Uligheden stiger - imod danskernes ønske

Danmarks allerrigeste er blevet markant rigere. Det har Berlingske netop konstateret. Lego-familiens formue er vokset til næsten 100 mia. kr. Og i dag skal man være milliardær for at være blandt de 100 rigeste her i landet.

At de rigere er blevet rigere, har en Cevea-undersøgelse af formuefordelingen i Danmark ligeledes vist. Den viste også at uligheden i formuer er større end vi tror, og meget større end vi synes den burde være.

Danmarks allerrigeste har mere end tredoblet deres formue på ti år. Men danskernes samlede formue er slet ikke fulgt med. Kort sagt, er uligheden i Danmark stigende.

Den rigeste femtedel af danskerne sidder i dag på 113 procent af de samlede formuer (negativ formue, altså gæld, tæller med her). Den rigeste ene procent ejer hele 32 gange mere end gennemsnitsdanskeren.

Berlingske kan hertil fortælle, at Danmarks 50 rigeste i dag har en formue på 367,7 milliarder kroner. Det svarer til mere end fem procent af danskernes samlede formue.

Det sker på trods af, at danskerne ønsker mere lighed.

Ceveas undersøgelse, som bygger på spørgsmål til mere end 1000 danskere, viser, at uligheden i Danmark er større, end danskerne tror og ønsker, den skal være.

Otte ud af ti er enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have mindre end 40 procent af de samlede formuer, og at den fattigste femtedel burde have mindst fem procent. Men sidstnævnte har en negativ formue, og skylder således mere end de ejer. Faktisk har 2 ud af 5 danskere ingen formue overhovedet.

Danskerne ønsker således en langt mere lige fordeling af formuerne end hvad realiteten er.

Se video om formuefordeling, danskernes gæt på og ønsker til den her.

Det er bemærkelsesværdigt, at der er så stor forskel på, hvad danskerne tror formueuligheden er, og hvad de mener, den burde være.

Politikerne herhjemme har i stigende grad accepteret, at uligheden stiger – både på grund af udviklingen på arbejdsmarkedet og som følge af eksempelvis skattenedsættelser, udhuling af kontanthjælpen og ændring af dagpengene.

I resten af verden er det dog gået op for økonomer og politikere, at stigende ulighed er et problem. Ikke kun for samfundets sammenhængskraft, men også for den økonomiske udvikling.

Topcheferne i World Economic Forum, samarbejdsorganisationen OECD og Den Internationale Valutafond (IMF) har alle advaret mod, at uligheden stiger for kraftigt og svækker vores økonomier.

I en analyse har økonomer fra IMF påpeget, at stigende ulighed kan holde den økonomiske vækst tilbage. En vurdering som nobelprisvinderen i økonomi, Joseph Stiglitz, deler og ofte har fremsat.

Tidligere i år var OECD på banen med en rapport, der konkluderede at stigende sociale og økonomiske uligheder har negative konsekvenser for både samfundets stabilitet og sammenhængskraft.

OEDC argumenterer derfor for vigtigheden af, at medlemslandenes regeringer hurtigst muligt håndterer den stigende ulighed og de stadigt større sociale skel, blandt andet ved at forstærke støtten til de svageste i samfundet.

Ulighed og ikke mindst formuefordeling har en stor indvirkning på den sociale mobilitet. Forskning viser, at den afgørende faktor for børns fremtidige økonomiske velstand er deres forældres og bedsteforældres formuer.

Der er behov for, at der er flere herhjemme, der indser, at uligheden stiger mere, end de nok regnede med, og at det har sin pris. Hvis vi i Danmark bagatelliserer den stigende ulighed, ender vi med at få en brat opvågning til dens konsekvenser.

Men uligheden, ikke mindst i danskernes formuer, kan undgås hvis vi eksempelvis flytter skat fra arbejdsindkomst til bolig, arv, pension, kapitalindkomst og finansielle transaktioner.

Det er en diskussion og overvejelser, som politikerne på Christiansborg må komme i gang med.

Læs indlægget på Avisen.dk her.