Vælgerne undervurderes

Danmark står overfor massive udfordringer på både den lange og korte bane. Vi har brug for svar på hvad vi skal leve af i fremtiden, hvordan vi gør op med den stigende ulighed og hvordan vi kan styrke en mistillidstruet offentlig sektor.

Men i stedet for at adressere disse trusler, så vælger politikerne at tale ned til vælgerne og springe over hvor gærdet er lavest. For at rette op på den stigende ' politiker-lede' forsøger politikerne at udvise handlekraft gennem detailstyring og forbud. Politikerne vil stoppe vold ved at forbyde lommeknive, stoppe hundebid ved at forbyde muskelhunde, sikre integration ved at forbyde burkaer, forhindre vulkanudbrud ved vulkankommissioner, bremse terror ved suspendere retsprincipper og endelig skabe bedre læsere i folkeskolen ved at detailstyre undervisningen.

Den svækkede legitimitet skal altså genvindes ved at kaste om sig med symbolpolitiske quick-fix-løsninger og teknokratiske lappeløsninger.

En tendens som Magtudredningen beskrev i 2006, hvor de sammenlignede antallet af love og bekendtgørelse over små 100 år.

Mens lovgivningsbyrden i 1901 udgjorde 55 nye love og 130 nye bekendtgørelser, så var det steget til 257 og 728 i 2000.

Men et næsten endnu mere skræmmende eksempel, der viser politikernes og embedsmændenes lov-iver, er det efterhånden monstrøse dagpengesystem. Ifølge en opgørelse fra ' Min a-kasse' fyldte lovgivningen 421 sider i 1951 mod hele 22.408 sider i 2010. Meget passende betegnede Magtudredningen derfor politikernes »styringsambitioner« som stigende! Men politikerne undervurderer både egne evner og vælgernes forstand, når de gang på gang vælger lovgivning, regulering og kontrol som løsning. Det er ikke alt, der kan eller skal løses med mere lovgivning.

En gammel talemåde siger, at »for den, der kun har en hammer, kommer alle problemer til at ligne søm«. De nuværende styringsambitioner udgør en markant udfordring for det danske samfund og vores velfærdsstat. Den øgede detailregulering betyder, at borgerne og de offentligt ansatte udsættes for for uhørt mistillid til, at de kan tage ansvar for sig selv og udføre deres job fornuftigt. Vi løser ikke fremtidens udfordringer på den symbolpolitiske bane, og det ved vælgerne ganske udmærket. Derfor kræver de også flere reformer og større ansvarlighed - f. eks. har kun 39 pct.

af danskerne ifølge Interresearch tillid til, at politikerne kan sikre en ansvarlig økonomisk politik.

Den kortsigtede symbolpolitik underminerer politikerne selv og ødelægger tilliden i det danske samfund. Så måske det var på tide at tage debatterne om fremtidens visioner og begynde at tale op til borgerne.