Vestager, prøv at se mod Norge…

Vi skal have aflivet et bureaukratisk monster, og vi skal have slået en velfærdsvirus ned.

Det bliver afgørende for den nye regering at slå ned på det dominerende styringsregime i den offentlige sektor, som går under det abstrakte navn New Public Management, men som samtidig har den meget konkrete konsekvens, at velfærdsmedarbejderne undertvinges omfattende kontrol, overvågning og centralisering.

Den offentlige sektor skulle under New Public Management moderniseres og effektiviseres. Ved at kopiere styringsredskaber fra Toyota og andre samlebåndsfabrikker skulle SOSU-assisten blive mere effektiv til at vaske den ældre, læreren skulle blive mere effektiv til at undervise sine elever og sygeplejersken mere effektiv til at pleje kræftpatienten.

Men i stedet for effektivitet har New Public Management skabt en bureaukratisk papirtiger, der medfører et ekstremt tidsspild, når alt skal nedfældes i pædagogiske lærerplaner, tastes ind på PDAen, opgøres som minuttyrrani, kvantificeres i evalueringsskemaer og udsættes for privat konkurrence.

At gøre op med dette styringsregime, der skaber mere mistillid og mindre frihed for velfærdsmedarbejderne, bliver en af de fornemste opgaver for en ny regering. Meget tyder da også på at regeringen har forstået budskabet, men det store spørgsmål er, om Margrethe Vestager & co. har den fornødne vilje og radikalisme til at slå den nuværende velfærdsvirus ned?

I vores søgning på svar og alternativer kunne det være oplagt at rette blikket mod Norge og lade sig inspirere af de norske modelkommuner. De norske modelkommuner bygger på, at beslutninger træffes decentralt i trepartsforhandlinger mellem politikere, administration og velfærdsmedarbejdere. Et godt eksempel kan findes i den lille Steinkjer kommune, hvor en række skraldemænd skulle tvangsprivatiseres. De besluttede sig for selv at skride til handling og fandt ud af, at de med en ny skraldebil og en ny klagetelefon direkte installeret i skraldebilen kunne frigive de nødvendige ressourcer og levere den ønskede effektivitet. Samtidig fik skraldemændene et bedre arbejdsmiljø, et mere tillidsfuldt forhold til kommunen og et større rum for nytænkning. Opskriften på succes var således ligeværd, konsensus, dialog og ansvarlighed.

Den grundlæggende pointe er, at effektivitet ikke skal skabes top-down fra centralt hold. Det store potentiale består således i at gøre op med de standardiserede løsninger, sætte medarbejderne fri og satse stort på bottom-up inddragelse af det lokale niveau.