Skabertrangen blomstrer i Danmark

Nye projekter, virksomheder og frivillige organisationer blomstrer op i Danmark. Der er sket en kulturel udvikling, hvor engagement og iværksætteri anerkendes og beundres, skriver analysechef i Cevea, Frank Skov.

Den seneste redegørelse om vækst og konkurrenceevne fra Erhvervs- og Vækstministeriet viser, at vi i Danmark sammenlignet med andre lande er innovative, har en forholdsvis høj iværksætterrate og har nogle forskningsmiljøer, der er godt med i forhold til at publicere og blive citeret.

Fornyelse, innovation og iværksætteri er blandt de væsentligste drivkræfter i økonomien, og derfor er det en god nyhed, at Danmark klarer sig så godt.

Det lader altså til, at iværksætteriet blomstrer i Danmark. Sådan har det ikke altid været.

På vej væk fra arbejdstagerkulturen

Omkring 1990 blev man let anset som en anløben type, hvis man som ung med en uddannelse startede sin egen virksomhed. Så var det nok, fordi man ikke kunne få et ordentligt job. Var man håndværker, var det måske i orden, men ellers var der ikke meget prestige omkring at være iværksætter.

Der er sket en kulturel udvikling, hvor vi er gået fra en rimelig støvet og træt arbejdstagerkultur til en mere progressiv og dynamisk kultur med accept og tilmed også beundring af de mange i vort samfund, som kaster sig over iværksætteriet i alle dets afskygninger.

Helt lavpraktisk får man i dag mere anerkendelse, når man er i gang med at etablere en virksomhed, en organisation eller et andet nyt projekt, end man fik for 20 år siden. Det er den udvikling, der afspejler sig i den konkrete erhvervsredegørelse for danskernes iværksætteri, innovation og forskning.

Grøde i samfundet

Udviklingen mod større anerkendelse af innovative og initiativrige mennesker kommer også til udtryk i vores engagement i frivillige organisationer, hvor 42 % af danskerne er aktive.

Dels skaber de mange nyopstartede initiativer en efterspørgsel på folk, der ønsker at involvere sig frivilligt, og dels er kulturen, hvor vi anerkender folk, der tager initiativ og ansvar, medvirkende til, at vi holder gejsten for at involvere os frivilligt og være en del af et progressivt og dynamisk samfund.

Både tallene i erhvervsredegørelsen og den høje andel frivillige danskere er tegn på, at der er en dynamik og grøde i samfundet. Vi fornyer os, og kulturen eller normsættet i vores samfund gør, at det er bredt accepteret at have ambitioner og at tænke nyt. Det er væsentligt, at vi holder fast i og dyrker denne kultur.

Fra jantelov til nytænkning

Som samfund har vi både i erhvervene, på universiteterne, i vores offentlige institutioner samt i alle dele af det civile liv behov for iværksætteri, innovation, nytænkning og fornyelse. Det er ligegyldigt, om motivet er penge, en specifik sag, et ønske om at gøre noget godt for andre eller bare ønsket om at få lov at skabe noget selv.

Måske er Janteloven ved at blive erstattet af: "Godt at du prøver noget andet end os", "godt at du tænker anderledes end os" og "godt at du tager initiativ til sammen med andre at skabe noget nyt til os".

Foråret er på vej, og det luner at tænke på, at vi som samfund – som mennesker imellem – har rykket nogle af vores normer og vores kulturer inden for de sidste 25 år til noget bedre, og som betyder, at vi har en stærk iboende skabende kraft bredt forankret i samfundet.

Læs indlægget i Altinget Civilsamfund her.