OPINION: Helvede, det er de andre

Ulrik E. Fink kastede sig i en kommentar i Berlingske Tidende den 16. juni ud i en ideologisk defensiv for regeringens højt skattede frie valg. Det kaldes et mere jordnært tilbud i modsætning til det, han polemisk kalder det pseudo-socialdemokratiske fællesskab.

Lovprisningen af det frie valg har været et af hovedbudskaberne i den liberalistiske propaganda siden 2001. Men desværre har ' den politiske sællert' ikke repræsenteret nogen form for reel politisk nytænkning, men blot genoplivet opfattelsen af modsætningen mellem stat og marked. Det frie valg går således udelukkende på at fravælge den offentlige sektor.

REGERINGENS FØRTE POLITIK understreger det liberalistiske fravalg af den offentlige sektor ved målrettet at smide penge efter den private sektor.

Det foregår dels på sygehusområdet, hvor en opsigtsvækkende analyse fra Dansk Sundhedsinstitut ( DSI) tidligere på året viste, at de danske privathospitaler har modtaget en overbetaling på mellem 120 og 200 mio. kr. siden 2002. Dels på beskæftigelsesområdet, hvor de private jobkonsulenter siden 2003 har modtaget over 1 mia. kr.

i overbetaling i forhold til den pris som de offentlige jobcentre kunne have løst opgaven for. Og endelig på vikarområdet, hvor Regionerne kunne have sparet yderligere ca. 600 mio. kr. ved at fravælge deres forbrug af private vikarbureauer.

De mange eksempler på favoriseringen af de private virksomheder understreger tydeligt det fortsatte opgør med den offentlige sektor, som selv Venstre-borgmester og KL-formand Erik Fabrin har betegnet som »spild af skatteydernes penge«. Det ' frie valg' handler om at fravælge fællesskabet og ansvaret for samfundet.

DEN BORGERLIGE FRIHEDSFORSTÅELSE, som U. E. Fink er fortaler for, beskrives meget præcist og kritisk hos den franske filosof Sartre, der lader skuespillet Huis clos, slutte med ordene: »Helvede, det er de andre«. Det er således en fremherskende borgerlie tanke, at frihed opstår, hvor vi kan blive fri fra alle andre. Dette negative frihedsbegreb står i skærende kontrast til det positive frihedsbegreb - hvor det ikke handler om ' frihed fra', men derimod om ' frihed til'. Frihed for CEVEA handler ikke bare om at kunne levere alternativer på hylden. Det handler derimod om reel frihed, som muligheden for at få en uddannelse, muligheden for at blive behandlet på et sygehus og muligheden for at blive omskolet til et nyt job på arbejdsmarkedet. Det er muligheder, der ikke bare giver frihed for de få. Frihed for de få er pseudo-frihed.

Vi har derfor brug for en stat, der ikke tager, men giver muligheder. Derfor kan diskussionen om leverandør-modeller også være ganske interessant, hvis den har et større perspektiv end fortidens klassiske opgør mellem stat og marked.

POTENTIALET OG FORNYELSEN af velfærdssamfundet ligger netop på tværs af den private nyttemaksimering og offentlige overregulering - kodeordet er social innovation og nye ideér til hvordan vi kan løse de centrale velfærdsopgaver og bekæmpe den stigende ulighed. Det kunne bl. a.

være plejehjem der bliver drevet som kooperativer ( som bl. a. i Norditalien og Sverige), eller øget inddragelse af pårørende indenfor psykiatrien eller større fokus på offentlig-private partnerskab i det kommunale anlægsarbejde.

Den slags fællesskaber, som går på tværs af stat og marked rummer et kæmpe potentiale og viser med al tydelighed, at reel frihed skabes der, hvor mennesker tager ansvar for fællesskabet og forpligter sig overfor hinanden.