forholder sig kritisk og konstruktivt til samfundsudvikling og de udfordringer, den skaber. Politik er idékamp.

Desværre er idékampen erstattet af idéernes tavshed. Den politiske debat i Danmark mangler idealisme, samfundskritik og en reel idépolitisk diskussion om, hvor samfundet er på vej hen. Det er denne tavshed idépolitiske tænketanke som CEPOS og Cevea forsøger at gøre op med, både ved at deltage i debatten med nye idéer og ved at kvalificere unge politisk engagerede til at gøre det samme.

Det er på mange måder positivt, at CEPOS har bidraget til at genskabe idékampen, men CEPOS kan i sagens natur ikke stå alene. Der er behov for en bredt forankret og ikke mindst kvalificeret talentudvikling over hele det politiske spekter. Men som det ser ud i dag, findes der desværre ikke tilbud til unge ildsjæle om politisk talentudvikling på centrum-venstre udover mindre samfundskurser i de politiske ungdomsorganisationer, fagbevægelsen og studenterbevægelsen.

Det er et problem, og derfor lancerer Cevea et tilbud om en politisk talentuddannelse. Uddannelsen bygger på følgende tre principper.


1. Idépolitik frem for teknokratisme

Den politiske debat i Danmark er præget af uproduktiv konsensus, stilstand og teknokratisme.

Alle store politiske udfordringer reduceres tilsyneladende blot til et spørgsmål om: 'er der er råd til at gennemføre dem' - hvorved tal og mekaniske fremskrivninger kommer til at præge debatten.

Teknokratismen er et udtryk for den pragmatiske magtrealisme, hvor målet for beslutningstagerne er at bevare eller erobre magten og administrere samfundet, som var det en hvilken som helst virksomhed.

Anders Fogh Rasmussen er i virkeligheden det bedste eksempel på en moderne politisk teknokrat. Han var engang en af landets førende idépolitikere. Han havde en vision om et samfund båret af liberalistiske værdier og med en minimal stat.

I dag har han reduceret sig selv til en ufølsom administrator. Han er snarere koncernchef for Danmark A/S end den visionære statsminister med en forestilling om hvilket værdisæt, der burde præge samfundsudviklingen.

Det betyder imidlertid ikke, at VK-regeringen overordnet set ikke har flyttet Danmark i en mere liberalistisk retning, for det har de bestemt. Det er blot sket i små skridt og fremstillet som om, de primært var begrundet i en økonomisk nødvendighed, frem for båret af en idémæssig vision. Det er velfærdsreformen og strukturreformen gode eksempler på, hvor økonomi, centralisering og effektivitet har været ledetrådene.

Teknokratismen er farlig, fordi den har en tendens til at afpolitisere det politiske. Eller rettere det hensyn, der burde være politisk.

Hverken medierne, de politiske partier eller arbejdsmarkedsorganisationerne har været i stand til i tilstrækkelig grad at gennemskue de politisk-ideologiske aspekter ved regeringens reformer og programmer og har derfor blot optrådt i rollen som klakører eller passive tilskuere.

Med baggrund i denne indsigt vil vi på Ceveas talentuddannelse lære de studerende at gennemskue de ideologiske præmisser i den teknokratiske og ofte meget økonomi-fikserede debat og problematisere dem.

Vi vil uddanne dem til at være bevidste og eksplicitte om deres egne værdier, så den politiske debat i Danmark rent faktisk kan blive 'politisk'.

Vi vil uddanne idé-politisk bevidste meningsdanner, så de kan sondre mellem holdninger og teknokratisme.


2. Kritisk tænkning frem for automatreaktioner

Kritisk refleksion og nytænkning er en eklatant mangelvare i dansk politik. Debatten er i alt for høj grad præget af partipolitiske automatreaktioner og dogmatisk tænkning. Alt for få sætter spørgsmålstegn ved de grundlæggende præmisser for den politiske debat.

Debatten er i alt for høj grad domineret af 'politiske automatpiloter', der blot reproducerer eksisterende forståelser og giver i uhyggelig grad forudsigelige svar. Her udgør CEPOS ingen undtagelse. Svarene er ofte ligeså forudsigelige, som hører de en fjern fortid til, hvor enhver var sig selv nærmest og der herskede en overdreven tro på, at markedet kunne løse alle samfundsøkonomiske problemer.

Hvordan kunne 'Velfærdskommissionen' slippe helskindet fra blot at stille forslag om forringelser af efterløn, dagpenge og kontanthjælp, som løsningen på fremtidens velfærdsproblemer? Hvor var de kritiske spørgsmål fra medierne, fra centrum-venstre partierne på Christiansborg?

Her var det Den Alternative Velfærdskommission, som rejste en berettiget kritik. Den eksisterer ikke længere, så meget desto mere er der behov for Cevea.

Vi vil netop tage fremtidens udfordringer op og bestemt ikke acceptere fortidens automat-svar. Alle løsningsmuligheder skal bringes til overvejelse, hvor de afspejler et fælles ansvar for alle samfundets borgere. Her må ingen uforskyldt lades i stikken. Kritisk refleksion er derfor en nødvendighed i et samfund under konstant forandring, såvel som en konstruktiv tilgang, der hele tiden søger at finde nye vinkler at se samfundet fra, hvilket giver mulighed for at få øje på nye og originale løsninger.

Vi vil uddanne politiske fri-tænkere, der kan tænke i visionære helheder - i modsætning til de 'politiske automatpiloter' der opfostres med løsningsforslag, der har rødder i en fjern fortid.


3. Mangfoldighedskultur frem for enhedskultur

Den politiske debat lider under en manglende samfundsvision og idékamp om, hvor samfundet bevæger sig hen. Kan det være rigtigt, at denne udvikling blot skal foregå på de eksisterende værdimæssige præmisser? Denne visionsløshed kan måske forklares ved, at den nuværende talentudvikling er domineret af en selvtilstrækkelig enhedskultur.

Hos CEPOS og i flere af politiske ungdomsorganisationer dyrker man ikke forskelligheden. Det er næsten som at træde ind i et menighedshus for rettroende, når der kaldes til samling. De rigtige meninger gives videre ukritisk, ganske uanset at samfundet forandres! Den refleksive idéudvikling forsømmes. Der udvikles i stedet ensartede, traditionsbundne og fortidsorienterede meningsdannere, der til forveksling ligner hinanden.

Ceveas uddannelser er ikke tænkt som politikerskoler. Hos os er der plads til alle talenter - uanset om man drømmer om at blive politiker, professor, håndværker eller musiker. Eneste krav er, at man brænder for at bidrage til en fri idéudvikling og idékamp. Styrkelse af den kritiske tænkning og idépolitiske argumentation skal være det centrale hos os.

Vores uddannelser henvender sig til alle unge samfundsengagerede på centrum-venstre, og vi dyrker mangfoldighedskulturen frem for enhedskulturen. Vi vil uddanne til samfundsmæssig nytænkning på alle områder.

Der er et enormt behov for talentudvikling, der også forstår fællesskabernes betydning. Den politiske debat mangler idealisme, samfundskritik og solidaritet. Både det teknokratiske konsensus-Danmark og neoliberalisterne hos CEPOS har brug for et kvalificeret modspil, og derfor er der brug for politisk talentudvikling, der sætter idépolitik, kritisk refleksion og mangfoldighed i højsædet.

Cevea vil gennem kritisk debat og talentudvikling bidrage til at genskabe den kvalificerede samfundsdebat, hvor fremtidens udfordringer sættes i perspektiv af holdninger og ønsket om fælles løsninger. For det er sikkert, at den øgede globalisering, den forstærkede miljøbelastning og internationale ressourceknaphed fordrer fælles løsninger på alle niveauer. Vi sætter derfor spørgsmålstegn ved mange af fortidens løsningsmodeller og vil ikke tøve med at udfordre det politiske etablissement, når nye løsninger skal findes.

Anders Dybdal er Uddannelses-leder for Cevea, og Jesper Jespersen er professor på RUC og underviser for Cevea