Aldrig mere Lehman Brothers

Det er fire år siden, finanskrisen brød ud. I dag trives grådighed og ubæredygtige modeller fortsat i finanssektoren. Det er tid til at hjælpe bankerne på rette spor.

For fire år siden - den 15. september - fik de fleste økonomer, spekulanter og almindelige mennesker et chok.

De var begyndt at opfatte højkonjunkturen som et livsvilkår og forventede, at bedre tider var på vej. Optimismen var total.

Men Lehman Brothers' konkurs sendte chokbølger gennem den finansielle sektor. Den afslørede konsekvenserne af overdreven risikovillighed i bankerne og 15 års deregulering. Den dominerende forretningsmodel i fi-nanssektoren afslørede sig som usund og samfundsskadelig.

Men det store spørgsmål er, hvad vi har lært her fire år efter.

Man skulle tro, at de administrerende bankdirektører og euforiske børsmæglere ville have indrømmet deres fejl, at vi som samfund var blevet klogere. At vi havde sikret os mod fremtidige skandaler, at vi havde fået genskabt tilliden til banksektoren og frem for alt, at vi havde fået skabt en mere bæredygtig model for finanssektoren, så den igen kunne tjene samfundets brede interesser.

Sådan er det ikke gået. Decideret skrupelløshed og jagten på kortsigtede profitter regerer fortsat.

Hvidvaskning og svindel Eksemplerne er lige så skræmmende, som de er mange.

For blot en måned siden kom den britiske storbank HSBC i de globale mediers søgelys, fordi den var under anklage for at have medvirket til at hvidvaske mexicanske narkopenge. Formanden for den undersøgelseskommission, som var sat til at undersøge sagen i det amerikanske senat, konkluderede entydigt: »Kulturen i HSBC var gennemgribende forurenet«. HSBC står i dag til en bøde i størrelsesordenen 1 milliard dollar, ca. 6 milliarder danske kroner.

Desværre er HSBC langtfra den eneste bank, der er gennemsyret af en pervers og forurenet kultur. Tidligere på året fik en anden britisk bank, Barclays PLC, en bøde på 290 millioner pund for at have manipuleret med den toneangivende Liborrente, som bruges til at fastsætte den referencerente, der gælder, når bankerne låner penge af hinanden. Den sag er endnu ikke afsluttet, og en række storbanker som Bank of America, Citigroup, the Royal Bank of Scotland og UBS er fortsat under efterforskning.

Overdreven risikovillighed

Men problemerne i de finansielle sektorer drejer sig langtfra alene om de direkte lovbrud og kriminelle handlinger. Risikovilligheden resulterer også i massive økonomiske tab for de enkelte banker og samfundet i bred forstand. I USA lykkedes det således for en af verdens største investeringsbanker at tabe 11 milliarder kroner på blot 45 dage. I marts og april måned i år oplevede JPMorgan Chase, hvad banken selv betegnede som »signifikante handelstab« i sin såkaldte ' syntetiske kredit portfolio'. De massive tab stammer fra en satsning på et komplekst net af handler med virksomhedsobligationer, som ifølge direktøren skyldes »pinlige fejl« og en strategi »kendetegnet ved at være fejlbehæftet, kompleks, dårligt revideret, dårligt udført og dårligt overvåget.« Vi kan altså konkludere, at hverken jagten på kortsigtet pro-fit eller villigheden til at tage risici har været aftagende i den finansielle sektor. Den kultur og forretningsmodel, der bidrog til at skabe krisen, hersker den dag i dag. Absurditeterne er ikke ophørt, og vi har lært forsvindende lidt.

Plettede danske banker

Mens billedet fra USA og England står stærkt i vores hukommelse, prøver de danske banker ofte at reducere problemerne til noget, der kun findes i udlandet.

Men trods store forskelle og større ansvarlighed herhjemme har vi også alvorlige problemer.

De største danske banker er under anklage for at have presset Cibor-renten, den danske pendant til den britiske Libor-rente, kunstigt i vejret. Og sager om hvidvaskning er heller ikke ukendte. Saxobank har siden 2010 været under efterforskning i flere sager, og Danske Bank har fået en række påtaler af Finanstilsynet for at lukke øjnene for risikoen for mulig medvirken til hvidvaskning. Tanken om, at bankerne skulle være de bedste til at regulere sig selv, ser med andre ord ud til at være fejlagtig.

Selvregulering kan aldrig stå alene.

Som om det ikke er nok, peger udviklingen i den danske fi-nanssektor øjensynligt mod en forretningsmodel a la amerikanske Goldman Sachs. Nyhedsbrevet Finans har således beskrevet, hvordan de største danske banker arbejder på at kunne servicere kunder, som var de deciderede investeringsbanker. De går efter en såkaldt securitationsmodel, hvor forskellige typer gæld inddeles i puljer og videresælges.

Modellens mest berygtede værktøjer var medvirkende til finanskrisen. Udviklingen bekræftes af Jesper Berg, chef for Regulatory Affairs i Nykredit: »Det er paradoksalt, at det oprindeligt var den amerikanske securitationsmodel, der frembragte finanskrisen. Og nu, i forsøg på at rode bod på skaden, ender vi med en model, der vil minde mere om den amerikanske.«.

Mod amerikanske tilstande

Hvis vores vestlige økonomier skal tilbage på sporet, har vi brug for en mere bæredygtig forretningsmodel for vores banker og en stærk finanssektor, der kan tjene samfundets interesser og sikre investeringer i fremtidens vækstmotorer. Gode og sunde banker er en forudsætning for stabil og bæredygtig økonomisk udvikling.

De konkrete initiativer til at sikre det nødvendige kulturskifte kunne være at adskille spekulation fra almindelig bankvirksomhed ( Glass-Steagall), indføre en afgift på kortsigtede finansielle transaktioner ( FTT-beskatning), styrke det europæiske finanstilsyn og oprette godkendelsesprocedurer for nye finansielle produkter. Endelig kunne man, med inspiration borgerinitiativet ' Skift bank dag', opfordre alle til at overveje, om de er kunder i den bank, som bedst tjener deres egne og samfundets interesser.

Når den finansielle sektor fire år efter Lehman-krakket ikke har lært af sine mange fejl, bliver vi andre nødt til at hjælpe den med at komme på rette spor.