Skattekapløb er en farlig kurs

Der er ingen sammenhæng mellem skattesatser og investeringer. Den økonomiske vækst er faldet, mens selskabsskatten er sænket.

Igen og igen hører vi fra højrefløjens politikere og flere af erhvervslivets organisationer, at Danmark endnu engang må nedsætte selskabsskatten. For ellers falder vi bag om dansen i den internationale konkurrence. Men som Krakas Jens Hauch viser i en god og nuanceret analyse, er det ikke helt så simpelt.

Selskabsskattefanatikerne har et enkelt mantra: Jo mere selskabsskatten sættes ned, jo flere investeringer, nye job og store virksomheder vil der komme til Danmark. Men holder det? Næppe.

Siden 1980erne, da skattesatsen var på 50 procent, er selskabsskatten i Danmark blevet halveret. I 2001 blev den sat ned til 30 pct., i 2005 til 28 pct., og i 2007 til 25 pct.

Men samtidig har den økonomiske vækst været faldende. Den er således ikke blevet hævet af den lavere selskabsskat.

På samme måde er de private investeringer heller ikke skudt i vejret. De har nemlig siden 1985 udgjort mellem 12 og 15 pct. af BNP hvert år.

På globalt plan er der heller ikke nogen sammenhæng mellem selskabsskatter og investeringer. Her er det snarere gået den anden vej: investeringerne i ny produktion er faldet i den periode, selskabsskatten er blevet reduceret.

Kurs mod nul

Hvis selskabsskattens nedadgående tendens fortsætter som hidtil, vil satsen nå et rundt nul om lidt over 20 år. Dermed vil selskabsskatten høre historien til. Og det vil være sket, uden at der er blev truffet en bevidst beslutning om det.

Det vil have store konsekvenser for den danske velfærd, hvis selskabsskatten fortsat udhules. Skatten indbringer nemlig ca. 50 milliarder kroner om året. Det er stort set det samme, som der bliver brugt på den danske folkeskole hvert år. Og det er halvdelen af, hvad der bliver brugt i hele det danske sundhedssystem.

Så hvis selskabsskatten svinder ind eller helt forsvinder og ikke erstattes af andre skatter, vil det betyde mindre offentlig velfærd, sikkerhed, forskning, uddannelse og andet, som ikke kun gør Danmark til et godt sted at leve, men også er fundamentet for et sundt erhvervsklima.

For ligesom det offentlige er afhængig af sunde virksomheder, er private virksomheder også dybt afhængige af en velfungerende offentlig sektor. Virksomhederne kan kun maksimere deres produktivitet og yde deres bedste, hvis der investeres tilstrækkeligt i infrastruktur, retsvæsen, uddannelse og forskning.

Det er netop de offentlige investeringer på disse områder, der gør, at Danmark hidtil har klaret sig godt i de internationale opgørelser over konkurrenceevne, som eks. World Economic Forum laver.

Kapløb uden vindere

Jens Hauch påpeger, at der burde være mere samarbejde i EU omkring selskabsskatten.

Det er helt rigtig set. For det er ganske enkelt absurd, at man iblandt de europæiske lande samarbejder om at hæve standarderne på en lang række områder, fra miljøet til forbrugerbeskyttelse, men så samtidig konkurrerer om at have de laveste skatter.

Det er ikke mindst absurd fordi en nedsættelse af selskabsskatten i et enkelt land kun giver dette land en midlertidig fordel. For nedsættelserne efterfølges ofte i andre lande, og så er konkurrencefordelen opbrugt. Konsekvensen er derimod varig: en udhuling af de offentlige indtægter.

Derfor bør EU-landene også arbejde mod i fællesskab at sætte en mindstesats for selskabsskatten..

For ligesom det offentlige er afhængig af sunde virksomheder, er private virksomheder også dybt afhængige af en velfungerende offentlig sektor.