Svensk profitskole skræmmer

KONKURRENCEUDSÆTTELSE er blevet ugens ord. Den simple tanke, at hvis vi blot udsætter alle former for velfærd - uanset hvor borgernær og kompliceret den måtte være - for privat konkurrence, vil både pris og kvalitet med et trylleslag blive forbedret.

Det store problem for Produktivitetskommissionen har dog været deres mangel på dokumentation, som de selv har måttet indrømme. En indrømmelse, der mere end indikerer, at konkurrenceudsættelse som politisk løsning skøjter hen over virkeligheden i den offentlige sektor på et tyndt grundlag.

Men særligt en ide fra kommissionen synes at være endnu mere tynget af mangel på evidens. Nemlig oprettelse af ' pro-fitskoler'. Her skræmmer sporene alvorligt, hvis man dropper de golde regneark og kigger på, hvorledes profitskolerne har klaret sig i den virkelig verden. I Sverige mærker man stadig efterdønningerne af den massive privatiseringsbølge, der skyllede ind over landets skoler i 1990' erne.

FOR DET FØRSTE er det faglige niveau og kvaliteten i undervisningen i frit fald.

Sverige, der før i tiden var blandt duksene i klassen, når det kom til skolens placering i internationale undersøgelser, er raslet ned fra en 3.-til en 19.-plads i Pisaundersøgelserne.

Hvilket giver Sverige OECD-rekord i faldende skoleresultater.

Det betyder, at næsten hver fjerde elev, der i dag går ud af 9. klasse, ikke har en bestået afgangseksamen.

For det andet skaber de nye profitskoler massiv usikkerhed for eleverne og samfund. Ejerskabsstrukturen betyder helt enkelt, at skolerne lukker, hvis de ikke skaber tilstrækkelig stor profit. Det oplevede svenskerne i juni 2013, hvor den private skolekoncern JB Education fra den ene dag til den anden gik konkurs med gæld i milliardklassen og med mere end 1.000 skoleelever ladt i stikken.

For det tredje viser erfaringerne, at privatiseringen af skolevæsenet har øget tendensen til opdelte enklaveskoler. Den svenske fritvalgsordning har primært været benyttet af middelklasseforældre, som har fravalgt blandede og etnisk sammensatte skoler. Den fælles skole er altså også blevet underløbet.

I SVERIGE ER det private aktieselskaber, som ejer 84 procent af de privatdrevne skoler. Særligt fem selskaber dominerer det private skolemarked, og alene i 2009 hev disse selskaber tilsammen 400 millioner kroner ud i profit. Hvilket viser, at der er store summer at tjene, og samtidig store summer, som ikke bliver geninvesteret i at skabe bedre skoler, men i stedet bruges på større afkast til aktionærerne.

De svenske skolers tilstand er skræmme-frem for forbillede. De svenske erfaringer bekræfter grundlæggende Milton Friedmans ideologiske pointe, at »virksomhedernes sociale ansvar er at øge deres profit«. Det har netop været tilfældet for de profitmaksimerende skoler i Sverige, og det vil også være det herhjemme.

Lad os derfor basere kommende velfærdsreformer på konkrete erfaringer frem for på teoretiske antagelser.

Indlægget er bragt i Politiken.

Forfatter: Jens Jonatan Steen