Perversiteten dominerer fortsat bankerne

Det er efterhånden 4 år siden, at den amerikanske investeringsbank Lehman Brother, blev erklæret konkurs og kom til at fremstå som epicenter for en global finansiel krise, der kom til at ryste hele verden. Men spørgsmålet er hvad vi har lært siden?

Man kan næsten ikke tro egne ører, når vi igen og igen bliver vidner til enorme finansielle skandaler, som de store globale banker fortsat skaber. Senest er det den britiske storbank HSBC, der har hvidvasket mexicanske narkopenge i skattely, som bl.a. Cayman Islands. Formanden for en undersøgelseskommission i det amerikanske senat konkluderede: ”Kulturen i HSBC var gennemgribende forurenet”. HSBC står nu overfor en bøde i størrelsesordenen 1 mia. dollars (ca. 6 mia. kr.)

Men desværre er HSBC langt fra den eneste bank, der er gennemsyret af en pervers og forurenet kultur. I forrige uge var det netmlig en anden britisk bank Barclays, der fik en bøde på 290 mio. pund (knap 2,7 mia. kr.) for at have manipuleret med den toneangivende Libor-rente, som bruges, når bankerne låner af hinanden.

Selvom de danske banker ynder at frikende sig selv og tilskrive problemerne til de store Børsen i London og New York, så går dele af kritikken også igen herhjemme. Den danske Cibor-rente – pendanten til Cibor – har nu bragt de største danske banker under anklage for at have presset denne kunstigt i vejret.

Tilsvarende gør sig gældende i sagerne om hvidvaskning, hvor samvittigheden hos en række banker heller ikke er just hvid som sne. Saxobank har siden 2010 været under efterforskning, hvilket har resulteret i bødestraf. Samtidig har Danske Bank fået en række påbud af Finanstilsynet for at lukke øjnene for risikoen for at medvirke til hvidvaskning.

De gentagne skandalesager viser, at bankerne har lært utroligt lidt. Bankerne er fortsat dybt inficeret af kultur, hvor grådighed og jagt på kortsigtet profit går forud for alt andet.

Men de fortsatte skandaler er måske ikke helt ufattelige, når f.eks. den øverste direktør for Barclays på trods af hård kritik høster 18 mio. pund om året. Det er et udtryk for profittens høje pris og for en forretningsmodel, der er stadig mere uholdbar. Så længe bankerne nægter at lære af krisen og afviser enhver form for selvjustits og mådehold, så er øget gennemsigtighed, skærpet kontrol og bedre regulering vores eneste redskaber.

Vi bør således satse på at adskille spekulation fra almindelig bankvirksomhed (Glass-Steagall), FTT-afgift på kortsigtede finansielle transaktioner, et styrket europæisk finanstilsyn, godkendelsesprocedure for nye finansielle produkter og endelig bør vi alle sammen overveje om vi måske burde skifte bank til en mere bærerdygtig model?

Helt grundlæggende er det, hvis bankerne ikke selv vil lære, så må samfundet hjælpe dem.