Forkert medicin mod den forkerte sygdom

Selskabskat. Intet tyder på, at lavere selskabsskat kan rette op på den hjemlige økonomi.

Kriserne står i kø for Danmark i disse år. Vi lider øjensynligt af både vækstkrise, jobkrise, velfærdskrise, tillidskrise, lønkrise, afgiftskrise, produktivitetskrise og så den for tiden mest omtalte krise: den svigtende konkurrenceevne. Det er afgørende, at blikket er mod de rigtige udfordringer - og det er der desværre noget, der tyder på, ikke er tilfældet.

Dansk økonomi er under pres. Men det er ikke alle dele af økonomien, der er direkte i problemer.

Eksporten går det godt med. Vi sælger således for lige så meget i udlandet i dag, som vi gjorde inden krisen. Derfor er der også rekordoverskud på handelsbalancen. De store virksomheder klarer sig også mere end fint. I 2012 steg værdien af de største virksomheder på Børsen med 27 procent. Og her i starten af 2013 satte ni af landets store virksomheder udbytterekord: Alt i alt sendte de 41 milliarder kroner tilbage til deres aktionærer.

Det er det største i udbyttetal nogensinde. Til gengæld hænger den hjemlige økonomi i dyndet. Den indenlandske efterspørgsel er således seks procent lavere end i 2008 - og er således ikke blevet genoprettet. Det skyldes både den stigende arbejdsløshed, og at danskerne generelt er bange for, at fremtiden bliver endnu mere sort. Derfor holder de på pengene.

Samme budskab lyder fra den økonomiske overvismand og professor i økonomi Hans Jørgen Whitta-Jacobsen: »Det er blevet et etableret faktum, at konkurrenceevnen er meget dårlig. Der siger vi, at det er ikke klart ud fra data. Det er farligt, når der etablerer sig en tvivlsom sandhed i debatten.« I stedet peger han på, at efterspørgselen i ind-og udland er trykket i bund.

DET BETYDER AT hovedudfordringen her og nu er at genoprette den indenlandske efterspørgsel, og her er sænkning af selskabsskatten som den dominerende politiske løsning et meget svagt redskab. Det er således en myte, at lavere selskabsskat i sig selv kan give mere vækst, flere investeringer og skabe flere job. Det er muligvis resultatet i økonomernes regneark og modeller.

Men i den virkelige verden viser historien noget helt andet: Selskabsskatten er ofte blevet sat ned, men det har ikke ført til hverken flere investeringer eller højere vækst. Siden 1980erne, da skattesatsen i Danmark var på 50 procent, er selskabsskatten i Danmark blevet halveret. I 2001 blev den sat ned til 30 procent, i 2005 til 28 procent og i 2007 til 25 procent.

De private investeringer og væksten er som illustreret i figuren ikke steget i den periode. Siden 1985 har de private nettoinvesteringer udgjort mellem to og seks procent af BNP de fleste år. De store sænkninger af selskabsskatten har altså ikke haft den ventede effekt. Andre faktorer har haft langt større betydning for den danske økonomi end selskabsskatten.

INTET TYDER PÅ at lavere selskabsskat vil være den ønskede mirakelkur. Slet ikke, når vi kigger på, hvilke virksomheder som vil få fingre i de nye skattelettelser. De pressede små og mellemstore virksomheder kæmper med underskud og skal derfor ikke betale skat, hvorfor de nye sænkninger primært vil gavne de virksomheder, som i forvejen klarer sig godt. Det betyder faktisk, at den nye reform tager penge fra dem, som bruger dem, og giver til dem, som ikke bruger dem. Kontanthjælpsmodtagere og studerende sender deres indkomster videre i omløb i samfundets økonomiske kredsløb, mens mange virksomheders kontantbeholdninger bugner, fordi de ikke tør investere.

Nettoinvesteringerne har været næsten nul siden 2008. Det er ikke, fordi virksomhederne mangler penge at investere for. Virksomhedernes opsparing er tværtimod ekstremt høj: Siden 2009 har virksomhederne ( fraregnet bankerne) sparet i alt 225 milliarder kroner op.

Efterspørgslen er simpelthen for lav til at virksomhederne tør satse netop nu. Derfor er det relevant at spørge, om det virkelig ville hjælpe at give virksomhederne seks milliarder kr. mere om året, når de knap tør investere en krone i dag? Det er der intet, der tyder på. Derimod burde opmærksomheden rettes mod at genskabe tilliden til økonomien blandt almindelige mennesker og langsigtet forbedre den danske produktivitet.