Ledende artikel: Kristian Jensens sans for fornuft

I Dansk politiks Bermuda-trekant mellem De Radikale, dagbladet Politiken og de økonomiske vismænd, hvor al sund fornuft forsvinder, kan økonomiske reformer kun være noget der gør ondt, kommer pludseligt og rammer mange mennesker.« Sådan lyder det fra Kristian Jensen den 20. november i Børsen.

Det er dog noget af en gåde, hvordan De økonomiske Vismænd pludselig skulle repræsentere anti-fornuft. Og det er spøjst, at ministeren glemmer, at regeringens egen velfærdskommission og dens arbejdsmarkedskommission samt vennerne i Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening, for ikke at nævne stort set alle økonomiske eksperter, i så fald befinder sig i samme trekant.

Kravet om reformer kommer fra alle sider.

De økonomiske Vismænd er økonomiprofessorer, der udpeges til formandskabet for Det økonomiske Råd for en årrække. Der er typisk tale om mainstream økonomer, der ikke afviger fra de traditionelle økonomiske tilgange. Det er således også fornuften, der har rådet i det nuværende formandskab: de advarede imod overophedningen af dansk økonomi og opfordrer nu til en fortsat lempelse af finanspolitikken samtidig med at reformtempoet øges. Nøjagtig det samme som de internationale økonomiske eksperter fra IMF og OECD gjorde.


Mangel på arbejdskraft

Der er derudover behov økonomiske reformer - også af den slags, der kan være upopulære, implementeres hurtigt og favner bredt. Den nuværende økonomiske krise og langsigtede mangel på arbejdskraft vil nemlig for alvor gøre ondt, hvis der ikke gøres noget.

Men med Kristian Jensens afvisning af, at reformer må gøre ondt, skyder han og hans regering reelt folk blår i øjnene. Affejningen af enhver diskussion om eksempelvis arbejdsmarkedsreformer betyder, at visse politiske ændringer vil komme senere, når problemerne er blevet større, og vil dermed også skulle ske hurtigere og mere drastisk. Velfærdsforliget fra 2006 betyder således, at de, der er 30 år i dag, ikke vil kunne få folkepension før de er godt oppe i 70'erne - det er der blot ikke nogen politikere, der har turdet fortælle dem. I det lys er det svært at tro, at efterlønnen ikke også vil blive begrænset og målrettet mere, end det allerede har været tilfældet.


Ironisk kontrast

Skatteministeren forsøger at tale regeringen op som en reformregering. Det står dog i stærk og ironisk kontrast til den økonomisk uansvarlige politik, der er blevet ført siden 2001. Sandheden er nemlig, at regeringen har afløst to årtiers ansvarlig konjunkturregulerende økonomisk politik med et populistisk skatte- og reformstop.

Fastfrysning af boligskatten var, sammen med afdragsfrie lån, benzin på et i forvejen overophedet boligmarked. Det er en af hovedårsagerne til, at Danmark i dag er ramt langt hårdere af finanskrisen end andre vestlige lande.

Det er derfor spørgsmålet, om den virkelige Bermuda-trekant ikke skal findes på Christiansborg mellem dem, for hvem sund fornuft handler om at vende den økonomiske sagkundskab ryggen og blot lade stå til?