Hvad skal vi med varme hænder, når vi har så mange kolde…

”Hvad skal vi med kvinder, når vi har så mange mænd” Sådan lød en gammel landeplage fra folkeforførerne Preben Kaas og Jørgen Ryg, som i overført betydning er ved at blive realiseret i den offentlige sektor, hvor antallet af djøfere stiger eksplosivt.

Ifølge en undersøgelse, som DAMVAD har lavet for fagforeningen Djøf, er den offentlige sektors behov for djøfere øjensynligt nærmest umætteligt. De anslår, at antallet af djøfere de sidste ti år er steget med 118 pct. i kommunerne, mens det for henholdsvis stat og regioner er steget med 47 pct. og 22 pct. Til sammenligning er antallet af lærer og pædagoger i kommunerne kun steget med henholdsvis 10,1 pct. og 8,2 pct. (FLD-net).

Udviklingen betyder med andre ord, at kommunerne fyldes op med bureaukrater, mens der kun bliver lidt flere velfærdsmedarbejdere til at løse mange flere velfærdsopgaver. Stærkt problematisk udvikling.

Men samtidig er stigningen de sidste ti år kun en begyndelse på djøficeringen af den offentlige velfærd. Ifølge Djøf selv skal den stigende efterspørgsel nemlig fortsætte, så langt ud i fremtiden, at vi kan forvente yderligere 138 pct. eller 12.942 flere djøfere i den kommunale sektor anno 2030.

Der er ingen tvivl om, at mange djøfere bidrager til at øge effektivitet og innovationen ude i den offentlige sektor. Vi kan således ikke nøjes med enten kolde eller varme hænder. Ligesom vi heller ikke – i modsætning til Kaas og Ryge – kan nøjes med det ene køn. Det er aldrig ’enten eller’.

Men omvendt bør vi kunne stille kritiske til en udvikling, hvor strukturreform og styringsredskaber, som NPM og LEAN, i modsætning til de oprindelige målsætninger faktisk har ført til endnu mere bureaukrati og endnu flere bureaukrater?

Vi har brug for at afklare, hvornår vi skal styre efter centrale mål, og hvornår vi skal lade medarbejdernes faglighed råde? Vi har brug for at afklare, hvad der er djøfernes egentlige kompetence? Og vi har brug for at vide, hvad vi får ud at ansætte stadig flere djøfere til at dokumentere kontrollere velfærdsmedarbejderne?

Hvis man alene tager højde for lønforskellene på de forskellige grupper, så vil udgifterne for 12.942 ekstra djøfere i den kommunale sektor svarer til at man kunne ansætte 19.420 folkeskolelærere eller 21.664 service- og omsorgsarbejdere.

Vi har brug for at gøre op med det altfortærende djøf-vælde! Automatsvaret ”send flere djøfere” er ganske enkelt et dårligt svar på de nuværende udfordringer. Vi har tværtimod brug for klare prioriteringer, fornyet tillid, større fokus på fagligheden og et slanket bureaukrati.