De tvivlsomme finansielle sandheder

Det Radikale Venstre mener, at fagkundskaben er på deres side i debatten om en finansskat. Men hvad forstår Carsten Koch og Peter Birch Sørensen, som nobelprismodtagere og adskillige andre af verdens førende økonomer ikke har fattet?

Elleve EU-lande er godt i gang med at indføre en fi-nansiel transaktionsskat.Det er et banebrydende træk, der skal skabe en mere stabil og sundere økonomi. Men der er nogen, der surmuler.Og som mener, at skatten er et eksperiment, der vil koste vækst og arbejdspladser.

Tidligere skatteminister og direktør i finansverdenen, Carsten Koch, er en af dem. De radikales Nadeem Farooq er en anden.Mens de fleste i regeringspartierne helst vil lade det passere så stille som muligt, at Danmark ikke deltager i finansskatten, griber Farooq enhver chance til at sige, at skatten er dum og klodset. I tirsdagens Information ved at hævde, at en sådan skat vil »skubbe adskillelige danskere ud i arbejdsløshed«. Farooqs billede er tydeligt: finansskatten vil koste murere, postmedarbejdere og sosu'ere deres job.

' En idé hvis tid er kommet'

Når Farooq løber tør for argumenter, henviser han til, at kapaciteter som Carsten Koch og økonomiprofessor Peter Birch Sørensen også er modstandere af finansskatten. Men hvad ved Carsten Koch og Peter Birch om finansielle transaktionsskatter, som adskillige af verdens førende økonomer ikke har fanget?

For selv om finansskatten nok er kontroversiel - ikke mindst i bankverdenen og blandt børshandlere - så nyder den også væsentlig fagøkonomisk opbakning.I 2009 skrev en stor gruppe amerikanske universitetsøkonomer, heriblandt nobelprisvinderen Daniel McFadden og den bogaktuelle James Galbraith, et brev til støtte for finansskatten.Her fremførte de blandt andet, at den kan »reducere volumen af spekulation i de finansielle markeder« og være med til at ændre »den finansielle sektor, så den bedre tjener resten af økonomien«.

I 2011 blev det fulgt op af 1.000 økonomer fra 53 forskellige lande, der til lederne af G20-landene skrev, at finansskatten er »en idé hvis tid er kommet«, samt at den er »teknisk mulig« og »moralsk rigtig«. Blandt underskriverne var Jeffrey Sachs fra Columbia Universitetet og økonomisk rådgiver for de seneste to generalsekretærer for FN samt Dani Rodrik fra Harvard og Ha-Joon Chang fra Cambridge.I den akademiske verden har økonomiens virkelige kapaciteter også på forskellige tidspunkter beskæftiget sig med finansielle transaktionsskatter.

Nobelprisvinderen Joseph Stiglitz og den senere finansminister under Bill Clinton og økonomiske rådgiver for Obama, Lawrence Summers, har i økonomiske tidsskrifter f. eks. påpeget, hvordan den kan begrænse de kortsigtede spekulationer på de finansielle markeder. Og senest har økonomiprofessor Stephanie Griffith-Jones og finanseksperten Avinash Persaud lavet konkrete beregninger, der viser, at EU's finansielle transaktionsskat vil øge væksten i de deltagende lande med 0,25 procent.

En stærkere økonomi

Det er det, som finansskatten handler om: mindre kortsigtethed og mindre spekulation. Flere sunde og langsigtede investeringer i realøkonomien.Formålet med finansskatten er ikke at straffe banker og investorer, men at sikre en stærkere økonomi.

Som den globale økonomi fungerer i dag, er der nemlig meget, der taler for, at finansskatter kan medvirke til at højne væksten, understøtte den økonomiske udvikling og sikre mere stabile finansmarkeder.Det skyldes ikke kun, at fi-nansskatten vil indbringe en indtægt, der kan investeres i forskning, udvikling, uddannelse, infrastruktur og andre samfundsgavnlige investeringer.Nej, det skyldes primært, at skatten kan mindske risikoen for nye finanskrak og lede til, at der kanaliseres mere kapital over i investeringerne i realøkonomien.

En byrde for væksten

Finansskatten vil således tage noget af luften ud af den finansielle boble, der betyder, at værdien af finansielle transaktioner er vokset fra at udgøre 15 gange verdens BNP i 1990 til 74 gange verdens BNP i 2008 - og vurderes at være endnu højere i dag.

Selv Den Internationale Valutafond, IMF, og bankernes egen samarbejdsorganisation, BIS, har det seneste år påpeget, at fi-nanssektoren kan vokse sig så stor, at den bliver en byrde for væksten i resten af økonomien - og at det er sket i den vestlige verden.Nadeem Farooq og Carsten Koch er muligvis endnu ikke overbeviste. Og fred være med det - den endelige dom over EU's finansskat kan naturligvis ikke fældes endnu.

Men her er et stykke fakta fra den virkelige verden, som de herrer i det mindste bør forholde sig til: Storbritannien har haft en finansafgift i flere hundrede år, men er alligevel blevet Europas finansielle knudepunkt. Et af verdens allerrigeste lande, Schweiz, har en finansskat.Og lande som Sydkorea, Hong Kong, Indien, Brasilien og Sydafrika, har haft finansielle transaktionsskatter i den periode, hvor de har oplevet høj vækst.Farooq og Koch skylder os en forklaring.

Hvordan kan det være, at en stor gruppe af verdens hurtigst voksende økonomier allerede har en finansiel transaktionsskat og har oplevet pæn vækst imens, hvis skatten virkelig er så skadelig?.