Danskerne mangler tillid til politikerne

Danskerne er klar til reformer. Men politikerne stikker hovedet i busken. Hver anden vælger har ikke tillid til, at politikerne kan føre os ud af krisen.

Den alvorlige situation for dansk økonomi er gået op for danskerne. Og det gælder hele vejen rundt. Flere nye undersøgelser har bekræftet, at vælgere fra alle partier er klar til en seriøs diskussion om efterlønnen.

Selv en stor del af Dansk Folkepartis velfærdsivrige, men forandringsfjendtlige vælgere har erklæret sig klar til at acceptere nye reformer af ' problembarnet' efterlønnen.

En undersøgelse fra Catinét-IFKA viste således for nylig, at en tredjedel af DF-vælgerne er villige til at beskære eller afskaffe efterlønnen for at få Danmark ud af den økonomiske krise.

Det burde gøre indtryk på Christiansborg og sikre at Helle, Villy, Lars, Pia og Lene rykkede et par sæder frem i reformvognen - men intet tyder desværre på det. Så sent som i sidste uge understregede Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, at forringelser af efterlønnen ville blive over hans lig. Samme budskab går igen over det samlede politiske spektrum i Danmark.

POLITIKERNES rolle og legitimitet er udfordret af deres nølen over for Danmarks største udfordringer. Vi har længe været vidne til en udvikling, hvor politik i stadig stigende grad tager udgangspunkt i efterspørgslen efter færdige politiske holdninger og de meningsmålinger, der kortlægger dem. Det har været politikerne, der har fulgt vælgerne. Ikke omvendt. Og i det kapløb har de fleste politikere vurderet, at det var bedre at bevare end at forandre.

Nu tyder det dog på, at vælgerne begynder at udvise større mod og ansvarlighed end politikerne. I så fald forsømmer politikerne en oplagt chance til at levere en lang række langsigtede samfundsreformer - og risikerer altså dermed i det lange løb at underminere deres egen legitimitet.

Det bør således være politikerne, der udviser ansvarlighed og går forrest. Denne pointe er der andre, der har bevist tidligere.

Præcis denne pointe skulle ingeniøren og bilgiganten Henry Ford havde formuleret meget præcist: »Hvis jeg skulle have givet mine kunder, hvad de gerne ville have, så havde jeg opfundet en hurtigere hest«. Kunderne fik i stedet et nyt køretøj - og oplevede dermed en fremgang, de ikke selv kunne have forestillet sig.

Ford viste værdien af at være foregangsmand og innovatør. Det burde også være politikernes rolle, ikke kun som repræsentanter for vælgerne, men også som ledere.

Når vælgernes ansvarsbevidsthed langsomt overgår politikernes, kan det ikke overraske, at det kun er 39 pct. af danskerne, der, ifølge en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Interresearch har lavet for Cevea, har tillid til, at politikerne træffer ansvarlige beslutninger omkring den økonomiske politik. Halvdelen af vælgerne mener, at de er uansvarlige - og der er altså udpræget mistillid til politikernes dispositioner i den nuværende økonomiske situation.

Det er det samme, der kommer til udtryk, når kun 11 pct. af danskerne ifølge en Capacent-måling fra april tror, at Danmark om ti år vil været rykket op på listen over verdens rigeste lande. 45 pct. forventer, at vi vil bevare vores nuværende position, mens hele 37 pct. forventer, at vi vil ryge længere ned ad rangstigen. Det er altså en udpræget pessimisme, der tegner danskernes billede af fremtiden.

Og det er ikke, fordi de nuværende reformforslag fra oppositionen og regeringen synes at give vælgerne nyt håb. Analyseinstituttet Interresearch har for Cevea vurderet holdningerne til de forskellige reformalternativer: Danskerne er nogenlunde lige tilfredse med hhv. VKO's og SSF's forslag. 30 pct. foretrækker VKO's forslag, mens 32 pct. synes bedst om S-SF's.

GRUNDLÆGGENDE udviser danskerne ikke den store tillid til politikernes ansvarlighed og politiske mod. Og det med ganske god grund: Det halter med politiske beslutninger eller visioner, der for alvor rykker. Forslaget fra S-SF om at øge arbejdstiden med 12 minutter om dagen er på mange måder modigt og langsigtet, ( og sandsynligvis smartere end en forhastet efterlønsreform på et tidspunkt med stigende arbejdsløshed), men vi mangler stadig en alternativ vej i forhold til omlægning af skat fra arbejde til bolig, opgør med det stigende sygefravær, lancering af en ny aktiv arbejdsmarkedspolitik og inddragelse af de mange passivt forsørgede, som fortsat ønsker at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Her skal gulerod, uddannelse og langsigtede investeringer være svaret.

DANSK ØKONOMI har brug for et helt nyt indspark, ikke kun kosmetiske forandringer.

Beskæftigelsen, som er faldet dobbelt så meget, som arbejdsløsheden er steget de seneste to år, skal have en saltvandsindsprøjtning.

Og der må både bruges pisk og gulerod. Vi skal have flere i gode job. Det kan kun ske, hvis vi på den ene side accepterer, at den måde vi lige nu har indrettet vores velfærdssamfund på, ikke altid vil være den optimale, mens vi på den anden side finder ud af, hvilke styrker vi skal hævde os på i fremtiden.

Dansk økonomi kræver ny konkurrencekraft og nye ideer, hvis den for alvor skal være i fremdrift. Verden står ikke stille.

Det må politikerne heller ikke gøre.