Din egen sundheds lykkes smed

Vi lever i et af verdens mest lykkelige samfund, vi har nogle af verdens højeste lønninger og nogle af de mest begrænsede indkomstuligheder. Man kunne som salmedigteren Kingo i sin tid skrev spørge: »Min sjæl, hvad vil du mere?« Og det er der bestemt også rigtig mange, der konstant prøver, når de ævler løs om dynamisk og nødvendig ulighed. Når man har det så godt, som danskerne, så skader lidt ulighed vel næppe? Det er hvert fald virkeligheden set fra ' Whiskybæltet' i Nordsjælland, men hvis vi prøver at kaste et mere kritisk blik på resten af Danmark, så får piben en ganske anden lyd.

ALENE STATIKKER over ulighederne indenfor sundhed afslører at Danmark fortsat lider under massive sociale og klassemæssige skel. Nye tal som AE-rådet har lavet for Sundhedsstyrelsen viser, at middellevetiden for de 25 procent rigeste mænd er på 82,0 år, mens middellevetiden for de 25 procent fattigste tilsvarende er på 72,2 år. Dermed er der næsten ti års forskel i levetiden mellem de 25 procent rigeste og fattigste i Danmark. Mens forskellen mellem rig og fattig for 25 år siden i 1987 var på kun 5,5 år så er den altså i dag fordoblet.

Det skyldes blandt andet, at de lavest uddannede ( ofte samtidig de laveste indtægter) også oftest rammes af sygdom. Eksempelvis lider ti pct. af danskerne uden uddannelse af diabetes, mens det samme kun gælder for knap tre pct. af danskerne med lange videregående uddannelser.

Det samlede uddannelsesniveau slår også igennem på øvrige faktorer indenfor sundhed f. eks. har den ufaglærte arbejder i gennemsnit 11,8 lægebesøg overfor akademikernes 6,8 besøg. Og samtidig forbruger de ufaglærte i gennemsnit 2.600 kr. årligt på receptpligtig medicin, mens akademikernes sundhedstilstand gør at de kan nøjes med kun 1.600 kr. Altså massive forskelle mellem de lidt og de meget uddannede.

MEN SELVOM DE UFAGLÆRTE har massivt større behov for sundhedsydelser, så klumper speciallægerne sig alligevel sammen om de sundeste og rigeste danskere.

Hvis vi ser på forskellen imellem landsdele, så har hele 30 pct.af alle de praktiserende speciallæger etableret sig i Nordsjælland, samt på Frederiksberg og Østerbro i København. Det giver en tæthed på hele 104 pr. 100.000 indbygger i disse områder, mens f. eks. lægetætheden i Region Nordjylland kun er 13! FOR AT SVARE PÅ Kingos åbne spørgsmål, så vil og skal vi meget meget mere! Vi kan på ingen måde acceptere, at den enkeltes indtjening og uddannelse sender mennesker ti år før i graven. Det er decideret uacceptabelt. Derfor har Cevea også netop i dag samlet 300 af Danmarks og Europas førende forskere og praktikere til ' Ulighedens Topmøde' for at skabe de nye løsninger på de stigende uligheder i sundhed.