Finansskatten

Under overskriften »EUs tåbelige Tobin-skat« langer Berlingske i sin leder 17/ 2 ud efter EUs nye transaktionsskat.

Dagen efter erkendte avisen selv, at skatten ikke vil gå til EU-budgettet, som det ellers blev hævdet, men til de lande, der indfører den.

Så langt så godt. Men fremfor at kaste rundt med løse påstande om finansskatten burde Berlingske undersøge, hvordan vi får en global økonomi, der ikke igen og igen sendes til tælling af finanskrak.

Berlingske hævder, som mange andre, at finanskrisen ikke skyldes handel med værdipapirer, men kun bolig-og gældsbobler. Men den eneste grund til, at en amerikansk boligkrise kunne blive til en global finanskrise på kun 24 timer er, at de finansielle markeder i dag er vævet sammen af millioner af grænseoverskridende finansielle transaktioner.

Berlingske påstår også, at finansskatten vil være en byrde for pressede banker og almindelige pensionsopsparere. Men skatten skal kun betales af dem, der som købere og sælgere, handler med værdipapirer, ikke af formidlerne.

Derfor er det kun de banker, som selvstændigt spekulerer i markedet, der rammes af skatten.

Samtidig vil omkostningerne for pensionskasserne være så beskedne, at de højst bør berøre bonusserne til deres i forvejen velbetalte pensionsforvaltere. Hele pointen med finansskatten er at skabe en sundere økonomi med flere stærke virksomheder og gode arbejdspladser. Det har det borgerlige fyrtårn i avisbranchen, Financial Times, haft øje for. Her har man således på lederplads beskæftiget sig med, om EUs finansskat kan lede til flere langsigtede investeringer ( »Long-term investors would benefit from Tobin tax«, FT, 27/ 9 2011).

Det ville klæde Berlingske med sådan en åbenhed og nysgerrighed over for nye politiske redskaber ( så ville det også være nemmere at overse andre fejl i den omtalte leder, som at skattens ophavsmand, James Tobin, kaldes englænder selvom han var amerikaner).