Ufolkelig Europa-pagt

Vi har brug for et Europa, der står skulder ved skulder.

Særligt overfor de nuværende økonomiske udfordringer har vi brug for et tættere europæisk samarbejde. Men selvom vi har brug for at løfte i flok, så kan det aldrig betyde, at vi blindt accepterer hvad som helst fra eurokraterne i Bruxelles.

Den nye såkaldte ' finanspolitiske pagt' sigter på at skabe stærkere økonomisk koordinering, strammere fælles finanspolitik og mere vidtgående sanktioner overfor ' budgetsyndere' i eurozonen. Det kan langt hen ad vejen være nødvendige skridt på vejen til øget økonomisk integration og fælles europæisk finanspolitik. Så langt, så godt.

Men problemerne med den foreslåede ' pagt' er hovedsagelig, at den bagvedliggende analyse er delvis forkert, og dernæst at den delvis vil spænde ben for vores vej ud af krisen.

FOR DET FØRSTE BYGGER ANALYSEN på en misforståelse af den europæiske gældsudvikling.

Før den globale finanskrise så dagens lys i 2008 var landene i eurozonen ikke kendetegnet ved store underskud eller stiftelse af voldsom statsgæld ( med undtagelse af Grækenland og Italien). Den stigende statsgæld skyldes således alene bankernes uansvarlighed og staternes redning af disse. Uansvarligheden var således mere privat, end den var offentlig.

FOR DET ANDET RISIKERER PAGTEN at spænde ben for vores vej ud af krisen. I en tid hvor både banker, virksomheder og borgere holder på pengene, er der behov for, at staten stimulerer forbruget og øger den økonomiske aktivitet. Vi kan ikke spare os til højere vækst. Men pagtens stramme bånd kan meget vel komme til at fastholde Europa i høj arbejdsløshed og negativ vækst.

Det samlede resultat af pagten kan derfor risikere at blive dybt kontraproduktivt, som den nobelprisvindende økonom Paul Krugman for nylig har beskrevet i Financial Times: »Mere specifikt har kravene om skrappere økonomisk strenghed - uden en kompenserende indsats for at fremme væksten - gjort dobbelt skade. De har fejlet som økonomisk politik; de har gjort arbejdsløsheden værre uden at genskabe tilliden. Derfor ser en Europa-omspændende recession nu sandsynlig ud«. Det betyder ikke, at vi skal modsætte os Europa eller de fælles europæiske løsninger. Men hvis den kommende pagt ikke skal blive brændstof for øget højrepopulisme og social uro, så er der behov for at vi samtidig får reformer, der kan skabe vækst, arbejdspladser og social balance.

Bruxelles kan ikke forvente, at europæerne vil fortsætte med blindt at acceptere deres topdown-beslutninger, borgerlig økonomisk politik og knægtelse af den demokratiske inddragelse.