Skat på boliggevinster kan sikre mere lige Danmark

Fortjenesten på egen bolig er formentlig den ting, der skaber mest økonomisk og regional ulighed i Danmark. Derfor er det svært at komme uden om højere skat på boliger, hvis vi skal uligheden til livs.

Problemet med stigende ulighed bør optage socialdemokratiet. Og det gør det heldigvis også. Det praktiske politiske problem er, at de værktøjer, man kan bruge til at bekæmpe den, er værktøjer, som er i politisk disfavør – det er simpelthen ikke velklingende at arbejde for øget beskatning eller med øgede overførselsindkomster.

Det går imod den reformkurs, der har defineret Danmark de sidste tyve år eller mere, og det passer dårligt med optimeringen af konkurrencestaten, som den opfattes i det politiske konsensus-Danmark. Tværtimod lagde den tidligere røde regering en kurs – udtænkt og fremført af en SF-skatteminister – der udstak en lavere udvikling i overførselsindkomster som kontanthjælp og dagpenge end lønudviklingen i øvrigt.

Det kan der fremføres konsistente begrundelser for. Og der kan i den grad argumenteres imod det. Men det afgørende er det faktum, at der mangler politiske løsninger på venstrefløjen, der adresserer den udvikling der øger forskellene på rige og fattige i Danmark.

Spørgsmålet er nøgternt set, om man kan komme den stigende ulighed i Danmark til livs uden at genopdage omfordeling og beskatning som politiske værktøjer?

Det er fuldt ud forståeligt, at man i Socialdemokratiet er træt af at slæbe rundt på det borgerlige karaktermord, der påstår, at man sorgløst udskriver skatter og altid prioriterer det offentlige forbrug på bekostning af danskernes privatforbrug og den private sektor.

Men når nu den alligevel står på et skattepolitisk efterår, så kunne det være, at det store arbejderparti skulle behandle spørgsmålet, om man overhovedet kan komme videre uden at ville betjene sig af de uhellige omfordelingsværktøjer. Det lader det ikke til.

De fattige bliver fattigere, de rige rigere

Lige meget hvordan man opgør det, har uligheden været stigende i Danmark over de seneste årtier. Fra 1995 til 2010 oplevede de 10 procent rigeste en indkomstfremgang på 37 procent, mens den for de fattigste 10 procent faldt med 8,8 procent. Siden da er udviklingen fortsat.

Bundlinjen er, at de fattigste er blevet fattigere. Det er typisk mennesker, der i perioder er afhængige af dagpenge eller kontanthjælp, og det er ligeledes overførselsindkomsterne, der lægger gulvet under deres lønninger, når de er i beskæftigelse. Når det gulv sænkes, synker deres disponible indkomst også.

Ønsker man at løfte bunden, er det på den korte bane meget svært at se andet end øget kvalitetsbeskæftigelse og eventuelt en højere kompensationsgrad for dagpenge og kontanthjælp som løsninger. Ønsker man at toppen skal bidrage med mere af den øgede velstand de oplever til velfærdssamfundet, er der ligeledes ikke mange andre løsninger end beskatning af indkomst eller formue.

Et værktøj vi tror på

Fremfor kun at tænke i plus og minus på velkendte politikområder og redskaber, må der også tænkes nyt. En løsning, der adresserer ulighed i indkomst og regionalt, kunne være en boligavanceskat.

Det er fordi fortjenesten på egen bolig formentlig er den ting, der skaber mest økonomisk ulighed i Danmark. Den væsentligste del af en almindelig danskers formue består af fast ejendom. Udviklingen i huspriser har derfor afgørende betydning for udviklingen i familiernes formue.

De københavnske familier har oplevet en stigning i deres formue på 26 procent fra 2004 til 2014. Samtidig er deres boligers værdi steget med 42 procent. I den anden ende af skalaen har kommuner som Gribskov, Ishøj og Halsnæs oplevet store fald i borgernes samlede formue, ligesom de også har oplevet et fald på 20-30 procent på deres boligers markedsværdi.

Hvilken kommune man har været bosat i over de senere år, er altså en afgørende faktor for den nuværende størrelse på ens formue. Boligpriserne stiger i byerne, mens de falder i mange ydrekommuner. De stigende boligpriser i og omkring storbyerne betyder, at man i disse områder oplever de største avancer på boligsalg. En boligavanceskat vil således være med til at udjævne nogle af de uligheder også regionalt.

Opgør med tabuer

Det er ikke til at se, hvordan man skal adressere, stoppe eller vende udviklingen i uligheden, hvis ikke man er villig til igen at tage værktøjer som omfordeling og skat ud af den politiske mølpose.

Et kryds af initiativer, som vil have effekt – og som burde kunne være populært – er ganske enkelt en gradvis indførelse af en boligavanceskat kombineret med en lettelse af bundskatten, som ville øge den disponible indkomst for dem med de laveste lønninger.

Læs indlægget i PioPio her