Implementeringskonsulenterne overtager Velfærdsdanmark

"Implementeringskonsulent med erfaring i projektstyring og implementering af evidensbaserede indsatser søges".

 Sådan er ordlyden i et stillingsopslag i Hjemmesyge- og Sundhedsplejen i Sønderborg Kommune. Men jobopslaget kunne lige så godt være fundet i en anden kommune på et andet område eller sågar i den statslige administration. De såkaldte 'implementeringskonsulenter' er nemlig en stillingsbetegnelse, der går igen på tværs af kommuner og offentlige indsatser.

Det kan uden tvivl være både nyttigt og konstruktivt at styrke implementeringen af mange nye reformer, som lanceres i disse år. Men spørgsmålet er bare, hvor og af hvem disse reformer bedst implementeres eller omsættes til praktisk virkelighed i det danske velfærdssamfund?

Når vi i 'reform-amokkens-tidsalder' skal gøre politiske beslutninger til praksis, hvem skal så have opgaven? Lægger vi opgaven hos stat eller kommuner; lægger vi den hos praksisorienterede velfærdsmedarbejdere eller teoretisk funderede implementeringskonsulenter; underlægger vi den i demokratiske processer, eller bestiller vi svar hos private konsulenthuse a la McKinsey.

Staten og kommunerne brugte i 2012 intet mindre end 3,8 milliarder kroner på konsulentydelser, hvilket illustrerer, at offentlig brug af konsulenter allerede er en milliardindustri. Og på det seneste er konsulentvirksomheden McKinsey blevet betalt seks millioner kroner for at tilse implementeringen af regeringens skolereform med ansvaret for at fastsætte de 'centrale nøgletal' og 'måleindikatorer', som skal udmøntes i skolernes hverdag.

Denne McKinseyficering af velfærden rundt omkring i landets kommuner er en konsekvens af konkurrencestatens indtog. Tendensen ser kun ud til at blive styrket af Produktivitetskommissionens snævre fokus på effektivisering og slankekur i det offentlige.

Og den betyder, at definitionsmagten for fremtidens Velfærdsdanmark rykkes fra velfærdsmedarbejdere - såsom skoleledere, lærere og sosu-medarbejdere - til privat ansatte konsulenter, som overtager skemalægningen af den fælles velfærd.

Naturligvis findes der mange dygtige konsulenter, og naturligvis kan der være god ræson i at gøre brug af ekstern ekspertise. Men desværre bidrager den hyppige ansættelse og brug af implementeringskonsulenter til en yderligere kvælning af vores i forvejen hårdt prøvede kommunestyre.

Siden Kommunalreformens indførelse i 2007, som medførte færre og større kommuner, har både kommunalt ansatte og kommunalpolitikere været pressede på tid og arbejdsbyrde. I 1970 var der 9,5 kommunalpolitikere pr. borger, mens der i 2009 var blot 4,5.

Med implementeringskonsulenternes indtog står de kommunale velfærdsmedarbejdere nu også til at miste indflydelse over deres hverdag ved velfærdssamfundets frontposter. Og det virker mildest talt paradoksalt, at eksterne konsulenters standardløsninger partout skulle være bedre for Velfærdsdanmark end velfærdsmedarbejdernes faglighed, kreativt og indsigt.

Både skatteydende borgere og velfærdsmedarbejderne betaler en høj pris for de stadig flere implementeringskonsulenter, der overtager indflydelse over den danske velfærd. Der er således grund til at overveje, hvorvidt fremtidens velfærd skal skabes bag skrivebordet hos jakkesætsklædte managementkonsulenter, eller hvorvidt vi skal sikre de velfærdsmedarbejdere og borgere, der dagligt står med velfærden i hænderne, en større stemme.

Som sædvanligt skal svaret sikkert findes i et både og - men lige nu forskydes magten væk fra velfærdsmedarbejdere og borgere til fordel for embedsmænd i implementeringssekretariaet og private management konsulenter fra Mckinsey. McKinseyficeringen er over os!

Læs indlægget på Altinget her

Forfatter: Jens Jonatan Steen.