Vejen til vækst er flere investeringer

Vi skal passe på med ikke at trække de ideologiske skyklapper ned over øjnene og påberåbe os at ' forsimple' svar, når vi igen kaster os over debatten om vækst. Når stemmer på højrefløjen sætter lighedstegn mellem skat og velstand, begår de nærmest en historisk voldtægt. Det er således både en forsimpling og en faktuel fejl at påstå, at vores skatteniveau er den direkte forklaring på den faldende velstand.

Verden er ikke altid så simpel som i de liberalistiske drømme. For mens skattetrykket ganske rigtigt steg fra 60erne til midten af firserne, så faldt Danmarks relative velstand ikke. På trods af højt skattetryk var Danmark i år 2000 stadig det syvende rigeste land i verden - stort set status quo fra 1960.

DEN TILGANG TIL HISTORIEN, som højrefløjen med disse udmeldinger lægger for dagen, matcher bedst den omskrivning af historiebøgerne, som Sovjet gjorde brug af, da de forsøgte at opdrage fremtidige generationer til en bestemt ideologisk tænkning. Historien er, at Danmark efter udbygning af velfærdsstaten og de deraf følgende skattestigninger stadig er og var en succesfuld rig stat.

Den periode, hvor Danmark bevæger sig ned ad velfærdsranglisten, starter nemlig først for alvor i 00erne.

Sjovt nok i samme periode, hvor der er blevet gennemført massive skattelettelser. Og hvis man samtidig kigger listen over de 20 lande i verden, der har det højeste skattetryk, er 12 af disse lande nemlig også blandt verdens 20 rigeste samfund. Det burde give refleksion til eftertanke? Hvis vi tør kigge på andre mulige forklaringsmodeller, kunne en væsentlig parameter for høj velstand være vores investeringsniveau. I 1960erne var de samlede bruttoinvesteringer på gennemsnitlig 28,1 procent om året, og samtidig nåede væksten op på 4,9 procent.

Men i 00erne var samme investeringer på trods af lavere selskabsskat og skattelettelser gradvis faldet til 19,1 procent om året og væksten fulgt med nedad.

VI OPLEVER et betydeligt lavere investeringsniveau herhjemme.

Så mens de danske bruttoinvesteringer har været stærkt faldende over de sidste ti år, har Sydkorea ligget på 30 pct., Indien på 35 pct. og Kina på 40 pct. af BNP.

Vi bliver altså nødt til at kigge bredere på udfordringen for vækst og konkurrenceevne.

Netop denne konklusion nåede World Economic Forum, da de for nylig redegjorde for Danmarks internationale position. Deres beskrivelse af udfordringen lød således: »Men lønnen siger ikke det hele. Heller ikke den høje skat. Den er også høj i Sverige, der ligger nummer fire på WEFs liste.« I stedet peger rapporten på kloge offentlige investeringer i innovation.

At Danmark langsomt bevæger sig ned i rækken af verdens rigeste lande, er et alvorligt problem, men vi har brug for en mere grundlæggende og intelligent debat om den danske vækst-og investeringskrise.