Gør valgkampen til meningsmålingsfri zone!

Så kom det endelig, det kære folketingsvalg. Nu står den på 17 dage med velkendt politisk teater. Vi er i fuld gang med den officielle count-down. Og mange spørgsmål vil blive besvaret i de næste ugers kampagne. Vil politikerne trække uventede kaniner op ad hatten, vil de begive sig ud i hardcore mudderkastning eller vil eller vil de forsøge at go-obama-style og kaste kampagnekronerne efter Facebook, Twitter og den mere netbaseret markedsføring?

På med skyklapperne og ud i meningsmålingstyranniet...

Én ting er dog sikkert, som amen i kirken, og det er massivt fokus på partiernes dagsform. Massemedierne og kommentarorne vil konstant rapportere om partiernes form nu og her. Hvordan står de i forhold til meningsmålingerne, hvor ligger i forhold til top-of-mind undersøgelser af vælgernes holdninger og hvilke vælgersegmenter står de til at vinde. Meningsmålinger dit og dat. Politikernes blik vil være stift rettet med de mange meningsmålinger, som vil styre slagets gang i medierne de næste 3 uger.

Ufatteligt mange spaltemeter og uhyrligt meget sendetid vil blive fyldt ud med utroligt lidt. Der bliver analyser og gisninger om, hvorfor dette eller hint parti pludselig mister pusten i målingerne - eller omvendt hvorfor ét bestemt snupper førertrøjen i feltet. Hvem vinder og taber momentum. Sammen de personlige popularitetskonkurrencer vil disse målinger være en afgørende magtfaktor.

Statistiske usikkerheden og ren mumbojumbo

Vi har allerede i denne valgkamp set hvorledes meningsmålinger bruges til at diskutere hvorvidt "Rød blok har det totale overtag", om modsat det er "Blå blok der haler stærkt ind" eller om bare er tale om "Dødt løb mellem blokkene". Det er udsagn der ikke skaber særlig meget interessant politik debat eller særlig meget god folkeoplysning. Samtidig udgør de stærkt omdiskuterede og stærkt overdrevne udsving i meningsmålingerneså små udfald, at de reelt falder for den statistiske usikkerhed. Med andre ord ret ubrugeligt.

Mange husker måske Christoffer Guldbrandtsens dokumentarfilm; Lykketoft Finale, der handlede om valgkampen i 2005? Hver evig eneste morgen trådte Mogens Lykketoft fra Socialdemokratiet ud af kampagnebussen - blot for at få stukket tre mikrofoner og to kameraer op i hovedet til spørgsmålet: "I går markant tilbage i meningsmålingerne, hvad er din kommentar?" og dagen efter "I går igen tilbage i meningsmålingerne, hvad er din kommentar?" Det kan ikke ligefrem kalder demokratisk debat, folkeoplysning eller visionær politisk tænkning. Snarere var der tale om en forstemmende personfiksering og et meningsmålingstyranni, hvis lige aldrig er set mage.

Skal vælgerne træffe deres valg på et oplyst grundlag, er det helt afgørende, at de politiske skillelinjer trækkes op i en åben og ærlig offentlig samtale i de kommende tre uger. Vi ved, at knap hver tredje vælger endnu ikke har besluttet sig for, hvor krydserne skal sættes på valgdagen. Disse - og alle andre - gøres en stor bjørnetjeneste, hvis vi konstant og hele tiden fokuserer på meningsløse bevægelser i meningsmålingerne. Bevægelser der i øvrigt er så små, at der er tale om statistisk usikkerhed og dermed ren mumbojumbo.

Men meningsmålinger udgør ikke problemet i sig selv - det er udelukkende den måden, hvorpå målingerne bliver brugt. Det store problem med meningsmålingerne er, således at de skævvrider mediernes valgdækning og ignorere det politiske indhold debat. Statiske udslag og mulige/umulige politiske rævekager sættes over den reelle samfundsudvikling og spørgsmål om nye vækstinitiativer, investeringer i uddannelse og omsorgen for de ældre glider i baggrunden af valgkampen.

Meningsmålingsfri zone - Ja tak!

Som værn mod meningsmålingstyranniet burde man indføre en meningsmålingfri zone i de sidste to uger op til valgdagen. Nu tænker du måske, at det er komplet urealistisk. Men prøv for et øjeblik at forestille dig, hvad det vil gøre for den demokratiske debat op mod valget. Prøv at forestille dig, at ingen journalister kan rapportere om, at parti X er gået nulkommadut frem, mens Y er gået tilsvarende tilbage. Hvilken befrielse det vil være! Hvilken mulighed for at få bragt substansen, visionerne og de klare politiske skillelinjer tilbage på banen!

Det er naturligvis et idealistik og håbefuldt forslag, der mest handler om hvilken valgkamp, man kunne ønske for Danmark. Men ikke desto mindre er det allerede et forslag, der tidligere er blevet diskuteret herhjemme og som allerede er implementeret i flere lande. Bl.a. i Frankrig, som har indført begrænsninger på anvendelse af meningsmålinger i valgkampe. Jeg hader inderligt og oprigtigt forbud, som jeg kun meget meget sjældent ser som en løsning på noget som helst. Derfor kunne et alternativ også være at styrke varedeklarationen, så vælgerne, journalisterne og avislæserne bliver gjort mere tydeligt opmærksomme på den enorme statistiske usikkerhed, som undersøgelserne indholder. Det kunne forhåbentlig reducere undersøgelserne opmærksomhed og vægtning i diskussionerne. Men omvendt holder jeg så meget af en ærlig, langsigtet og visionær politisk debat at jeg kunne være villig til at våge pelsen med en eksperiment med en meningsmålingsfri zone. Undtagelsen der bekræfter reglen.

Derfor: Lad os indføre en meningsmålingfri zone i de sidste to uger op til Folketingsvalget.