Venstrefløjen er endt i politisk idékrise

Når politikere taler modstanderens sprog, bekræfter de også hans ideer. Det er årsagen til centrumvenstrefløjens aktuelle kvaler

Mange spåede, at finanskrisen ville blive det store vendepunkt for de europæiske socialdemokrater. Den konservative økonomiske tænkning havde afsløret sine svagheder, markederne var kollapset under vægten af udtjent tankegods og forfejlet politik. Befolkningerne vil forstå at den rå kapitalisme havde svigtet. Vejen ville være banet for venstrefløjen.

Men sådan er det langtfra gået i store dele af Europa eller Danmark. Det er tværtimod gået støt ned ad bakke for en regering, der endnu helt ikke har vundet fodfæste. Vælgerne flygter til både Venstre og Enhedslisten. Flertallet af de mange mennesker, der satte deres kryds til venstre for midten, har haft svært ved at få øje på de virkelig store forandringer.

Dansk centrum-venstre er langtfra alene om at stå over for en form for politisk identitetskrise. Et tilsvarende billede tegner sig i resten af Europa.

Det konservative dominerer

Der findes mange mulige forklaringer på udviklingen. Men ét er sikkert: En del af forklaringen er, at det fortsat er de konservative ideer og det konservative sprog, der dominerer.

De politiske hovedbudskaber fra centrum-venstre kommer således også til at lyde og lugte langt væk af konservativ ideologi. Det gælder, hvad enten de drejer sig om skattelettelser i toppen, smalkost i den offentlige sektor, øget udbud af arbejdskraft, afvisning af europæisk kickstart og ensidigt fokus på de ’hårdtarbejdende’ danskere. Det skaber alt sammen politisk sprog, der understøtter en konservativ framing og en konservativ dagsorden.

Politik er en kamp på ideer. Det politiske sprog, som vi hver dag læser i avisen, får præsenteret i frokostpausen eller hører fra politikerne, er således langtfra neutralt. Så når man taler modstanderens sprog, bekræfter man også dennes ideer.

Den pointe er altafgørende at forstå, hvis man vil på vinderholdet i politik. Og det er her, venstrefløjen fejler. Regeringens konservative fejlkurs er opstået, fordi man ikke har haft tilstrækkelig tro på og mod til at tale ud fra egne politiske værdier.

Ingen selvtillid

Man har ikke formuleret en klar vision, og man har ikke skabt sit eget politiske sprog.

Hvis man ikke selv kan italesætte og udstikke en klar kurs, vil andre gøre det for én. Og det er netop det, der er sket for regeringen i Danmark.

Man er røget ind på en midtersøgende kurs, hvor objektive svar og teknokratiske løsninger har været de dominerende. Man har baseret sine politiske svar på logik, statistik og objektivitet. Men derved har venstrefløjen stærkt undervurderet betydningen af og mulighederne i at bruge sproget politisk aktivt.

I det hele taget er det en forældet tanke, at der skulle findes sande eller objektive svar. Vores verdenssyn er ikke defineret af fakta og fornuft.

Det skyldes, at vores hjerner – i hvilke 98 pct. af vindingerne er ubevidste – netop ikke er styret af rationelle indfald, men derimod af billeder og grundlæggende forestillinger og tagenforgivetheder, som er bestemmende for vores opfattelse af virkeligheden.

Hvis man f.eks. diskuterer skat og bruger betegnelse ’brandbeskatning’ om afviklingen af fastfrysningen af ejendomsværdibeskatning, tegner man et meget negativt billede, der rodfæster sig i vores hjerner. Skat bliver noget skadeligt og farligt. Hvem ville nogensinde ønske at støtte et parti eller en politiker, der i overført betydning, vil sætte ild på folks boliger?

Med det billedrige udtryk går forslaget fra at være en kilde til øgede investeringer i børnehaver og folkeskoler til at være djævelsk angreb på vores private ejendom.

Man bruger altså en ideologisk opfattelse af skat til at definere sit politiske sprog. Dermed giver man sin modstanderes politik et særdeles negativ skær. Det er effektivt og stærkt.

Og samtidig er det meget mere end bare sprog, kommunikation og spin – det er ikke bare at sige tingene på en anden måde, men derimod at sige dem ud fra dine egne værdier.

Overtager borgerligt sprog

Denne styrke i koblingen mellem sprog, hjerne og politik er venstrefløjen nødt til at forstå, hvis den nogensinde skal blive i stand til at skabe et legitimt politisk projekt og kaste den borgerlige røst fra sig. Man bliver simpelthen nødt til at formulere et positivt alternativ ud fra egne værdier.

Men i stedet for at gå den vej har venstrefløjen overtaget den borgerlige fløjs sprog. Ganske uforvarende promoverer den en liberalkonservativ dagsorden og styrker dermed det konservative værdisæt. De borgerlige partier kan trygt læne sig tilbage og klappe i deres små hænder.

Vi ser således talrige eksempler på, hvordan de politiske tankerammer og sproglige billeder underminerer venstrefløjen, påvirker den politiske debat og slår den borgerlige kurs fast.

Et aktuelt af slagsen er diskussionen om den globale økonomiske krise, der er gået fra at være en ’finansiel krise’, der skyldtes bankernes grådighed, til i dag at være en statsgældskrise, der skyldes ’velfærdsmæssigt overforbrug’. Det sprogbrug medvirker netop til at styrke den konservative position og svække centrum-venstre-regeringens projekt.

Hver gang man genbruger et borgerligt slagord eller kopierer den borgerlige politik, så forringer man altså sit eget politiske fundament.

Pointen er derfor, at når man tror, at det er ord, man mangler, er det i virkeligheden ideer, man søger. Derfor haster det med at få venstrefløjens egne ideer frem i lyset.

Hvis venstrefløjen fortsat vælger at undlade at definere sine egne værdier og sit eget sprog, vil andre fortsætte med at gøre det for dem.

Derfor er budskabet til en venstrefløj i identitetskrise: Italesæt med jeres egen politik, før andre gør det!