Afgifter er svar på markedsfejl

Den danske nationale klagesang er ved at skifte melodi. Når man høre de højreorienterede meningsdannere i deres udbrud over skatter og afgifter, så får man nærmest det indtryk at politikere alene har opfundet afgifter for at generere og ødelægge muligheder for driftige forretningsfolk. Med forslaget om at indføre et såkaldt ”byrdestop” fra oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen (V), så synes denne opfattelse at være fuldent. Ved at af-støve og genoplive retorikken fra kontraktpolitikken, så vil man altså fremover betegne afgifter, som byrder. Noget der er sat i verden for at genere. Derfor vil man f.eks. også sænke afgifterne på eksempelvis ”brændsel” og ”industriel overskudsvarme”, mens afgifter på ”farligt affald” og ”arbejdsskader” helt skal afskaffes ifølge Dansk Industri. Alt det der generer, skal altså fjernes og afskaffes, så tidens vigtigste ord – konkurrenceevne kan forøges. Men måske det er på tide, at vi graver et spadestik dybere i debatten om afgifter. For debatten må netop handle om, hvad det er vi ligger afgifter på, hvordan disse penge bliver brugt og endelig hvem det er, der betaler prisen for f.eks. øget forurening og udledning af farlige kemikalier? Det er naturligvis ikke irrelevant, at kaste et kritisk blik på virksomhedernes afgiftsniveau og samtidig vurderer dette i sammenligning med resten af Europa, som LO-formand Harald Børsting også skrev forleden i kronik i Jyllandsposten. Men vi er samtidig nødt til at huske, at vores afgifter ikke indbetales for sjov skyld, de er til for at udbedre de fejl, som et ureguleret marked vil skabe. Forurening er et klassisk økonomisk eksempel på en markedsfejl: Virksomheden tager ikke i betragtning, at den forurener, og vil derfor producere mere, end det er samfundsmæssigt optimalt. En afgift har her to formål: At generere en offentlig indtægt, som vi kan bruge til at udbedre skaderne ved forurening. Samt at reducere produktionen, så der bliver mindre forurening. Og derfor er det faktisk meningen, at virksomheden skal kunne mærke afgiften. Afgifter skal på den måde rette virksomhedernes adfærd, dér hvor deres interesser adskiller sig fra samfundets: CO2-udledning, partikeludledning, energiforbrug og kortsigtet finansiel spekulation. Ligesom afgifter – sammen med skatten – skal medvirke til at finansiere anvendelse af offentlige veje, jernbanenettet, danske havne og den øvrige infrastruktur. Afgifter er betaling for brug af fælleskabets ressourcer. Det er ikke gratis at etablere virksomheder i Danmark, hverken for virksomhederne eller for borgerne. Men det er heller ikke gratis for det danske samfund at stille alle ovenstående instrumenter til rådighed for at understøtte et gavnligt erhvervsliv. På den måde burde det også være i erhvervslivets egen interesse, at der påhviler afgifter på de typer af aktiviteter, som kan have skadelig virkning på længere sigt og som dermed kan gøre det sværere at tjene penge fremover.