Opsparing. Send de 10 milliarder på arbejde

I modsætning til hvad mange politiske stemmer lader os forstå, så ligger Danmarks økonomiske problemer ikke fjernt forude i en abstrakt fremtid. De ligger lige foran vores hoveddør. Og kommer til udtryk i form af svigtende forbrug, stigende opsparing og lav tillid til fremtiden.

Det betyder at dansk økonomi siden 2008 har befundet sig i det økonomer kalder en ”likviditetsfælde”. En situation, hvor alle spare op og ingen bruger penge. Det kunne lyde meget godt at forbrugere, virksomheder og kommuner sparer op, men konsekvensen er den makroøkonomiske fastfrysning vi i dag lever i. Din indkomst kommer i sidste ende fra de penge, andre bruger. Hvis ingen bruger penge, så er der ingen til at betale din indkomst.

Problemet er selvforstærkende: Det kan være du bliver fyret, fordi din virksomhed ikke kan betale din indkomst, og så er du naturligvis tvunget til at bruge færre penge. Det kan også være, du ikke tør købe en ny bil, fordi du frygter at blive fyret. På den måde bliver der endnu færre penge at betale lønninger af. Virksomhederne vil naturligvis heller ikke investere, når privatforbruget falder og der ikke er efterspørgsel på deres produkter Og hvorfor skulle de også øge deres investeringer og udvide deres produktionskapacitet, når de har svært ved at afsætte deres nuværende produkter. Resultatet er, at økonomien går i stå, som vi oplever det i dag: Det lave privatforbrug får arbejdsløsheden til at stige og investeringerne til at styrtdykke. Det skaber en negativ spiral, hvor efterspørgselen fortsætter nedad.

Den abstrakte sniksnak om dansk økonomi i 2020, om den langsigtede strukturelle holdbarhed og om fremtidens vækst bør derfor vige i forhold til at løse den nuværende efterspørgselsproblematik. Hvis Cevea kunne omfordele 10 milliarder kroner, ville vi derfor flytte dem væk fra dem, der sparer op, og kanalisere dem videre, til dem der forbruger. Det er hovedproblemet netop: vi har store overskud i både private virksomheder og offentlige kommuner – penge som skal på arbejde for danske økonomi.

De danske virksomheder, som fortsat generer overskud (i højeste grad de større eksportvirksomheder på c20-indekset), sparer i dag rekordstore beløb op. Som vores grafiske illustration viser, så betyder den manglende efterspørgsel, at virksomhedernes årlige nettoopsparing på det nærmeste er eksploderet: Siden 2009 har danske virksomheder således netto sparet 225,9 milliarder mere op.

Samtidig gentager den offentlige sektor samme spareøvelse, når kommunerne har et rekordbeløb på 34,4 milliarder kroner på stående på deres bankkonti. På bare tre år fra 2009 til 2012 er kommunernes pengekasser ifølge nøgletal fra Økonomi og Indenrigsministeriet vokset med 38 procent. Det viser at selv landets 98 kommuner er bange for at bruge penge, de prioriterer opsparing frem for nødvendige investeringer i infrastruktur som kloaker, skoler og veje.

Der er med andre ord masser af ressourcer at hente i dansk økonomi, hvis man kunne få de opsparede midler ud og arbejde for danskerne. Derfor ville det være Ceveas klare bud og konkrete anbefaling at man flyttede 6 milliarder fra virksomhedernes opsparing og 4 fra kommunernes opsparing for at i stedet investere disse i fremtiden. At flytte disse 10 milliarder ville i denne sammenhæng være småpenge, og de gør ingen nytte, der hvor de står i dag: Virksomhedernes investeringer er gået i stå og kommunerne gået nedskærings-bersærk.

De opsparede midler i virksomheder og kommuner, som altså er i markant stigning for tiden fungerer procyklisk. De medvirker til at forlænge og forværre den nuværende krise. Når der ikke skabes øge efterspørgsel, hverken hjemme eller ude, så skal skabes der heller ikke ny produktion, nye job eller ny vækst. Pengene skal investeres fremfor opspares.

De 6 milliarder for de private virksomheder kunne passende gå til nystartede og innovative vækstvirksomheder; de mangler penge, fordi det for tiden er svært at få lånefinansiering. Giver vi disse virksomheder penge, så vil de derfor ganske sikkert bruge dem. De nye beløb kunne gives i form af fordelagtige fradrag, straks-afskrivninger og nye langsigtede lån. Omfordeling fra store og passive til nystartede og investeringslystne virksomheder opfylder dermed første mål: At få flere til at bruge penge i stedet for at spare op. Oveni kommer så gevinsterne af, hvad de nystartede virksomheder bruger pengene på: Nye ansatte, investeringer og produktudvikling.

Ude i det danske kommunale Danmark skulle de 4 milliarder bruger til at fremrykke offentlige investeringer. Det vil kunne sikre en midlertidig ophævelse af investeringsloftet, som skulle sættes fokus på nødvendige investeringer i skoler, veje, kloaker og tilsvarende klimaforberedelser.

Christian Gormsen er økonom i Cevea og Ph.d. i økonomi fra Aarhus Universitet. Jens Jonatan Steen er analysechef i Cevevea og uddannet cand.scient.adm fra Roskilde Universitet.