Under coronakrisen har det været åbenlyst: Den offentlige sektor har spillet en afgørende rolle for, hvor godt Danmark er kommet gennem krisen.

Trods bump på vejen har personalet på sygehuse og i ældreplejen kreativt og effektivt løst store sundhedsmæssige udfordringer. Uddannelsesinstitutioner har gennemført e-undervisning og udviklet nye læringsformer. Og trepartsaftaler har bidraget til, at Danmark er kommet bedre gennem krisen end stort set alle andre lande. Hjælpepakker og offentlige indsatser blev hurtigt besluttet og effektivt gennemført.

Ifølge EUs seneste juli-prognose vil EUs økonomi skrumpe mere end otte pct. i 2020. I Danmark er det »kun« godt fem pct. Slemt nok, men bedre end alle andre EU-lande, bortset fra Polen.

Men det er ikke kun under kriser, at staten og den offentlige sektor er afgørende for Danmarks konkurrenceevne.

Mens WEF og Forbes giver en score på landes performance på de forskellige indikatorer, fortæller de ikke, hvilken rolle den offentlige sektor spiller for et lands konkurrenceevne. Men hvordan kan man så finde ud af, hvilken rolle de forskellige sektorer spiller?

Eksperter og erhvervsliv som dommere

Det bedste, man kan gøre, er at få en neutral ekspertvurdering. Ceveas analyse bygger udelukkende på ekspertvurderinger. Vi har spurgt forskere på statskundskab og økonomi ved Københavns og Aarhus Universitet om, hvilke sektorer der har størst betydning for Danmarks performance på de indikatorer, der indgår i Forbes og WEF samlede mål. I alt 30 eksperter svarede på spørgeskemaet.

Nogle vil hævde, at eksperternes vurderinger kan være fjerne fra virkeligheden. Derfor kontaktede vi også landets 200 største virksomheder og 15 store erhvervsorganisationer. Erhvervslivet har direkte erfaring med, hvem og hvad der er afgørende for virksomhedernes evne til at konkurrere. 16 virksomheder og ni af de 15 erhvervsorganisationer, i alt 25, besvarede spørgeskemaet.

De to grupper har vurderet, hvilken betydning (a) den offentlige sektor, (b) den private sektor og (c) de kollektive overenskomster har for Danmarks performance. Og deres vurderinger er enslydende: Den offentlige sektor betyder mest for de fleste forhold, der ifølge Forbes og WEF er afgørende for Danmarks konkurrenceevne.

Den offentlige sektor betyder mest

Eksperter og erhvervslivets repræsentanter er enige om, at den offentlige sektor har større betydning end den private sektor for 12 af de 22 indikatorer, der indgår i Forbes og WEFs vurdering af Danmarks konkurrenceevne. Faktisk vurderer erhvervslivet den offentlige sektors betydning lidt højere end eksperterne.

For fire af de fem indikatorer, hvor Danmark er i den globale førertrøje, betyder den offentlige sektor mere end den private. Og det gælder både hos Forbes og WEF. Det er forhold som Danmarks økonomiske stabilitet og sunde finanspolitik, det begrænsede administrative besvær, der er med at starte en virksomhed samt befolkningens uddannelsesniveau, kompetencer og evne til at tænke kritisk og kreativt. Men det gælder også sikringen af ejendomsrettigheder, fraværet af korruption og i det hele taget effektive offentlige institutioner. Topplaceringer på disse indikatorer er med til at trække Danmarks konkurrenceevne op.

Den offentlige sektor har også større betydning end den private for et par af de indikatorer, som Danmark scorer relativt lavt på. Det gælder folkesundhed hos WEF, og det gælder bureaukrati-indikatoren hos Forbes. Det rokker dog ikke ved det generelle billede af den offentlige sektors store betydning for Danmarks høje placering på listerne.

Den private sektor er selvfølgelig også vigtig. Ifølge eksperter og erhvervsliv har den private sektor større betydning end den offentlige sektor, når det gælder udbredelsen af informations- og kommunikationsteknologi, Danmarks innovationsevne og evne til at udvikle nye produkter og det finansielle systems stabilitet og adgangen til kapital og lån.

De kollektive overenskomster har især betydning for det fleksible og effektive danske arbejdsmarked, hvor Danmark ligger på en tredjeplads globalt set. Den offentlige og private sektor betyder mindre for Danmarks imponerende score på denne indikator ifølge både eksperter og erhvervsliv.

Konkurrencedygtig økonomi

I Finansministeriets regnemodeller er det svært at se den store betydning, den offentlige sektor har for dansk økonomi og erhvervsliv. De såkaldt »dynamiske effekter« af offentlige indsatser er sjældent positive, hvis de da overhovedet vurderes. Billedet er et helt andet, hvis man med udgangspunkt i internationale vurderinger, spørger eksperter og erhvervslivets repræsentanter. Så er den offentlige sektors positive betydning uomtvistelig. Den private sektor og de kollektive overenskomster spiller selvsagt også en rolle, men eksperter og erhvervsliv vurderer samstemmende, at den offentlige sektor har størst betydning for de fleste forhold, der er afgørende for Danmarks konkurrenceevne.

Danmark har en stor offentlig sektor, der tilvejebringer afgørende ressourcer og kompetencer til den private sektor, og myndighederne er effektive. Det er muligt, at begrebet om konkurrencestaten giver et forkert billede. Men staten og det offentlige er afgørende for Danmarks konkurrenceevne. Spørg bare eksperterne og erhvervslivet.

Eksperter og erhvervslivets repræsentanter er enige: Den offentlige sektor betyder mere end den private sektor for de fleste af de forhold, der er afgørende for Danmarks konkurrenceevne. Det viser en analyse fra Tænketanken Cevea, som bygger på anonyme svar fra 30 eksperter og 25 repræsentanter fra erhvervsorganisationer og store danske virksomheder i efteråret 2019.

Danmarks konkurrenceevne

Ifølge erhvervsmagasinet Forbes' liste over »Best countries for business« er Danmark det 7. bedste land i verden at drive virksomhed i (2019-tal). World Economic Forum (WEF) vurderer Danmarks konkurrenceevne som den 10. bedste blandt 141 lande. Også Verdensbanken laver en liste over, hvor let det er at drive virksomhed i et land. Her scorer Danmark en flot fjerdeplads.

Danmark ligger konsistent i top-10 på internationale ranglister over landes konkurrenceevne og erhvervsklima. Disse placeringer bygger på en række indikatorer – typisk omkring ti, som er afgørende for et lands konkurrenceevne. Det er forhold som et lands kompetence- og uddannelsesniveau, fraværet af korruption, arbejdsmarkedets fleksibilitet, den økonomiske stabilitet, innovationsevne, informationsteknologi mv. Scoren på disse indikatorer sker på baggrund af objektive kriterier og ekspertvurderinger i den pågældende organisation.

Bragt i Berlingske d. 16.8.20.