Demokrati

Alle debatindlæg i denne kategori
29. September 2015

Civilsamfundet bærer kimen til forandring

DEBAT: Det er i civilsamfundet og ikke blandt politikere og embedsfolk, at forandring af samfundet starter. Sådan siger analysechef i Cevea Frank Skov, som tror, at de mange civile initiativer, der de senere år er groet frem, skyldes magtesløshed.

9. December 2014

Højrepopulisterne tager endnu en skalp!

Så har Socialdemokraterne igen fået ørerne i den højrepopulistiske maskine.

23. October 2014

Kære politikere – kom nu ud af tidsmaskinen

Vi skal tilbage til 80’erne og de fantastiske fremtidsfilm ”Back to the Future” 1-3 med Michael J. Fox i hovedrollen for at forstå, hvorfor Jacob Jensen fra Venstre har indkaldt økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard i samråd om gevinsten ved at tage et job i 2022.

22. September 2014

Ting bliver ikke kun bedre

Mørke skyer. Den ideologiske krise kaster mørke skyer over socialdemokratiske arbejderpartier over hele Europa. Og det vil næppe være nogen undtagelse herhjemme, når mere end 1.000 socialdemokrater denne weekend samles til kongres i Aalborg.

22. April 2014

Re-ideologisering - ja tak!

Venstrefløjen befinder sig i en identitetskrise af dimensioner. Og derfor er det også rendyrket sludder at udpege det danske socialdemokrati, som værende det egentlige problem. Krisen gælder hele det politiske centrum-venstre herhjemme og alle demokratisk socialistiske bevægelser i Europa. Ideologi er i de senere år blevet tabuiseret og gjort til et fy-ord. Med forestillingen om ’den tredje vej’ og politik ’hinsides højre og venstre’, så har centrum-venstre gået forrest når det handlede om af-ideologisering og afpolitisering. Man har handlet ikke fordi det var politisk og ideologisk meningsfyldt, men fordi det var økonomisk nødvendigt. Man kan ane mantraet fra den gamle kinesiske leder Deng Xiaoping, som sagde »Det er ligegyldigt hvilken farve katten har, så længe den fanger mus.« Centrum-venstre har således været særligt hårdt ramt, fordi man bevidst lagde afstand til de grundlæggende værdier og etablerede en form for afsky overfor ideologi. En lektie som venstrefløjen oplagt kunne trække på er historien om ’fiaskoen Ny Alliance’, der blev til ’kæmpesuccessen Liberal Alliance’. Den store forskel mellem de to partier var netop den grundlæggende ideologi og de stærke værdier. Ergo lever ideologierne altså i bedste velgående. Derfor er det også på høje tide at centrum-venstre og Socialdemokraterne får støvet deres ideologisk kompas af. Den nye bog ’Socialdemokratiske tænkere’ kunne således næppe have været præsenteret på et bedre tidspunkt. Bogens mange afgørende pointer lader sig langt fra opsummere i et enkelt Indspark, men ved at tage fat i den stærkt oversete og forsømte Eduard Bernstein, så rammer man meget godt essensen af den demokratiske socialisme. Bernsteins biddrag tog fart fra 1880’erne og hans arbejde kan kort opsummeres i tre pointer: 1) Revisionisme Den socialdemokratiske revisionisme betyder, at der ikke er noget utopisk endemål. Tværtimod så er og var omdrejningspunktet gradvise og jordnære forandringer for en mere retfærdig hverdag. 2) Politikken har forrang En højest aktuel pointe, som betyder at de politiske argumenter altid går først. Et samfund er således ikke styret af nødvendighed, moralisme eller økonomi, men derimod at politiske prioriteter. Alting er baseret på konkrete politiske valg - det politiske går først. 3) Fortsat demokratisering Demokrati er for Bernstein ikke blot et redskab til at opnå socialisme, men derimod et mål i sig selv. Potentialet i demokratisering var at nedbryde klasseskel og sikre borgerne reel medbestemmelse og direkte deltagelse. De tre hovedpointer vil oversat til moderne politik anno 2014 kunne give centrum-venstre et stærkt ideologisk kompas og sætte dem i stand til at skabe den stærkt efterspurgte røde tråd. I sagen om salget af DONG ville revisionismen havde betydet, at man i længere tid ville have været villig til at afprøve andre løsninger end Goldman Sachs, den politiske forrang vil betyde at børsnotering og profitjagten var blevet begrænset og demokratiseringen ville have betydet at danskernes medejerskab af DONG var blevet sat i højsæde. De store tænkere fra både vores fortid og vores samtid leverer således masser af skyts til den politiske hverdag. Derfor: Ja tak til en gennemgribende re-ideologisering! Læs indlægget på Berlingske her.    Forfatter: Jens Jonatan Steen. 

7. April 2014

De kriminelle talenter

»Stein Bagger er meget innovativ og talentfuld.« Asger Aamunds beskrivelser af Stein Bagger i Ekstra Bladet. Vi elsker at dyrke talenter.

2. April 2014

Det skal vi lære af Langballe

Nogle ting forsvinder bare ikke af sig selv. Højrepopulismen har med en vælgeropbakning på godt og vel 30 pct. og Front National’s erobring af 15 borgmesterposter ved det franske kommunalvalg smadret socialisterne og Francois Hollande i Frankrig. På samme vis har Dansk Folkepart i deres bedste meningsmåling været oppe at vende på en vælgertilslutning på 20,8 pct. og ved det kommende valg til Europa-Parlamentet tegner Messerschmidt & Co til at gøre rent bord.

17. February 2014

Drop TINA-politikken!

»There Is No Alternative«, sådan lød det igen-og-igen fra den britiske premierminister Margaret Thatcher da hun i 80’erne dominerede den globale politiske scene med dette slogan. Forkortelsen TINA er således (desværre) ikke en reference til den amerikanske super-sangerinde Tina Turner, men betegnelsen for en særdeles magtfuld og skadelig politisk tænkning.

14. February 2014

Privatskoler: forbeholdt for udvalgte ’kunder’

Det er hverken ’åbent hus’ eller ’free seating’, der præger festen, når mange af landets privatskoler sender invitationer ud. Retten til at afvise elever står nemlig indskrevet i lovgivningen, og udgør en grundforudsætning for privatskolernes forretningsmodel. Selvom det har været fremlagt, som en ret teoretisk mulighed, så står privatskolerne stejlt på deres ret til at til- og fravælge elever efter forgodtbefindende. Både retten til og brugen af elevselektion er en indiskutabel realitet. Det slår en ny gennemgang af de 50 privatskoler, som har det højeste karaktergennemsnit, fast. Opgørelsen, som er foretaget af Søndagsavisen, viser, at hver anden skole eksplicit skriver på deres hjemmeside, at børnene skal opfylde særlige faglige og sociale kriterier, for overhovedet at komme i betragtning til en plads på skolen. Og Skole og Forældres rådgivningstelefon bekræfter, at de ugentligt oplever, at frustrerede forældre, ringer ind og beretter om, at deres barn er blevet afvist eller smidt ud af en privatskole. Kunden har altid ret Privatskolerne forklarer ærligt og redeligt, hvor afgørende selektionsmekanismen er for deres forretningsmodel. I Søndagsavisen forklarer en privatskoleleder således, at ’Vi lever af tilfredse kunder’ og ’Barnet skal passe til os’. Det betyder, at en væsentlig del af privatskolerne er mindre imødekommende, når det kommer til at tage imod børn, som ikke umiddelbart passer ind. Det kan selvfølgelig handle om børnenes og forældrenes grundlæggende værdier, men omhandler f.eks. også børn der har faglige udfordringer, kommer fra socialt belastede hjem, har diagnosticerede lidelser som ADHD eller i øvrigt bare ’ikke passer ind’. Det kan virke helt indlysende naturligt, at et privat initiativ skal have lov til at selektere og vælge deres egne elever, men problemet er, at denne skoleform, som er forbeholdt ’udvalgte elevgrupper’, er finansieret af fællesskabet og skatteyderne. De såkaldte privatskoler modtager nemlig hele 71 pct. af, hvad en gennemsnitlig folkeskole får i tilskud pr. elev. Det betyder altså, at vi alle sammen bidrager til finansieringen af privatskolerne, samtidig med at skolerne kan vælge de svage, og dermed også de dyreste, elever fra. En undersøgelse fra UNI-C viser sort på hvidt, at der er større udgifter forbundet med at undervise ressourcesvage fremfor ressourcestærke elever. Kommer en elev fra et ikke-uddannelsesvant hjem, hvor der ikke er hjælp at hente hjemmefra, så kræver det typisk en større indsats fra skolens side at sikre samme faglige niveau, som for en elev, hvor mor og far kan hjælpe med ligninger og retstavning. Det gør det unægtelig lettere at give kunden ret, og på samme tid levere en høj undervisningskvalitet, når man har mulighed for at selektere ’problembørnene’ fra. Smidt på porten – uden begrundelse Mens retten til selektion giver privatskolerne unikke muligheder for at styre deres elevsammensætning, og sikre de bedst mulige forudsætninger (’de billigste elever’) for at levere en høj kvalitet, så gør reglerne eller på mangel på samme i forbindelse med afvisning af elever tilsvarende. På dette punkt har privatskolerne nemlig heller ikke samme forpligtelser som folkeskolerne. Mens folkeskoler har pligt til at give advarsel, give skriftlig begrundelse, give konkret klagevejledning og i sidste ende via kommunen er pålagt at henvise til alternativ skolegang, så kan privatskolerne gøre præcis, som de ønsker. Det er altså kun Folkeskole- og Forvaltningsloven, der giver konkrete anvisninger omkring en skriftelig begrundelse for at smide elever ud, mens Friskoleloven ikke indeholder sådanne bestemmelser eller garantier. Det er naturligvis langt fra alle privatskoler, der anvender denne praksis og de fleste skoler vil givetvis angive en formel begrundelse og samtidig give mulighed for at klage til skolens bestyrelse, men det er altså ikke påkrævet. Retten til at selektere og afvise elever er således alene forbeholdt privatskoler, som samtidig kan gøre det, uden at offentliggøre et eneste optagelseskriterium og uden at give begrundelse for hverken afslag eller udsmidning. Selvom den statslige finansiering er altafgørende for skolernes drift, så er kravene til den sociale ansvarlighed forsvindende små. Faktisk ikke eksisterende. Socialt taxameter kan modarbejde enklaveskoler Problemet er, at det politisk fastlagte offentlige tilskudssystem til privatskolerne ikke indgyder til socialt ansvar. Tværtimod er tilskudssystemet faktisk indrettet på en sådan måde, at det bedst betaler sig for privatskolerne at lukke ressourcestærke elever ind og afvise ressourcesvage elever, fordi sidstnævnte er ’dyrere i drift’. For uanset hvilken faglig og social ballast den enkelte elev kommer fra, så er tilskuddet pr. elev det samme. Denne erkendelse har man handlet på i en række kommuner, hvor tilskuddet til folkeskolerne fordeles på baggrund af skolernes sociale elevsammensætning, og flest penge derfor ledes hen, hvor behovet er størst. Men man mangler fra politisk side at handle på denne erkendelse, i forhold til privatskolerne, som får samme tilskud pr. elev uanset elevsammensætningen. Og uagtet af privatskolerne altså vælger og vrager mellem, hvilke elever de lukker ind, uden at det har indflydelse på skolens offentlige tilskud. Forholdet mellem rettigheder og pligter er ganske enkelt ude af trit for privatskolernes vedkommende. Tilskudssystemet bør tilskynde privatskolerne til social ansvarlighed – ikke det modsatte. Derfor er en social omfordeling af de offentlige tilskud til privatskolerne en tiltrængt nødvendighed, som undervisningsministeren hellere i dag end i morgen bør rykke på. En social omfordeling, eksempelvis via et socialt taxameter, vil sikre en bedre sammenhæng mellem omfanget af den sociale opgave, som den enkelte privatskole løfter, og tilskuddets størrelse. Samtidig ligger der også en afgørende signalværdi i at lade privatskolernes støttekroner afhænge af, hvor stort et socialt ansvar de tager for fællesskabet, ligesom der bør skabes klare rammer for, hvordan man kan afvise og udsmide elever fra privatskolerne. Vi har brug for privatskolerne som afgørende bastioner i det danske skole- og undervisningsmiljø. Deres evne til at tænke nyt og agere innovativt har en uvurderlig værdi. Men det må bare ikke ske på bekostning af fællesskabet, og uden en større social ansvarlighed end den vi ser i dag. Tiden er kommet til at styrke det sociale ansvar. Læs indlægget på JP her.  Forfatter: Jens Jonatan Steen. 

19. December 2013

Gudskelov for kommunerne!

Mens politikerne på Slotsholmen nøler og embedsmændene gror fast, så er det ude i kommunerne og lokaldemokratiet, at troen på fremtiden skal findes. Det er her der handles, her der tænkes nyt, og det er her de kvalificerede beslutninger træffes tæt på borgerne.

14. November 2013

Fagbevægelsens medlemmer kan vinde kommunalvalget

Kommunalvalgene oplever vigende deltagelse, fagbevægelsen faldende medlemstal. I Norge havde man samme problemer, men ved at engagere fagbevægelsens medlemmer i at stille direkte krav til lokalpolitikerne fik man vendt udviklingen. Det krævede et opgør med den automatiske partistøtte.

7. November 2013

Meeting ‘Danish standards’: The political divide over social dumping

Debatindlæg til den internationale tænketank Policy Networks hjemmeside. Her beskriver Kristian Weise hver måned den seneste udvikling på den danske centrum-venstre-fløj.The Social Democrat-led government struck a chord by drawing firm political lines in the fight against social dumping. But these lines have now become blurred For almost all of the last one hundred years Social Democrats have been in charge of Copenhagen. After the elections this fall they will most probably still hold th