Erhvervspolitisk buksetisser

Det kan godt være, at klichéen om at tisse i bukserne er både træls og slidt, men det gør den ikke mindre relevant i forhold til det erhvervspolitiske cirkus, som for tiden synes at dominere den politiske debat. Det ekstremt kortsigtede fokus på konkurrenceevnen tromler enhver omtanke.

Det startede med at regeringen hovedløst og uden megen tanke på dens bagland omdøbte den længeventede »jobpakke« til den øjensynligt mere gangbare »konkurrenceevnepakke«. Senest er også oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen kommet på banen med en totalfredning af yderligere skatter og afgifter for erhvervslivet frem til næste valg.

DET KAN BESTEMT være fornuftigt at lette eller omlægge uhensigtsmæssige afgifter for erhvervslivet. Men kæden hopper af, når man laver totalfredninger, der vækker minder om 90erne og 00ernes destruktive kontraktpolitik, ligesom det går helt galt, når det man prioriterer, er erhvervslivets kortsigtede interesser over den langsigtede ambition om at højne kvaliteten på landets videregående uddannelser.

Tanken om at lade en reduceret SU betale for lavere skatter og afgifter for erhvervslivet virker decideret kontraproduktiv. Det lyder faktisk helt Molbo-agtigt, når regeringen og uddannelsesminister Morten Østergaard ( R), udsender den slags prøveballoner: »Vi lever i en tid, hvor vi må prioritere. Det er selvfølgelig i de studerendes interesse, at Danmarks konkurrenceevne bliver genoprettet, og at der kommer gang i jobskabelsen i Danmark«.

SELVFØLGELIG ØNSKER UNGE studerende, ligesom alle os andre, forbedringer af konkurrenceevnen, men spørgsmålet til Østergaard og alle de andre politikere på Christiansborg er, om dette virkelig er det smarteste sted at tage pengene? Kompetencer og kvalifikationer hos de kommende generationer er altafgørende for vores innovationspotentiale, for vores produktivitet og dermed også for vores konkurrenceevne.

At spare på studerende virker derfor umiddelbart ikke som den rette løsning. Hvorfor en organisation, som netop Dansk Erhverv også har været på banen med krav om at pengene, der spares på en eventuel SU-reform, skal tilbageføres til uddannelserne.

DEN NUVÆRENDE ERHVERVSPOLITIK fra de danske politikere ligner således mest decideret 'ikke-politik'. Det kortsigtede fokus skaber ikke højere beskæftigelse, større vækst, mere innovation eller besvarer spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Udspillene er blottet for visioner. Og ingen af vores virksomheder vil kunne leve af lavere afgifter alene.

Vi har brug for nye tanker om hvordan vi får gang i den indenlandske efterspørgsel, hvordan de danske forbrugere får tillid til økonomien igen, hvordan vi får øget investeringerne i virksomhedernes teknologi, forskning og udvikling, og hvordan vi skaber nye erhvervseventyr for Danmark.