Velfærden betaler prisen, når virksomhederne ikke betaler skat

Af Per Michael Jespersen, direktør i Cevea, og Mona Striib, formand for FOA (Indlægget blev bragt 2. februar i Berlingske)

Alle skal betale den skat, som skattereglerne tilsiger. Det burde være et ukontroversielt princip. Men princippet har desværre trange kår i virkelighedens verden, og det lider velfærden under.

Hvert år går staten glip af mindst 14,1 milliarder kroner i skat og moms, alene fordi de små og mellemstore virksomheder betaler mindre i skat og moms, end de burde i henhold til gældende regler.

Omtrent halvdelen af beløbet skyldes virksomheder, der bevidst forsøger at snyde med betalingen af skat, moms og afgifter.

Selvom Skattestyrelsen vurderer, at ca. hver tiende danske virksomhed snyder bevidst, havde styrelsen kun ressourcer til at kontrollere 2,4 pct. af virksomhederne i 2018. Det er et fald på knap 30 pct. siden 2015, hvor kontroltrykket var på 3,5 pct.

Sandsynligheden for at slå krone fem gange ud af fem mulige er altså større end risikoen for, at en given virksomhed får sine skatteforhold udtrukket til kontrol.

Derfor er det ikke overraskende, at blot hver tredje virksomhed oplever en reel risiko for at blive opdaget i snyd med skat, moms og afgifter eller sort arbejde, ifølge Skattestyrelsens egen undersøgelse.

Når virksomhederne ikke betaler den skat, de skal, underminerer det den fair konkurrence virksomhederne imellem, og det svækker de lovlydige borgeres og virksomheders tillid til skatteforvaltningen.

Men den største taber er velfærden.

Hver en krone af de mindst 14,1 mia. kr., som statskassen hvert år går glip af, kunne have finansieret et løft af nogle af de mest trængende velfærdsområder. For bare én af de 14 mia. kr., kunne vi sikre social- og sundhedspersonalet i landets kommuner 2.600 nye fuldtidsansatte kolleger.

Vi kunne komme 3.000 fuldtidsansatte pædagogmedhjælpere og -assistenter nærmere målet om bedre minimumsnormeringer for 1 mia. kr. Og 8,5 mia. kr. kunne have sparet os for faldet i de kommunale serviceudgifter fra 2009 til 2018.

Skyldes nedprioriteringen af skattekontrollen, at den er en dårlig forretning for staten? Tværtimod.

I 2018 indbragte skattekontrollen et nettoprovenu på 5,3 mia. kr., hvilket svarer til et nettoprovenu på knap 6 mio. kr. pr. årsværk. Hver kontrolmedarbejder tjener altså 16 social- og sundhedsansatte eller 18 pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter hjem.

Skattekontrollen stod først for, da de massive besparelser i skatteforvaltningen skulle realiseres. Men det stod langt nede på prioriteringslisten, da Folketinget skulle genoprette skatteforvaltningen i årene under den borgerlige regering. Det bør Folketingets partier have i baghovedet, når skatteministeren i 2020 indkalder til forhandlinger om en langsigtet plan for skatteforvaltningen.

Vi skal styrke skattekontrollen for at bekæmpe snyd, for at sikre fair konkurrence – og mest af alt for at løfte velfærden.