Moderne socialisme - say what?

Mange bryn var rynket og meget kaffe røg i den gale hals, da SF-formand Villy Søvndal for nylig lagde op til ti års smalkost i den offentlige sektor. Det var hans bud på definitionen af en moderne socialisme, der øjensynligt skal bygge på stram budgetstyring, ny realisme og flere reformer.

En moderne socialisme, der på mange måder kom til at vække erindringer om den måde, som Clinton og Gore i ' 92 forsøgte definere sig selv som en ny generation af Demokrater: »They are a new generation of Democrats.They don't think the way the old democratic party did. They call for an end to welfare as we know it. So welfare can be a second chance and not a life. They send a strong signal to criminals bye supporting the death penalty.«

Måske et lidt fortegnet billede, men ' ambitionen' i den moderne socialisme kan ikke alene handle om at reducere velfærden, sådan som der bliver lagt op til.Men de nye udmeldinger fra SF får naturligvis ikke lov til at stå alene. Det tog således ikke mange splitsekunder, før de blev overgået af Venstre, der anført af Kristian Jensen krævede 10 års - ikke bare smalkost - men direkte nulvækst i den offentlige sektor. Det vil betyde, at velfærden vil blive gradvist udhulet af den almindelige pris-og lønudvikling.Det vil betyde gradvist færre velfærdsmedarbejdere og dårligere service.

En langsom udhuling, som SF da også klart har afvist! Og samtidig en udmelding, som en slukøret skoledreng i Kristian Jensen lynhurtigt blev tvunget til at trække tilbage. Det var sandsynligvis en lidt for ærlig og oprigtig melding for resten af kollegaerne i Venstre.SELVOM OVERBUDSPOLITIKKENS TID synes endeligt afsluttet, så står vi i en ny situation, hvor de politiske partier nu forsøger at underbyde hinanden. Hvem tør lancere de vildeste reformer og hvem tør reducere velfærdsstaten mest muligt? Den konkurrence vil de borgerlige helt naturligt vinde med deres velfærdshad.

Det er positivt at centrum-venstre regeringen - anført af Søvndal - påtager sig det økonomiske ansvar og afviser en større stat som et mål i sig selv.

Men det er i og for sig heller ikke nyt. Større stat har aldrig været et mål for ægte socialister. Og selvom mange måske har glemt det, så var socialismen i sin essens statskritisk. Men samtidig burde disse ' moderne socialister' måske lige nævne, at afviklingen af velfærden heller ikke er et selvstændigt mål.Moderne socialisme kan derfor ikke reduceres til den helt nødvendige statskritik, men bør også indeholde visioner om større social tryghed, ny jobskabelse, retfærdig krisefordeling, mindre ulighed, bæredygtig vækst og grundlæggende udvidelse af den demokratiske indflydelse for den enkelte dansker.