Statistikkers tyranni

Indrømmet. Jeg er røget med på »serie-bølgen« og har de seneste måneder brugt timevis i selskab med forbrydere, politifolk og den sociale underklasse, som man møder i den fantastiske serie »The Wire«. Jeg undskylder således for at have forpestet venner, familie og kolleger med en serie, der giver referencer til stort set alt.

I dette indlæg er min forkærlighed faldet på begrebet »Cooking the stats«, som optræder hyppigt over alle seriens fem sæsoner.

»Cooking the stats« beskriver, hvor galt det kan gå, hvis man går for kvantitativt til værks og drukner velfærden i endeløse statistikker.

I »The Wire« begynder politiet at opfinde deres egne mord, mens skolerne afsætter alle undervisningstimer til engelsk, så de kan fastholde deres finansiering. Man gør med andre ord alt for at leve op til statistikkerne og de testbare mål. Selv om »The Wire« er fiktion, så er der alligevel noget at lære - også herhjemme.

Med klar tale og store bogstaver skriver formanden for Politiforbundet Peter Ibsen sig netop ind i denne diskussion omkring ledelsen af politiet i Danmark. Han beskriver i sidste udgave af bladet Dansk Politi, hvorledes man har spildt millioner på tomme konsulentrapporter og misforståede ( kvantitative) mål. Det er altså »teaching to the test« eller »policing by the numbers«, der bliver ophøjet til dominerende styringsprincipper for den offentlige sektor. Det er alene de kvantitative mål, der bliver det afgørende.

Derfor har politiformanden også et simpelt og klart budskab til beslutningstagerne: »Så lyt dog til dem, der ved noget!« FAGLIGHEDEN HOS LÆRERE, sosu-assistenter og politibetjente bliver undermineret af et system, hvor velfærden kun tæller med, hvis den kan måles og sættes på statistik. Og det ser ikke ud til at blive bedre fremover. Stagnerende produktivitet og faldende vækst vil kun øge behovet for at prioritere, effektivisere og skære ned. Som regeringen skriver i deres 2020-plan: »Mere for pengene i den offentlige sektor«. For at lette politikernes og embedsmændenes arbejde vil de stramme udgiftskontrollen og kvantificere velfærden, så man kan prioritere benhårdt ud fra en række benchmark. Det handler altså om ramme et bestemt tal og ikke et bestemt resultat, når politikerne fra både rød og blå blok kræver rigide udgiftslofter.

Det er blot tvivlsomt, om den øgede kvantificering, som dikteres af embedsmænd, konsulenter og andre DJØFere, er den rette måde at realisere effektiviseringspotentialet. Vi kan ikke alene forbedre velfærden ved at forbedre statistikkerne. Vi har derfor brug for reformer, der sikrer fagligheden, inddrager medarbejderne og tager udgangspunkt i virkeligheden.

Fremtidens styring i den offentlige sektor bør i modsætning til »The Wire« bygge på dialog, tillid og faglighed.