Enklaveskoler er en realitet

Der bliver skudt med særdeles skarpt, når formanden fra Frie Skolers Lærerforening her i avisen folder sig ud ( 27. august). De hårde toner rammer alt lige fra Ceveas generelle arbejde, vores analyse af elevtilgangen til privatskolerne, Information-journalistens faglighed og alle andre, der i øvrigt har ytret sig i debatten.

Man må konstatere, at der åbenbart skal skydes med spredehagl, når de danske fri-og privatskoler skal forsvares. Vi er i Cevea utroligt glade for at tage debatten, selv om man altid må overveje, hvorvidt usaglige og personlige angreb fortjener svar. Denne gang gør vi dog gerne en undtagelse.

Cevea har udarbejdet to analyser, som fokuserer på henholdsvis finansieringen og elevoptaget i de danske fri-og privatskoler. Vores undersøgelser - som i øvrigt ikke bliver modbevist - viser bl. a., at andelen af elever i privatskoler er steget fra 13,5 pct. i 2007 til 14,8 pct. i 2010, og at andelen af skoleelever i privatskoler er vokset i 81 pct. af landets kommuner i samme periode.

Det betyder helt konkret, at andelen af privatskoleeleverne i f. eks. København i dag ligger på 27,8 procent. Det er sådan, virkeligheden ser ud.

Fællesskabet betaler Vi ser med stor bekymring på udviklingen og ønsker en saglig debat om de forhold, der ligger til grund for privatskolernes fremgang.

Det gør vi, fordi vi anser en stærk fælles folkeskole, der nyder bred opbakning fra alle sociale lag, som afgørende for den sociale sammenhængskraft.

Og når samfundet årligt smider 4,7 mia. skattekroner efter privatskolerne, så vil vi gerne have lov til at stille følgende spørgsmål: 1. Hvad vil det betyde for vores sociale samhørighed, hvis den nuværende stigning i elevtilgangen fortsætter, så 40 procent af samtlige skoleelever i København allerede i 2020 vil gå på privatskole? 2. Hvorfor skal fællesskabet finansiere 75 procent af gennemsnitsprisen for en elev i privatskolen, når fællesskabet ikke har mulighed for at stille krav til socialt ansvar eller få indflydelse på privatskolerne? 3. Er det rimeligt, at folkeskolen mødes med stadig stigende kontrol, regulering og centralisering, mens privatskolerne har fuld frihed til at udøve deres virksomhed, selv om begge er overvejende statsfinansierede? Der er ved at opstå en skæv fordeling af eleverne på landets skoler. Og det er Cevea ikke alene om at pege på. En undersøgelse fra AErådet tilbage fra 2006 viste allerede dengang, at 38 procent af Københavns akademikerbørn gik i privatskole, mens tallet på Østerbro udgjorde over halvdelen. Enklaveskoler er for længst en realitet.

Selv om de private skoler ønsker at begrave diskussionen, så er det afgørende at sætte fokus på, hvordan den sociale sammenhængskraft bliver undermineret, i takt med at stadig flere fravælger den fælles folkeskole. Det bliver fællesskabet, der betaler prisen, hvis vi ikke tager udviklingen alvorligt.