Kvartalskapitalismen koster job og vækst

I 1950 ejede britiske og amerikanske investorer i snit en aktie i seks år. I dag holder de på den i under seks måneder, viser tal fra Bank of England. Investorernes kortsigtede profitjagt dræner selskaber for ressourcer og koster samfundet velstand.

Der har igennem længere tid været kritik af, at finansverden og de største børsnoterede virksomheder agerer for kortsigtet. Men hidtil er kritikken primært kommet fra folk, der ikke ligefrem var en del af finanslivets egen inderkreds.

Det har dog ændret sig.

Over det seneste halve år har også nogle af finansverdens tungeste drenge og USA’s måske kommende præsident påpeget, at virksomhedernes kortsigtede profitjagt risikerer at gå ud over deres – og samfundsøkonomiens – langsigtede investeringer. Hillary Clinton lancerede i sommers et angreb på det, hun og andre kalder "kvartalskapitalisme".

For når børsnoterede virksomheder for at tilfredsstille utålmodige aktiehandlere og analytikere hvert kvartal skal præsentere regnskaber, der viser stigende indtægter og lover godt for fremtiden, sker det på bekostning af forskning, udvikling, ny teknologi og nye markeder, lyder anklagen.

Tesen er, at sammenhængen mellem kortsigtede indtægter og aktiekurser samt mellem aktiekurser og topledelsens aflønning skaber en ledelsespraksis, der får virksomhederne til at leve fra måned til måned.

Det påpeger både konsulenthuset McKinseys administrerende direktør, Dominic Barton, og topchefen i verdens største formueforvalter, BlackRock, Laurence Fink. Sidstnævnte sendte i foråret et brev til flere hundrede topledere, hvori han advarede dem mod at være for optagede af kortsigtede profitter og aktiekurser.

En af hovedskurkene bag den øgede kortsigtethed er ifølge kritikerne, at aktiviteten på aktiemarkedet foregår med stadigt kortere tidshorisont. Den gennemsnitlige tid aktier ejers af investorer, er således faldet kraftigt. I Storbritannien og USA fra omkring seks år i 1950 til under seks måneder i dag ifølge Bank of Englands cheføkonom, Andrew Haldane.

På samme vis, påpeger Haldane, kan man se kortsigtetheden i udbyttebetalinger og aktietilbagekøb. Før i tiden varierede udbyttebetalingen med overskuddet i virksomhederne. Men siden 1980’erne er udbytteraten næsten aldrig faldet – også selvom overskuddene nogle år har gjort det. Det tyder på, at alt sættes ind for at sikre afkastet til aktionærerne. Også selvom det måske ikke er det bedste for virksomheden, mener han.

Det ses også ved stigende aktietilbagekøb, som i USA var på over 500 mia. dollars i 2014, og hvor der på aktiemarkedet i Storbritannien er blevet ført flere penge tilbage til investorerne, end der er kommet fra dem til nye eller ekspanderende virksomheder.

Kortsigtetheden har konsekvenser. Forskning viser, at virksomheder, der er underlagt børsmarkedets kvartalslogik, investerer mindre i dem selv og deres fremtid end lignende virksomheder, der ikke er børsnoterede.

Det indebærer en pris for dem selv – og deres ejere og medarbejdere. Men også for økonomien som helhed. Så spørgsmålet er, om finansverden ér blevet for kortsigtet i forhold til, hvad der er i dens egen og vores andres interesse?

Læs indlægget på Finans.dk her.