'Privat' ældrepleje på alles regning

Det private og såkaldt frie initiativ bliver dyrket i en sådan grad, at stærke kræfter paradoksalt nok vil senderegningen videre til fællesskabet og lade skatteyderne holde for.

Seneste eksempel er sagen om overbetaling af de private plejehjem, der til forveksling ligner sagerne om overbetaling af både privathospitaler og den private jobvejledning. En sag, der faktisk gav daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Rigsrevisionen på nakken.

OG MED VK-regeringens privatiseringspolitik op gennem 00' erne fik markedet også sin fod inden for på et hidtil overset område, nemlig når det handler om pleje og omsorg for vores ældre medborgere. Men netop denne form for neoliberal frihed og initiativ har sin pris.

OVERBETALINGEN af de private firmaer bag plejehjemmene løber op i over 100.000 kroner pr. ældre om året. Alene i Aarhus Kommune betyder det 15 millioner kroner. Penge, der kun kan findes i det ældrebudget, der i forvejen er hårdt presset. På landsplan nærmer beløbet sig 100 millioner, alene fordi kommunerne via det statslige takstsystem tvinges til overbetaling.

DET KAN VÆRE både konstruktivt og tiltrængt med supplement og alternativer til det offentlige som leverandør af velfærden. Men når man ikke skeler til hverken kvalitet eller pris, så bliver det blind ideologisk dogmatik.

DEN VIGTIGE pointe er netop at finde et ideologisk paradigmeskifte.

Hvor den klassiske liberalisme så staten som den grundlæggende modstander, så betragter neoliberalisterne i højere grad staten som en karburator, der kan fremme markedskulturen og lade detprivate initiativ bestemme retningen for vores liv.

FORDI DANSKERNES grundindstilling ligger for langt væk fra den liberalistiske utopi om det frie markeds endegyldige lyksaligheder og omstilling til denne verdens orden samtidig findes for træg af disse utopister, så bliver staten et redskab til at udbrede markedet. Det handler derfor om den gradvise, men totale markedsgørelse af det enkelte individ.

SELVOM VI HAR brug for en udogmatisk tilgang til velfærden, og selvom vi bør tage kvalitetsdiskussionen meget alvorligt, så bør der kunne opnås politisk enighed om, at staten aldrig må benyttes som det værktøj, der for offentlige midler skal drive det private marked frem uden at tage hensyn til den enkelte borger.

VI HAR SÅLEDES brug for et opgør med den blinde tro på, at et rent markedsstyret eller kvantificeret system er det bedste til at levere fremtidens velfærd. Vi har brug for en politik for det fælles bedste, hvor stat, marked og civilsamfund sammen leverer en velfærd, og hvor målet -frem for utopisk ideologi -er størst mulig kvalitet for borgerne.

Læs indlægget på Berlingske her

Forfatter: Jens Jonatan Steen.