Uddannelsessnobberi koster dyrt

Folketinget mangler forståelse for erhvervsuddannelsernes betydning.

Politikernes manglende kendskab til erhvervsuddannelserne og danskernes generelle uddannelsessnobberi kaster mørke skyer over fremtiden for dansk erhvervsliv og umuliggør realiseringen af målsætningen om, at 95 pct. af alle unge skal have en ungdomsuddannelse.

På finansloven 2011 blev erhvervsskolerne og de ikke-akademiske danskere endnu en gang de klare tabere pga. de højtuddannede politikeres beslutninger. I de sene aftentimer, hvor de sidste brikker i finansloven blev forhandlet på plads, fordoblede regeringen og Dansk Folkeparti det beløb, som Danske Erhvervsskoler skal spare næste år fra 145,5 mio. kr. til 320 mio. kr.

Vilkårene for ikke-akademisk uddannelse i Danmark er blevet yderligere forringet, selv om det i forvejen er utroligt svært for erhvervsskolerne at få økonomien til at hænge sammen.

Siden ungdomsuddannelserne blev selvejende i 2007, har gymnasierne genereret et overskud på omkring 4 pct. - svarende til 1,6 mio. pr. gymnasium - mens det for erhvervsskolerne i samme periode kun har været muligt at generere et overskud på 0,8 pct. Resultatet har været, at erhvervsskolerne, som er dårligst rustet til nye nedskæringer, igen er blevet ramt særligt hårdt af de nyeste nedskæringer, der kom som en tyv om natten.

Uden kendskab

At de massive nedskæringer lige præcist rammer erhvervsskolerne, og at det netop er erhvervsskolerne, der ender uden for offentlighedens søgelys, skyldes blandt andet den manglende personlige berøring med og kendskab til erhvervsskolerne blandt politikere.

En ny undersøgelse fra Cevea viser, at kun 10,5 pct. af Folketingets medlemmer har en erhvervsuddannelse, mens det i den brede befolkning er 31,8 pct. Samtidig går kun 8 pct. af politikernes børn på erhvervsuddannelser, og undersøgelsen bekræfter dermed, at berøringen med erhvervsskolerne er særdeles begrænset på Christiansborg.

Ensidigt fokus

Den manglende forståelse på Christiansborg for erhvervsuddannelsernes betydning medfører, at det politiske blik bliver ensidigt rettet mod gymnasier og universiteter.

En tidligere Cevea-undersøgelse bekræftede dette overdrevne fokus på universiteternes kloge akademikere, idet den fastslog, at 7 af 10 danskere gættede enten over eller væsentligt over, når de skulle fastslå, hvor mange af deres medborgere der havde en lang videregående uddannelse. Kun 4,3 pct. af danskerne gættede således det reelle antal, som ifølge Danmarks Statistik blot udgør 6 pct. af den samlede befolkning.

Det herskende uddannelsessnobberi betyder, at de udfordringer, som erhvervsskolerne møder, bliver ignoreret, hvilket er et stort problem, når halvdelen af en ungdomsårgang begynder på en erhvervsuddannelse.

Stigende frafald

Et stigende frafald på erhvervsskolerne på knap 50 pct. og en stadig mere udpint økonomi burde ellers gøre indtryk på de ansvarlige politikere på Christiansborg. Særligt når der, ifølge en ny LO-undersøgelse, vil forsvinde yderligere 195.000 ufaglærte job frem til 2020, og når regeringen har et offi-cielt mål om sikre, at 95 pct. af alle unge får en ungdomsuddannelse.

Disse udfordringer kan og skal ikke overkommes ved at sende hele Danmarks ungdom på de stadig mere akademiserede gymnasier. Vi får brug for mere og bedre uddannet arbejdskraft i Danmark, hvilket også inkluderer innovative og velkvalificerede faglærte arbejdere.

Derfor bliver vi nødt til at kræve, at Christiansborg orienterer sig mod den virkelige verden og ser ud over egen (veluddannede) næsetip, så vi kan styrke landets erhvervsuddannelser.